The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6512Visninger
AA

81. Aftalen bliver indgået

”Jamen…”

Sagde Tohrment forvirret, og rejste sig. Den Vise Jomfru stoppede ham i at gå hen til hunnen.

”Hvis hun er min, og nu hvor hun er borte…”

Sagde Tohrment, og forstod endeligt hvad Den Vise Jomfru fortalte ham. Wellsie, hunnen, enhver som havde elsket ham, havde forladt ham. Han var alene. Han sank på knæ foran Den Vise Jomfru. Han græd.

”Kriger.”

Sagde Den Vise Jomfru, og rejste sig for at kunne bukke sig ned til ham. Men han så hurtigt op på hende med et bønfaldende blik, så hun rettede sig op igen.

”Jeg beder dig.”

Tiggede Tohrment, knust over at have mistet hunnen. Men ikke fordi at han vidste at hun var hans sande Shellan, men fordi at han ikke kunne udholde tanken om at endnu en hun var død på grund af ham. Lige som hans elskede Wellsie.

”Gør noget.”

Tiggede han, men tårerne strømmende ned over kinderne.

”Jeg beder dig. Red hende, gør noget.”

Tilføjede han, da han så det sørgmodige blik, som Den Vise Jomfru sendte ham. Hun ville ikke. Ikke når han bønfaldt om hunnens liv, på de forkerte grundlag. Han gjorde det på grund af Wellsie, når han i stedet burde gøre det for hunnen. Den hun, som han var skæbnebestemt til at elske. Hun ville ryste på hovedet, da han yderligere tilføjede.

”Jeg vil gøre hvad som helst.”

Sagde han opgivende, og forventede at høre den forfærdelige lyd af et nej fra Den Vise Jomfru. Men det kom ikke.

”Hvad som helst?”

Spurgte hun i stedet. Han mærkede straks håbet spire i sit hjerte, og nikkede hurtigt og ivrigt. Hun gjorde tegn til at han skulle rejse sig, så det gjorde han.

”Hvad som helst. Jeg vil gøre hvad som helst.”

Sagde Tohrment yderligere, opsat på at få Den Vise Jomfru overtalt. Hun så kort tænkende ud, og nikkede så endeligt.

”Det bliver besværligt. Hendes krop vil blive nedbrudt igen, når hun ingen sjæl ejer. Medmindre…”

Mumlede Den Vise Jomfru tænkende for sig selv, og så på Tohrment igen med et bestemt blik.

”Jeg kan gøre det.”

Sagde hun endeligt. Tohrment sukkede kort lettet op, indtil at han bemærkede at hun havde mere at sige.

”Men jeg kræver noget til gengæld.”

Sagde hun bestemt. Han lyttede afventende efter hendes krav. Hun ventede lidt, men åbnede munden og sagde:

”Du skal give slip på hunnen Wellesandra, også kendt som Wellsie. Du skal give slip på hende for evigt. Jeres bånd vil ophøre, og du skal knytte dig til hunnen her, som det var meningen.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...