The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6604Visninger
AA

20. Hold afstand

”For fanden Beth. Du er nødt til at lade den hun være. Hun er ikke rigtig oveni hovedet.”

Rasede Wrath, og havde et mindre skænderi med Beth.

”Jamen måske har hun bare brug for at…”

Begyndte Beth, men Wrath afbrød hende.

”Jeg ved ikke om du har bemærket det, men Zsadist er først ved at komme sig nu. Hun er hverken en kriger eller en han, hun er en hun.”

Sagde Wrath surt, hvilket bare gjorde Beth vred.

”Og så er hun svagere?”

Spurgte Beth utilfreds, og stoppede op for at ligge armene over kors. Wrath sukkede.

”Ja, i teorien er hun. Du har set med egne øjne hvad hun har gjort ved brødrene. Vishous har smerter. Rhage blev slået ud, og ser ret så nydelig ud med et blåt øje og Zsadist er så øm, at han knap nok kan sidde ordentligt på en stol.”

Sagde Wrath mere tålmodigt.

”Alt sammen fordi at hendes ar blev rørt ved. Ar som hun selv har lavet. Hun er ikke normal. Hendes had, vrede, alt hvad hun har undertrykt blev kortvarigt sluppet løst.”

Forklarede Wrath, og sukkede let. Hans Shellan var stadigt sur. Han trak hende ind til sig i et kærligt kram, som hun ikke kunne modstå.

”Bare tanken om at have dig i nærheden af det, hvis hun går amok igen.”

Sagde han uroligt, og krammede hende lidt tættere. Hun sukkede og måtte overgive sig til sin Hellrens kram.

”Kan hun overhovedet hjælpes?”

Spurgte Beth, og havde mistet en del af håbet ud fra Wraths forklaring.

”Jeg tror det ikke, men man ved aldrig. Vi troede jo heller ikke at Zsadist kunne hjælpes, og han er i bedring nu.”

Svarede Wrath uroligt. Han så på sin Shellan, og strøg let hendes kind.

”Vil du gøre mig en tjeneste og holde dig fra hende det næste stykke tid?”

Spurgte Wrath, og forventede et nej. Men Beth tøvede, hvilket han straks udnyttede.

”Hun er ikke normal, og hun reagerer bestemt ikke godt på pres. Og jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, hvis der skete dig noget.”

Sagde Wrath bekymret. Beth sukkede, og nikkede.

”Okay, jeg holder mig fra hende et stykke tid.”

Gav Beth efter, og fik straks et let kys på kinden. Wrath var lettet. Hans Shellan holdt som regel hvad hun lovede, men han ville nu alligevel sørge for at holde hunnerne væk fra den arrede hun. Han turde ikke lade dem være i samme rum uden at mindst to af brødrene var der. Og han tvivlede på at det var nok.

Brødrene var blevet taget på sengen sidste gang, og havde ikke regnet med en så kraftig reaktion. Men selvom om de nu kendte til det, så var det stadigt ikke sikkert at to ville være nok til at holde hende tilbage. Ud fra Vishous’ beskrivelse, så kunne hunnens vildskab måle sig med Rhages uhyre. Og det var ikke gode nyheder i det her galehus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...