The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6567Visninger
AA

98. Det første blod

Tohrment lukkede døren bag sig, og så på Emma, som stod ved en af søjlerne på sengen.

”Er du sikker?”

Spurgte han, og frygtede at det ville være at presse hende for meget. Hun nikkede dog ganske let.

”Ja.”

Svarede hun kort, men så ikke på ham.

”Hvorfor vil du så ikke se på mig?”

Spurgte Tohrment stædigt, og lagde armene over kors. Emma så endeligt på ham med sit kølige blik.

”Du er sulten.”

Udbrød hun efter et øjebliks stilhed. Tohrment bandede indvendigt, og havde håbet på at hun ikke var klar over det. Hun trådte rundt om sengen, og hen foran ham.

”Det vil jeg ikke presse dig til.”

Hviskede Tohrment tyndt, og frygtede den tæthed, som fulgte med. Emma så på ham, med et mere roligt blik.

”Jeg vil gerne. Du har brug for det…”

Begyndte hun, og rakte ud, så hun kunne ae hans kind. Hun lod hånden falde igen.

”… Du har brug for mig.”

Hviskede hun afsluttende. Tohrment nikkede let. Han havde brug for hende, for hendes blod. Men han var så sulten. Sidst han havde… nej, det ville han ikke tænke på. Emma så ned i gulvet.

”Du er ikke ham. Du er Tohrment, min Hellren…”

Sagde Emma, og lød som om at hun smagte på ordet. Hun smilede forsigtigt. Hun kunne vist lide lyden af det.

”Du er min Hellren, og jeg holder af dig.”

Sagde hun forsigtigt. Han vidste straks at det havde krævet meget af hende, at indrømme det. Så han nikkede endeligt, og accepterede det. Han lænede sig forsigtigt frem, og fangede hendes læber i et blidt kys. Hun besvarede det, men trådte hastigt tilbage. Hun stod stille, et kort øjeblik, med lukkede øjne.

”Det går.”

Sagde hun med et smil, som hurtigt forsvandt.

”Men ikke… det er jeg ikke klar til.”

Sagde hun, og så ned i gulvet. Tohrment løftede hendes ansigt op igen, og nikkede. Han forstod det godt, og var parat til at vente.

”Kom.”

Bad hun, og satte sig på sengekanten. Han satte sig på gulvet, og tog blidt imod det håndled, som hun tilbød ham. Han satte endeligt sine tænder i hendes åre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...