The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6489Visninger
AA

72. Den forkerte maskine

”Har du egentligt fundet ud af noget?”

Spurgte Rhage, og fulgte Havers med ind på en af stuerne. Havers rystede på hovedet. Rhage fik øje på noget, som nok kun kunne beskrives som en bunke skrot. Det havde en gang været en eller anden form for maskine, men den var blevet smadret til en ukendelighed.

”De sendte mig den forkerte maskine.”

Sagde Havers, og så hadefuldt på skrotbunken. Altså havde han selv smadret den, gik det op for Rhage, som var forundret over den vrede, som Havers havde udvist. Havers var ellers altid den rolige type, som sjældent, hvis ikke aldrig, blev rasende.

”Jeg har gravet nogle gamle journaler frem. Alle dem, som jeg har kunnet få fat i, som går så langt tilbage som muligt.”

Forklarede Havers, og pegede på de bunkevis af kasser, som fyldte det meste af stuen. Så kunne Rhage bedre forstå, at Havers ikke var på sit kontor.

”Jeg håber på at kunne finde noget.”

Sagde Havers let, men sukkede opgivende ved synet af den store bunke.

”Tak fordi at du gad køre både mig og min bil tilbage.”

Takkede Havers. Rhage nikkede let. Det var det mindste han kunne gøre, når Havers havde en gravid hun indlagt. Lægen skulle jo helst være så udhvilet som muligt, og det var han ikke, når han allerede var blevet kaldt ud til brødrenes hus to gange.

”Held og lykke med det.”

Sagde Rhage blidt, inden at han dematerialiserede sig. Havers nikkede for sig selv. Han så først på klokken, og dernæst på bunken af journaler. Held, det ville han for brug for, hvis han skulle finde den enkelte journal blandet de hundrede, som måske og kun måske kunne omhandle hunnen. Det var jo som at lede i en høstak efter en nål. Nej, værre endnu. Lede efter en nål i en nålestak, blev han enig med sig selv om og trak den nærmeste kasse hen til sig.

Rhage dematerialiserede sig udenfor hunnens værelse, hvor der overraskende var ro. Han åbnede forsigtigt døren på klem, og kunne se at hunnen sov roligt. Beth sad ved hendes side, og nynnede forsigtigt. Så Rhage lukkede døren igen, så de kunne få ro. Han søgte mod Wraths kontor, for at give nyheden videre.

”For helvede.”

Bandede Wrath stille for sig selv, og sagde adskillige bandeord, inden at han opdagede Rhage.

”Hvad?”

Spurgte han utilfreds, og havde ikke brug for flere dårlige nyheder.

”Maskinen, som Havers bestilte… De sendte ham den forkerte. Hendes familie kan ikke blive fundet, før at hun allerede er gået bort.”

Sagde Rhage lige ud af posen. Wrath sukkede opgivende, og tog solbrillerne af. Han gned irriteret sine øjne, og sukkede igen. Han gav op. Hunnens familie var tilsyneladende ikke ment til at blive fundet, så hun måtte blive i brødrenes varetægt, indtil at hun døde. Og noget sagde ham, at det ikke ville vare længe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...