The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6483Visninger
AA

103. Fred og ro

”Jeg fandt journalen som omhandler hende. Emma, datter af Wrath. Din far.”

Sagde Havers til Wrath, som bare stod som en stenstøtte.

”Hendes mor var et menneske. Evangeline. Emma blev født, da du fyldte tyve år. Moderen overlevede naturligvis ikke. Det var der ikke midlerne til dengang. Det var meningen at Emma skulle være overgået til din far, men moderens tvillingesøster, Evangelina, stjal Emma og hun forsvandt for os.”

Forklarede Havers, og trak de gamle papirer ud fra sin jakkelomme. Tohrment hev dem ud af hånden på Havers, og læste dem lynhurtigt igennem. Der stod nøjagtigt det samme, som Havers netop havde fortalt, så han gav dem til Wrath.

”Så hun er Wraths halv lillesøster?”

Spurgte Beth, og kunne stadigt ikke tro det.

”Vi siger ikke halvsøster, når de har samme far. Bare søster.”

Forklarede Rhage, og stirrede lige som brødrene lamslået imellem Wrath og Emma. Søskende, hvem skulle have troet det? Så kom Rhage til at grine, og blev stirret meget ondt på af Wrath. Wrath fandt bestemt ikke situationen morsom.

”Det forklarer bare hvorfor i to er så uenige hele tiden. I er lige stædige og hidsige begge to.”

Forklarede Rhage sig, og var begyndt at frygte et par på hovedet. Han mærkede et let spark på benet fra Emma, som udstødte en utilfreds lyd. Hun brød sig ikke om at de alle stod så tæt på hende. Det var ubehageligt. Hun følte det som om at hun ikke kunne få luft. Tohrment fornemmede det.

”Giv hende lige noget luft.”

Bad han, så alle tog et skridt tilbage. Men kun et. Det var ikke nok.

”Jeg har det ikke så godt.”

Mumlede Emma, og holdt sig for øjnene. Tohrment løftede hende igen op i sin favn, og forlod stuen. Emma havde brug for lidt ro, så han bar hende hen på hendes værelse. Han lagde hende fra sig på sengen. Hun sparkede skoene af.

”Hjælp mig.”

Bad Emma klynkende, og hev forgæves i lynlåsen på sin kjole. Tohrment hev den forsigtigt ned, og hjalp hende med at komme ud af den. Han snappede efter vejret, da hun rullede om på ryggen, ud af kjolen. Han fandt hende endnu smukkere uden kjolen på. Han trådte væk, og hang kjolen på en ledig bøjle i klædeskabet.

”Tohrment.”

Kaldte Emma ynkeligt, så han skyndte sig ind til hende igen. Hun rakte ud efter ham.

”Jeg har brug for dig.”

Bad hun. Men han tøvede. Hun lå kun i undertøj, og var bare så smuk. Han havde lyst til hende. Det var bulen i hans bukser et bevis på. Men hun var ikke klar, det havde hun selv sagt.

”Hold om mig.”

Tiggede Emma, og fandt det svært at holde styr på noget som helst. Wrath, kongen, hendes storebror? Hun kunne ikke tro på det.

Tohrment tøvede, men tænkte at han godt kunne nøjes med at ligge lidt og holde om hende. Det ville ikke være så slemt. Bare holde om hende, det kunne han godt klare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...