The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6570Visninger
AA

88. Din... din... din

Hun vred sig let under dynen, da hun begyndte at kunne fornemme nogle svage kærtegn på sin pande. Hånden fortsatte, så hun vred hovedet helt væk.

”Kan du høre mig?”

Hviskede Beth forsigtigt, så hunnen slog øjnene op. Det var underligt tåget, og det gjorde det umuligt for hende at se Beths ansigt tydeligt. Der var bare en uformelig klat, som hang over hovedet på hende. Alligevel satte hun sig stædigt op, og stivnede så.

Der var noget galt. Det kunne hun mærke med det samme. Hun følte sig… levende. Hun mærkede tydeligt noget i sit indre, og gav sig til at mærke efter. En form for bånd, kunne hun mærke. Det var så tydeligt, når der før intet havde været. Hun kunne mærke noget for enden af båndet. Hun kunne mærke… ham!

Hun udstødte en høj, hidsig knurrende lyd, som fik Beth til at træde tilbage. Nu kunne hun huske det. Hendes mors stemme, en hånd, som så forsigtigt strøg hende over den forbudte kind, den arrede kind. Hun havde været død, og han… han havde bragt hende tilbage!

Hun for op på vaklende ben, stadigt ude af stand til at se ordentligt.

”Åh nej, du er nødt til at ligge dig ned. Du har det ikke godt.”

Bad Beth, og rejste sig samtidigt med Mary, for at hjælpe hende i seng.

”HOLD DIN KÆFT!”

Brølede hunnen rasende, og for ud. Det var ingen sag at finde Tohrment. Det var let, selvom hun knap nok kunne se.

”Din… din… din…”

Spruttede hun, og vaklede usikkert. Hun genvandt endeligt sit syn, og kunne se at brødrene stirrede usikkert på hende. Men hendes fokus lå på Tohrment, som utilpas så ned i gulvet.

”Hvad har du gjort?!”

Brølede hun af indelukket raseri. Hun kunne mærke mørket bevæge sig indeni, og lod det gøre det. Hun havde ikke overskuddet til at bremse det. Rhage bemærkede det svage farveskift i det mørke øje, og lagde en hånd på hendes skulder.

”Styr dig lige.”

Sagde han utilfreds. Hun for rundt for at slå, men stivnede midt i bevægelsen. Hun stirrede forundret på sin hånd, som befandt sig en halv meter fra Rhages ansigt.

”Det ville være meget dumt, hvis du gennemførte det slag.”

Sagde Tohrment pludseligt med en kold stemme. Hun for omkring, og stirrede på ham. Tohrment vidste at det var med livet på spil, at man kom Rhage på tværs. Og det var den viden, som havde stoppet hunnen.

Hun vaklede usikkert baglæns, og stødte ind i Vishous, da Tohrment så på hende med sorte, kolde øjne. Hun snublede, og blev i sidste øjeblik reddet i at vælte af Vishous. Hendes forvirring overtog, og skubbede mørket til side, så både hendes og hans øjne blev normale igen.

”Fedt, super fedt.”

Kommenterede Phury utilfreds, og rystede opgivende på hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...