The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6507Visninger
AA

83. Alt hvad jeg er, er hendes

”Hvad i…”

Begyndte Vishous, men stoppede hurtigt op, da Tohrment var ved at gå bagover. Han tog hurtigt hunnen af Tohrments skulder, og rakte hende videre til Rhage, som forsigtigt lagde hende ned på gulvet. Han havde opdaget den omfattende mængde af blod, som var på hende.

”Ring efter Havers. I en fart.”

Beordrede Wrath. Phury nikkede, og stormede ind på det nærmeste kontor. Tohrment lænede sig udmattet op af dørkarmen, og så ud som om at han var klar til at falde om hvilket øjeblik det skulle være.

”Hvad så, gamle dreng? Skal du bruge en hånd?”

Spurgte Vishous beroligende, og så på Tohrment, som svagt nikkede.

”Det ville være en god ide.”

Svarede Tohrment hæst, men med et let munter klang i stemmen. Vishous fik grebet fat i hans ene arm, netop som Tohrment gav efter for sin udmattelse og sank helt sammen. Wrath blandede sig hurtigt, og fik hevet Tohrment op på højkant igen. Han hjalp ham nogle enkelte skridt ind i gangen.

”For fanden man. Shit, Tohrment. Din ryg!”

Udbrød Vishous pludseligt, netop som han havde lukket døren bag dem og havde vendt sig imod Wrath og Tohrment igen.

”Hvad fanden er det sket?”

Spurgte Vishous ophidset, og lød som om at han var klar til at flå hovedet af nogen. Tohrment svarede ikke, og var blevet uhyggeligt fjern i blikket. Rhage skyndte sig hen, og hjalp Wrath med at støtte Tohrment, som tilsyneladende ikke længere var i stand til at stå på sine egne ben.

Wrath kunne lugte blodet på Tohrment, men havde troet at det stammede fra hunnen.

”Shit man. Hans ryg er skåret helt op.”

Sagde Vishous bekymret, men syntes underligt nok at noget over snitsårene virkede bekendt. Han skubbede det til side, da Tohrment stønnede smertefuldt.

”Tohrment, kan du høre mig?”

Spurgte Zsadist bekymret, mens at Vishous overfladisk undersøgte hunnen. Tohrment udstødte en lav lyd, som vist skulle betyde ja.

”Hvad er der sket?”

Spurgte Wrath vredt, rasende over at hans ven var kommet til skade. Phury dukkede op igen, og stirrede vantro på Tohrments ryg. Hans bluse var skåret op. Den kunne blive smidt direkte i skraldespanden, selv hvis alt blodet kunne vaskes af, så var hullerne i blusen for omfattende. Det var let at se snitsårene igennem hullerne i blusen.

”Lavet en aftale med Den Vise Jomfru.”

Svarede Tohrment pludseligt, og lød overraskende klar i hovedet. Så klukkede han af grin, da Rhage så vantro på ham. Han var ikke helt så klar, som hans stemme ellers havde lydt.

”Hvad har du?!”

Spurgte Rhage chokeret, og frygtede at de ville få endnu et uhyre at slås med. Men Tohrment rystede svagt på hovedet af ham, så det nærmest dinglede ukontrollerbart.

”Alt hvad jeg er, er hendes.”

Mumlede Tohrment gådefuldt, og mistede så endeligt bevidstheden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...