The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6506Visninger
AA

4. Alarmen

”Wrath… hvad fanden gør vi?”

Spurgte Phury, som sad overfor ham i kontoret. De var de eneste der. Wrath lænede sig tilbage i stolen, og trak på skuldrene.

”Jeg ved godt, at du håber at Tohrment vender tilbage. Men indtil da har vi brug for en leder.”

Phurys ord var velovervejede. Han vidste at hans broder, hans konge, sørgede over Tohrment. Han havde været borte længe, og sandsynligheden for at han var i live var næsten ikke eksisterende.

”Wrath?”

Spurgte Phury igen, da der ikke blev svaret. Wrath trak vejret hidsigt, og lænede sig frem igen.

”Lad mig tænke over det.”

Svarede han. Phury greb sig selv i at sukke, og rejste sig så.

”Det har du sagt de sidste tre gange, men det må du om.”

Phury begyndte at gå, og overvejede hvordan fanden at han skulle få Wrath til at gøre noget. Så rejste Wrath sig, og Phury vendte sig imod ham igen.

”Wrath.”

Sagde Phury, bekymret for at få en på hovedet. Wrath var ved at sige noget, da alarmen lød igennem hele huset. De for straks af sted, allerede bevæbnet.

”Hunnerne?”

Spurgte Wrath, da Vishous dukkede op bag dem.

”I køkkenet med Butch, Zsadist og Rhage.”

Svarede han, og ledte dem mod hoveddøren, hvor alarmen var gået af. De holdt afstand til døren, som stadigt var låst. Det var bevægelsessensoren som var gået af udenfor døren. Men det var højlys dag, så ingen burde være udenfor. Det kunne kun være eliminatorer.

I det næste øjeblik blev døren sparket ind, så sollyset trængte ind. De trådte hurtigt lidt tilbage, men stirrede så lamslået på skikkelsen som dukkede op i døren. Det var en hun. Hun smed en bylt fra sig, langt ind så den kom ud af sollyset.

”Jeg tænkte at i ville have den her igen.”

Sagde hun koldt, da Vishous gik på knæ og trak tæppet til side. Da Tohrments ansigt kom til syne, så han forvirret op på hunnen, som svajede usikkert.

”Gør jer selv en tjeneste og få den låst væk.”

Svarede hun, men hendes stemme lød ikke længere så stærk, men svag. Vishous så op fra sin bevidstløse broders ansigt. Han var kommet til skade, og det var slemt. Vishous så undrende på hunnen, som skjulte sit ansigt under en dyb hætte. Han kunne svagt skimte det venstre øje, som mødte hans blik. Hun så hurtigt væk igen, og vendte sig for at gå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...