The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6570Visninger
AA

85. Emma

Han havde aldrig følt sig så kold, så død indeni. Det før, hvor han havde troet at han følte sig død indeni. Det var ingenting ved siden af det her. Han følte sig modløs. Han havde lyst til at ligge sig til at dø med det samme.

Han vidste hvor det stammede fra. Hunnen. Han vidste også at hun ikke var vågen endnu, og at hun ville blive stiktosset, når hun vågnede. Men at hun ville være for afkræftet til at gå amok, i det hele taget skade nogen.

Han åbnede øjnene, og fandt ud af at han var lige så afkræftet. Han kunne knap nok fokusere, og så kun et tåget ansigt, som så ned på ham.

”Emma.”

Kaldte han hviskende.

”Mange ting er jeg blevet kaldt, men aldrig Emma.”

Sagde Rhage muntert, så det gik op for Tohrment at det var ham, som han så på.

”Hvem er Emma?”

Spurgte Rhage så, da Tohrment så sig søgende omkring. Han fandt stille og roligt brødrenes ansigt en efter en. Hans syn blev langsomt bedre. De så alle bekymret på ham, undtagen Wrath, som så noget videre sur ud. Hans hårde ansigtsudtryk mislykkes dog, da Tohrment endeligt så på ham. Han kunne lige skimte det, og var glad for at Tohrment var ved bevidsthed igen.

”Hvem er Emma?”

Gentog Wrath, da Tohrment udmattet lukkede øjnene igen.

”Hunnen… hedder Emma.”

Svarede Tohrment træt, og tvang øjnene op igen, da han kom i tanke om aftalen som han havde lavet med Den Vise Jomfru. Han fortrød den, nu hvor han kunne mærke hunnens mørke. Det var pokkers ubehageligt.

”Hvor ved du det fra?”

Spurgte Wrath undrende. Tohrment sukkede dybt, og kæmpede sig op at sidde i sengen. Hans krop føltes utroligt tung, men han kom op at sidde og kunne mærke at han ingen bluse havde på.

”Fordi at det er det, som står på min ryg.”

Svarede Tohrment, og gned sine øjne hårdt. Han strøg sit uglede hår tilbage, og bemærkede at brødrene så på ham, som om at han var tosset. Han sukkede opgivende.

”En forklaring?”

Bad Wrath. Tohrment rullede med øjnene.

”Det er ganske simpelt.”

Sagde han irriteret, og kom så i tanke om at hunnen altid reagerede sådan, når hun blev stillet et spørgsmål, som hun ikke brød sig om. Han rystede hidsigt på hovedet, og forsøgte at skubbe hende lidt ud af tankerne.

”Jeg er blevet forenet med hende.”

Svarede Tohrment, og opdagede at han stadigt havde den irriterede tone i sin stemme. Man, det her ville blive et helvede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...