The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6842Visninger
AA

60. Fornuftens stemme?

”Wrath.”

Sagde Phury endeligt efter lang tids stilhed.

”Du tror da vel ikke…”

Begyndte Phury.

”Nej!”

Sagde Wrath hidsigt, og havde nært slået bordet i stykker, da han hamrede sin hånd ned i bordpladen. Niks, den sætning ville han ikke lade Phury afslutte. Der var på ingen måde, at han ville tillade at den hun fandt sammen med Tohrment. Det skulle Tohrment ikke udsættes for. Den hun var livsfarlig, både for sig selv og alle andre. Tohrment skulle ikke udsættes for den smerte, hvis hun fik sig selv slået sig ihjel, hvilket desværre var meget sandsynligt. Tohrment skulle ikke udsætte for det, ikke efter tabet af Wellsie, som havde drevet ham bort allerede en gang. Wrath havde ikke lyst til at miste sin ven endnu engang. Han ville ikke tillade det.

”Måske skulle du konsultere den Vise Jomfru.”

Foreslog Phury, og bare tanken fik det til at vende sig hos Wrath. Han brød sig ikke om hende. Hun havde truet med at tage Beth fra ham en gang allerede, og hun brød sig ikke om spørgsmål. Han ville ikke risikere at vække hendes vrede på nogen måde. Selv ikke for Tohrment.

”Det er for tidligt.”

Slog Wrath tanken til side, og sukkede let. Men hvad fanden skulle han så gøre? Hvilket var nøjagtigt hvad Phury spurgte ham om.

”Hvad gør vi så med dem?”

Spurgte Phury stilfærdigt. Wrath bed irriteret tænderne sammen. Han hadede at sidde i de her situationer. Han ville hellere løse det hele med en god slåskamp, i stedet for ord.

”Det er jo ikke sikkert at der er noget.”

Brød Zsadist ind, og trådte helt frem fra sit skjul bag kontordøren. Wrath så let på ham, afventende.

”Det kan være at hun bare har valgt at knytte sig lige præcist til ham, fordi at hun ved at hun ellers meget hurtigt ville dø. At han er fornuftens stemme, som hun ikke længere selv ejer.”

Foreslog Zsadist, og håbede meget på det samme som Phury og Wrath. At hunnen og Tohrment ikke fandt sammen.

”Bella er min stemme.”

Tilføjede Zsadist, da han kunne se at Wrath overvejede det.

”Bella er din Shellan.”

Sukkede Wrath opgivende.

”Før hende, var det Phury.”

Tilføjede Zsadist, og håbede på at kunne berolige Wrath en smule. Phury rullede med øjnene.

”Så skulle jeg have råbt noget højere.”

Mumlede han stille. Zsadist trak på skuldrene, og svarede:

”Jeg valgte at overhøre dig det meste af tiden.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...