The Black Dagger Brotherhood

"Hun er hvad?!" Brølede Wrath forvirret efter Havers, som tog et skridt tilbage. Tohrment vendte sig undrende. Han var faktisk ikke den eneste. Alle brødrene var blevet stille over Wrath' pludselige udbrud. Der havde før været så meget snak og larm, men nu var der helt stille. "Hun... hun... hun er..." Stammede Havers bange. Det blik som Wrath sendte ham, var ikke just venligt. Havers pegede let på hunnen, som Tohrments ene arm lå tæt rundt om. Tohrment havde fået bange anelser, og knugede hende tættere ind til sig.


.....................................................................................................................................
Jeg har fået læst de tre første bøger af The Black Dagger Brotherhood, og er bare helt vild med serien!! :D Jeg besluttede mig for at skrive en efterfølgende fanfiction, da jeg syntes at det bare var så trist at Tohrment mistede sin elskede Shellan Wellsie. Jeg håber at i vil syntes godt om den, og give et like ;) Indeholder spoiler!!!

18Likes
46Kommentarer
6496Visninger
AA

50. 33 minutter

”Er det sikkert at gå ud i dag?”

Spurgte Phury, da hunnen dukkede op ved morgenbordet. Hun vred sig let. En bevægelse, som brødrene havde lært at være på vagt overfor.

”Tja…”

Svarede hun hånligt, og så på Wrath.

”Det er ikke sikkert at gå ud for tvillingerne endnu. Men på den anden side, så er det heller ikke sikkert for dem at blive her, medmindre du tillader at jeg går ud.”

Sagde hunnen, og vred sig svagt igen.

”Går ud?”

Spurgte Wrath. Hunnen nikkede sammenbidt, og knækkede sine knoer igen.

”Jeg har behov for at dræbe.”

Svarede hunnen, og så på Wrath med et gennemborende blik.

”Medmindre at du er villig til at sætte livet på spil, når jeg går amok om cirka 33 minutter.”

Tilføjede hunnen med et uroligt smil. Wrath sukkede let, og nikkede.

”Gå, men du skal være tilbage, så snart at du er stabil igen.”

Beordrede Wrath. Hunnen smilede bare grumt, og dematerialiserede sig. Ikke overraskende, så for Vishous og Rhage efter hende. Zsadist og Phury måtte blive tilbage. Og Tohrment, ham ville de ikke involvere, før at de var sikre på at han var klar til det.

Hunnen vendte tilbage en time senere, og var endnu engang dækket af det sorte blod. Rhage og Vishous dematerialiserede sig ved siden af hende, og trak sig hurtigt væk, da hun vendte sig og satte kurs mod værelset. De så begge ud, som om at de skulle kaste op.

”Den hun…”

Sagde Rhage, og følte kvalmen trykke på, så han holdt mund og kæmpede for at holde sin morgenmad nede. Vishous nikkede let.

”Mon ikke.”

Sagde han, og rystede opgivende på hovedet. Han og Rhage havde bare stået i baggrunden, mens at hunnen var gået amok på Eliminatorerne. Det var helt forfærdeligt at se på. De havde næsten ondt af Eliminatorerne.

”Jeg har brug for noget at drikke.”

Mumlede Vishous, og satte kurs mod sit værelse. Rhage nikkede let, og satte kurs mod sit eget værelse.

”Mary?”

Kaldte han, og bemærkede hvor forfærdet hans stemme lød.

”Rhage?”

Spurgte hun, og slog hurtigt armene om ham, da hun så hans ansigtsudtryk. Han følte trang til at græde, og trak sin elskede Mary helt tæt ind til sig.

”Mary, jeg har brug for dig.”

Hviskede han trist. Hun nikkede, og trak ham med sig hen til sengen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...