The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6562Visninger
AA

8. Fem... fire...

”Er der ikke noget som kan gøres overhovedet?”

Spurgte Butch for tredje gang. Vishous sukkede, og rullede med øjnene.

”Nej, for tredje gang.”

Svarede han. Han var også utilfreds over den umulige situation. Hunnen var forsvundet, og de havde ikke været i stand til at finde hende.

”Havers fik ikke taget en blodprøve, så vi kan finde ud af hvem hun er.”

Tilføjede Phury, og satte sig ved bordet.

”Og før at du spørger, så var det blodet som hun efterlod ikke rent. Det kan ikke bruges på grund af urenhederne.”

Tilføjede Vishous yderligere, så Butch endeligt opgav. Han var ikke glad for tanken om at en såret og traumatiseret hun flakkede forvirret rundt i gaderne. Lige så meget som brødrene var glade for den ide. De forsøgte at glemme situationen en smule, og var derfor gået på SumZero. Men tanken om hunnen ville ikke slippe dem. Og Wrath vidste intet endnu. Han var ikke til at få fat i, når han og Beth forduftede.

De drinks som var blevet bestilt, ankom endeligt til bordet. Phury samlede sin drink op, og tog en tår. Han spyttede det pludseligt ud, så det gik ud over Vishous.

”Jamen mange tak.”

Sagde Vishous utilfreds, og forsøgte at tørre det af sin jakke. Så bemærkede han Phurys chokerede ansigtsudtryk, og fulgte hans blik. Han så på sin broder igen, og så tilbage på synet, som mødte dem. De rejste sig samtidigt, og lod Butch sidde forvirret tilbage. De fulgte efter hunnen. Det var tydeligt at hun vidste at de havde set hende, og at de fulgte efter hende. Hun vendte sig endeligt imod dem, let skjult af skyggerne i gyden. Hun bar igen den lange læderjakke og hætten, som skjulte hendes ansigt.

”Fem…”

Sagde hun. Vishous og Phury så forvirret på hinanden, og så på hende igen, da hun rakte sin hånd op. Hun holdt alle fem fingre i vejret, men foldede så den ene finger ned mod håndfladen.

”Fire…”

Det gik op for dem, at hun talte ned. De så forvirret på hinanden.

”Jeg ville trække jeres våben, hvis jeg var jer.”

Sagde hun så pludseligt. Hendes stemme var kold, ligegyldig, men det var en tydelig advarsel. Hun foldede den næste finger sammen, og trak selv en pistol op fra et hylster under jakken. De trak hver en kniv, selvom at den ikke ville yde den store beskyttelse mod en pistol. Hun afsikrede let pistolen, men holdt den ned langs siden. Så trådte hun ud i gadelyset, så hendes venstre øje svagt kunne skimtes. Men det var alt. Skyggernes og hendes mørke pandehår skjulte resten. Hun stillede sig med ryggen mod dem, og løftede pistolen op i strakt arm.

”Lad det sjove begynde.”

Hviskede hun i et toneleje, som vist skulle betyde at hun morede sig. Brødrene så undrende på hinanden, da der pludseligt kom syv eliminatorer farende imod dem. De første to faldt for de dræbende skud fra hendes pistol. En tredje blev såret, og tumlede forvirret rundt på asfalten med adskillige huller i overkroppen. To mere blev fældet af de præcise og dødbringende snit fra en katana, som tilsyneladende var dukket op af ingenting og havnet i hendes hånd. Så trådte hun til side og lod de sidste to blive dræbt af brødrene. Det var let klaret. De var helt nye rekrutter, hvis hår endnu ikke var begyndt at skifte farve.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...