The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6848Visninger
AA

70. Den trofaste kammerat nærmer sig

Hun vendte og drejede sig i sengen. Hun led under sin egen krops fordærv. Hun kunne mærke det. Hvordan det hele faldt fra hinanden. Hvordan hun gik i stykker. Hun kunne ikke holde det ud. Hun for op, for at komme ud, for at få frisk luft ned i de blødende lunger. Men hun kollapsede. Smerterne bølgede ind over hende, så voldsomt, at hun nægtede at tro på at hun havde fortjent det. Og der var ellers meget, som hun fortjente. Men ikke dette.

Hun begyndte at hoste, og kunne igen smage den klamme, kvalmende smag af sit eget blod i munden. Hun sank det med stort besvær, men vidste, at hvis hun blev ved med at kaste det op, så ville der snart intet være tilbage i hendes krop. Og hun var ikke klar til at dø endnu. Det var hun bare ikke. Der var en ting mere, som hun skulle nå. Et syn mere, som skulle forhindres. Og så… Så kunne hun dø.

Hun følte intet over det. Døden havde fulgte hende som en trofast kammerat. Den havde altid været der. Den havde aldrig svigtet hende. Den var det eneste faste, bestemte i hendes liv, som hun kunne se frem til. Hun så frem til den dag, hvor døden endeligt kunne kræve hende. Så ville alle lidelserne være borte. Så ville det hele være overstået.

Hun forsøgte at trække sig hen over gulvet, men begyndte at hoste igen og mistede bevidstheden.

”Har du bedre nu, John?”

Spurgte Tohrment bekymret. John nikkede hurtigt, og signalerede at han gerne hurtigt ville se til hunnen. Tohrment tøvede ved værelsesdøren, men nikkede. Det kunne vel ikke skade lige hurtigt at se til hende. John fik fat i dørhåndtaget, og åbnede døren.

Tohrment trak hurtigt John tilbage for at skåne ham fra det forfærdelige syn. Han for ind til hunnen. Hun lå på gulvet i en pøl af sit eget blod, som hun fortsat hostede op. Det havde samlet sig i halsen på hende, og var ved at kvæle hende. Han tog hende hurtigt op, og vendte hende, så hun kunne kaste blodet op på gulvet. Hendes vejrtrækning blev lettere, men var stadigt besværet. Hendes hud var blevet kridhvid. Hun havde mistet alt, alt for meget blod.

”Af sted, knægt! Hent hjælp.”

Brølede Tohrment. John nikkede, og for hurtigt mod opholdsrummet, hvor han fandt Vishous.

”Det er hunnen. Hun har brug for hjælp. Der er blod over det hele.”

Signalerede John hurtigt til Vishous, som for op og hurtigt greb den nærmeste telefon. Han ringede op, og kom igen til Havers.

”Hunnen. Problemer. Kom af sted.”

Sagde Vishous kort, og lagde på. Han satte kurs mod hunnens værelse igen, men lagde først en hånd på Johns skulder.

”Bliv her min ven. Det skal du ikke se på.”

Bad Vishous. John gav ham et trodsigt blik.

”Jeg vil hjælpe.”

Signalerede han. Vishous smilede over drengens gåpåmod, og uglede op i hans hår.

”Hvis du vil hjælpe, knægt. Så send sørg for at Havers kommer i den rigtige retning, og hold dig ellers af vejen. Vi kan alligevel ikke gøre noget, og går sikkert bare i vejen.”

Sagde Vishous, og så på ham. John sukkede utilfreds, men nikkede. Vishous nikkede let, og satte igen retningen mod hunnens værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...