The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6577Visninger
AA

25. Duk dig!

”Hun gjorde hvad?!”

Spurgte Wrath så surt, at Vishous trådte et skridt tilbage.

”Trøstede ham.”

Gentog Vishous bekymret. Så snart at hunnen var gået, så havde Vishous ringet efter ham og resten af brødrene. De var inde på Tohrments stue nu, mens at Wrath og Vishous stod ude på gangen.

”Hvor er John henne?”

Spurgte Vishous for at aflede Wraths opmærksomhed.

”Hjemme. Han ved ikke at Tohrment har været vågen, og det skal han ikke vide endnu.”

Svarede Wrath utilfreds, godt klar over at Vishous forsøgte at skifte emne.

”Og hvor er hunnen nu?”

Spurgte Wrath utilfreds. Vishous måtte trække på skuldrene, hvilket ikke faldt i god jord hos den anden han.

”Det første jeg gjorde var at ringe efter jer.”

Forsvarede Vishous sig. Wrath sukkede utilfreds, og rystede let på hovedet. Havers sluttede sig til dem i gangen.

”Han er ikke ved bevidsthed på nuværende tidspunkt. Men han er desværre meget svag. Det er længe siden at han sidst har taget føde til sig, af nogen slags.”

Forklarede Havers. Wrath vendte sig om, og gik. Det kunne han slet ikke holde ud at høre på. Han fandt sig selv i gang med at opspore hunnen, da han var nået ned af gaden. Han fulgte hendes duftspor. Det var let af følge. Det lugtede dødt, koldt, uvelkomment.

”Hvor fanden er du?”

Bandede han for sig selv, og fandt hende endeligt. Hun gemte sig bag en container, og håbede på at han ikke ville opdage hende.

”Der er du.”

Sagde han utilfreds, og vinkede hende frem fra sit skjul.

”Kom så med, inden at det bliver alt for lyst.”

Tilføjede han i en utilfreds tone. Hun sagde ikke noget, og fulgte efter.

”Wrath?”

Spurgte hun pludseligt. Han vendte sig imod hende. Det lød underligt for ham, at blive kaldt ved sit navn. Han var ved at vænne sig til at blive tiltalt som My lord, selvom at han ikke brød sig om det.

”Duk dig!”

Skreg hun pludseligt, og sprang frem. Det lykkes for hende at vælte ham rundt på fortovet, og rulle væk med ham, mens at skuddene lød omkring dem. Hun skubbede ham fra sig med en knurren. Han var ved at rejse sig, da hun slog ham ned.

”Bliv her, hold… hold dig nede.”

Hvæssede hun af anstrengelse. Han kunne lugte ondskaben fra hende, da hun vendte omkring og stormede af sted. Hun mistede kontrollen, og gik amok på eliminatorerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...