The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6851Visninger
AA

99. En hel million

”Er de dog ikke snart færdige?”

Brummede Rhage utilfreds. Tohrment brummede enstemmigt. Mary, Bella og Beth var gået op til Emma, som havde bedt om noget hjælp. Men hun havde ikke sagt hvad det var, og hun holdt Tohrment ude af sine tanker. Han kunne stadigt fornemme hende, men han kunne ikke rigtigt fornemme hvad der foregik omkring hende.

”Du ser bedre ud, min broder.”

Kommenterede V med et let smil. Tohrment trak på skuldrene. Det blod, som Emma havde givet ham havde gjort underværker. Han havde taget på igen, og han følte sig stærkere end nogensinde før. Klar i hovedet som aldrig før.

”Men er de dog ikke snart færdige?”

Klagede Tohrment. De havde ventet længe efter hunnerne.

”Burde du ikke vide det?”

Spurgte Rhage. Tohrment rystede på hovedet.

”Emma holder mig udenfor. Det er pisseirriterende.”

Brummede han igen, og fornemmede så ganske let, at Emma var på vej. Endeligt, tænkte han for sig selv.

”Er de på vej?”

Spurgte Zsadist, og brød sig ikke om at være adskilt fra Bella alt for længe af gangen. Tohrment nikkede let, så resten af selskabet sukkede lettet.

”Undskyld det tog så lang tid.”

Sagde Beth blidt, og stormede over til Wrath. Også Mary skyndte sig hurtigt af sted, sammen med Bella. Hvad havde de så travlt med?

”Øjnene på døren, de herrer.”

Erklærede Beth, og straks så de alle på døren. Emma skubbede forsigtigt døren op, og trådte ind. Tohrment tabte sit vinglas i ren og skær forbløffelse.

Væk var den Emma, som så så morderisk og ond ud. I stedet stod der en helt utrolig smuk hun, men de smukkeste blå øjne. Det mørke hår var blevet vasket grundigt, og sat op. Arrene i hendes ansigt var næsten helt væk, skjult med protese-makeup. Man kunne kun ane dem, hvis man vidste at de var der. I forhold til de andre hunner, så var hun iklædt en langærmet kjole, som gik til gulvet. Helt blodrød, dekoreret med de fineste sten. Hun lignede rent ud sagt en million.

”Hold da kæft.”

Bandede Rhage, og havde slet ikke forestillet sig, at det var sådan at Emma rigtigt så ud. Når øjnene havde den rigtige farve, når arrene var væk. Hun var så ufatteligt smuk, at der ikke blev sagt noget længe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...