The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
7246Visninger
AA

58. Fald til ro!

”Så er det godt.”

Sagde Tohrment utilfreds, og var endeligt kommet til sig selv, efter at hunnen havde slået ham ned. Han havde forsøgt at trøste hende, men det ville hun åbenbart ikke finde sig i.

”Det skal ikke gå ud over andre, når du i virkeligheden er vred på mig.”

Sagde Tohrment surt, og mærkede at hunnen blev anspændt under hans hånd.

”Fald til ro.”

Bad Tohrment mere roligt, men det gav bare den modsatte effekt. Hun blev mere og mere anspændt.

”Fald til ro!”

Brølede han rasende af hende, og endeligt gjorde hun det med et opgivende suk. Hun forsøgte at rive sin skulder væk fra hans greb, men han holdt bestemt fast.

”Skrub ind i seng med dig, og der bliver du, indtil du har lært at opføre dig ordentligt.”

Sagde Tohrment, næsten som om at han talte til et barn. Hun rev sig fri med en utilfreds mine, og gik sin vej. Med retning mod sit værelse. Tohrment sukkede opgivende for sig selv.

”Mærkværdigt.”

Mumlede Wrath for sig selv, og kunne høre døren smække, da hunnen gik ind på sit værelse.

”Overtager du ansvaret for hende?”

Spurgte Wrath, og var stadigt forundret over at hunnen havde lyttet til Tohrment.

”Fra hvem?”

Spurgte Tohrment.

”Det ville sådan set være mit, men hun lytter ikke til mig.”

Forklarede Wrath, uden at ane at Tohrment havde ment det som en spøg.

”Jeg skal prøve.”

Sagde Tohrment let. Wrath nikkede.

”Men jeg kan ikke love noget.”

Klargjorde Tohrment, og ville ikke selv tro på at hunnen havde lyttet til ham.

”Bare du kan sørge for at hun ikke myrder nogen af os, så ville jeg være tilfreds.”

Sagde Wrath med et let smil. Tohrment nikkede let.

”Og selvfølgeligt civile.”

Sagde Tohrment, og pålagde sig selv mere ansvar. Wrath smilede let for sig selv, glad for at Tohrment ville tage det ansvar. For han havde ærligt talt ikke regnet med det.

”Eliminatorer må hun gerne slå så mange ihjel af, som hun lyster.”

Kommenterede Wrath, og ville vende sig for at gå igen. Men Tohrment overraskede ham ved at tilføje:

”Kun så længe at hun ikke kommer til skade, for det vil jeg ikke have.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...