The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6515Visninger
AA

61. Det var sjovt så længe det varede, drenge

Rhage så sig længe omkring i gyden. Han var sikker på at han havde set eliminatoren løbe herind. Så så han en pistol falde til jorden, og kiggede op. Han opdagede eliminatoren, som hang flere meter over sig. Den så ud som om at den var ved at blive kvalt af noget. Men han kunne ikke sige hvad med sikkerhed. Så blev den sluppet, og faldt med en kvalmende lyd til jorden. Den udstødte et svagt skrig, men blev liggende. Hunnen dukkede op, og samlede en tynd kæde sammen, før at den forsvandt ind under jakken.

”Det er pludseligt ikke så sjovt, når de selv får en tur.”

Sagde hun med et grumt grin, og sparkede let til eliminatoren, som udstødte en halsende lyd. Det lød som en kollapset lunge for Rhage, som så undersøgende på hunnen.

”Skulle du ikke være hjemme i dag?”

Spurgte han undrende. Hunnen trak på skuldrene, og mumlede noget om en stuearrest, som hun ikke rettede sig efter. Og det lød helt forkert for Rhage, som valgte at ignorere det.

”Hvad laver du her?”

Spurgte Vishous, og kom gående efter at have dræbt eliminatorens makker. Der var overraskende stille i aften, og de to eliminatorer havde været de eneste, som de havde fundet.

”Jeg beder dig.”

Tiggede eliminatoren pludseligt, og så på Vishous og Rhage.

”Slå mig ihjel. I må ikke… I må ikke overlade mig til hende.”

Tiggede eliminatoren, og tro det eller ej. Den begyndte at græde, da hunnen nærmede sig med et tilfreds smil. Rhage dræbte den hurtigt, inden at hun kunne få fingrene i den.

”Ej, hvor er i altså kedelige.”

Sagde hunnen opgivende, og lød som en irriteret teenager. Vishous og Rhage så på hinanden undrende. Hvad foregik der? Tænkte de undrende samtidigt. Hunnen strøg sit hår tilbage med et let smil, hvilket forvirrede dem yderligere. Hun viste aldrig, aldrig sine ar frem med vilje. Hun holdt dem altid skjult på en eller anden måde. Hun legede med en kniv mellem fingrene, og skiftevis kastede og greb den i luften.

”Nu havde jeg ellers lige fået fingrene i den. Men i er så fandens kedelige. Helt ærligt. Jeg gennemgik et par timers tortur, også jeg må ikke engang lege med den.”

Mumlede hunnen så lavt, at de næsten ikke kunne høre hende. Så lagde hun hovedet bagover, og så op mod månen.

”Fuldmåne.”

Mumlede hun stille igen, og lukkede øjnene, som for at nyde månens stråler mod sin hud.

”Det var sjovt så længe det varede, drenge.”

Sagde hun med et let smil, og så på Rhage og Vishous uden den mindste tilbageholdenhed. Hverken i sit kropssprog, eller i sit øje. Så blev blikket tomt, og hun sank livløst sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...