The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6841Visninger
AA

30. Et heldigt tidspunkt

Rhage strammede grebet om køen, så de forstod hvad han ville.

”Ej, for helvede man. Vil du slå hende ned?”

Spurgte Butch forfærdet. Så hårdhændede var de aldrig med hunner normalt, så meget vidste han da. Rhage sukkede utilfreds.

”Det er bedre end at jeg slipper uhyret løs herinde, syntes du ikke?”

Spurgte han, og forventede ikke noget svar. Så kom hunnen bragende igennem resterne af døren, og han slog ud efter hende. Hun undgik med få centimeter, men sank alligevel livløst sammen på gulvet.

”Fuck, jeg ramte hende sgu da ikke.”

Udbrød Rhage bekymret. Vishous rystede hurtigt på hovedet, og bukkede sig ned til hunnen.

”Du ramte hende ikke, men det gjorde noget andet.”

Svarede han beroligende, og aede håret væk fra hendes ansigt. Hendes blinde øje lyste op. Hun havde et syn.

”For satan.”

Udbrød Butch, og holdt sig for munden, da han så arrene.

”Ja, noget i den stil. Stadig interesseret i at vide hvad vi snakker om?”

Spurgte Rhage Butch, som let rystede på hovedet.

”Nej, for helvede. Jeg står og forsøger at holde min frokost nede.”

Svarede han, og så noget videre grå ud i ansigtet.

”Det bliver skam bedre endnu. Hun har selv gjort det.”

Tilføjede Phury, og rejste sig fra Zsadist, som stadigt var helt væk. Butch blev lidt mere bleg, og måtte sætte sig ned på en af stolene. Han rystede opgivende på hovedet.

”Det var fandme et heldigt tidspunkt.”

Mumlede Phury, og så ned på hunnen, som stadigt var helt væk. Rhage nikkede, helt enig med ham.

”Wrath får stadigt et føl på tværs, når han hører om det her.”

Sagde Vishous uroligt. Rhage nikkede let.

”Mon ikke.”

Tilføjede han, da hunnen svagt begyndte at røre på sig igen. Rhage holdt stadigt køen klar til at give hende et ordentligt gok i nødden.

”Pak det lort væk. Jeg har det fint.”

Mumlede hunnen fjernt til Rhage, og så endeligt ud til at hun kom til sig selv igen. Hun blinkede fjernt et par gange mere, og fik så kæmpet sig op at sidde. Hun tog sig svajende til hovedet, og så sig undrende omkring.

”Synet, hvad handlede det om?”

Spurgte Vishous forsigtigt. Hunnen blev straks helt klar i hovedet.

”Mary… Mary…”

Kaldte hunnen svagt, og så noget videre forvirret ud. Rhage så undrende på hende.

”Hun er ude at hente Bella ved hendes mor.”

Forklarede Rhage, og straks greb hunnen ham i kraven.

”De… Eliminatorerne angriber dem!”

Skreg hun lige ind i ansigtet på Rhage, og sank så bevidstløs sammen. Det havde Rhage ikke tid til at tage sig af. Han for straks af sted, skrapt efterfulgt af sine brødre. Hunnen og Zsadist fik lov til at blive liggende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...