The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6489Visninger
AA

54. Det er... et jordbær?

”Prøv det.”

Forsøgte Tohrment at være opmuntrende, men hun prikkede fortsat til det mistroisk.

”Det er… et jordbær.”

Mumlede hunnen tænkende, som om at hun ikke anede hvad det var. Hun lagde hovedet let på skrå, og så skarpt på det.

”Spis det nu bare.”

Sagde Tohrment utilfreds. Hunnen samlede jordbærret op, og var lige ved at stoppe det i munden. Tohrment bremsede hende, ved at lukke hånden omkring hendes håndled.

”Ikke sådan.”

Sukkede han utilfreds, og tog jordbærret ud af hånden på hende. Han pillede hurtigt stilken og bladene af, og gav hende det igen.

”Det smager ikke så godt.”

Forklarede Tohrment, og lagde stilken og bladene fra sig på tallerkenens kant. Hunnen stoppede endeligt jordbærret i munden, og tyggede på det med et utilfreds ansigtsudtryk.

”Kan du lide det?”

Spurgte Tohrment undrende. Hun skar ansigt, og sank. Hun rakte tungen ud i tydelig afsky, men så så lusket på Tohrment.

”Din tur.”

Sagde hun, så hendes tone lød helt drillende. Han sukkede opgivende, og kiggede udvalget på tallerkenen igennem. Kiks med små stykker ost på, blandet frugt. Jordbær, æblestykker, pærestykker og noget, som lignede stjernefrugt. En bolle med smør på, og et stykke æbletærte. Intet af det sagde ham noget. Han endte med at sidde med den halve bolle i hånden, og skæve let til den. Hun havde jo sagt, at hvis han kastede op, så ville hun ikke spise. Og han var lidt bange for at kaste op. Hans mave var ikke vant til fast føde.

”Det skal nok gå.”

Sagde hunnen pludseligt ganske blidt. Men da han så på hende, så hun grumt tilbage på ham. Hun så utålmodig ud, så han tog forsigtigt en bid. Den blev tygget grundigt og længe, før at han sank.

”Og hvor svært var det så lige?”

Spurgte hunnen sarkastisk, og fnøs, inden at hun gav sig til at kigge på tallerkenen igen. Tohrment tog endnu en bid af bollen. Det vendte sig svagt i hans mave, men han følte ingen trang til at kaste op.

”I lige måde.”

Kommenterede han surt, da hun ikke udvalgte sig noget fra tallerkenen. Hun så surt på ham, og han lige så surt tilbage. Han bed demonstrativt i bollen igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...