Forever

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Han er væk han er væk, han er væk.
Det er det eneste Fay kan tænke på, efter at hendes kæreste Gale er død i en bilulykke.
Hun hverken spiser, drikker eller sover, men en dag møder hun Jeremy. Han vender op og ned på hendes liv, og hun begynder langsomt at blive sig selv igen. Men da Fay en dag ser Gale igen, tror hun, at hun er blevet sindssyg.
Er Jeremy nok for hende, eller bliver hun ved med at holde fast i Gale?

9Likes
14Kommentarer
653Visninger
AA

3. Ny dreng

Jeg har trukket hætten godt ned over mig ansigt. Hørertelefonerne sidder i ørerne og musikken er skruet så højt op, at det er umuligt, at høre, hvad der foregår omkring mig. Endnu en forbandet skoledag.
Jeg har hænderne dybt begravet i hættetrøjens lommer og undgår så meget som muligt
, at kigge op på de velkendte ansigter som går forbi mig. Jeg hader de blikke, de sender mig. Tidligere var de fulde med medlidenhed, men nu ser de på mig som en freak der e kan komme videre, selvom der er gået et halvt år, siden hendes kæreste døde.
Jeg hader denne her skole. Alt minder mig om ham. Der på den bænk sad vi, da han fortalte, at han var forelsket i mig. Der, på det store egetræ, har vi hugget vores navne ind, ved hjælp af en sløv hobbykniv. Her, der og alle vegne er der små ting som minder mig om ham. Jeg kan næsten ikke holde det ud.
Jeg sætter mig ind på min sædvanlige plads bagerst i klassen ved vinduet. Pladsen ved siden af mig er stadig tom. Klassen bliver langsomt fyldt, men der er ingen som gør sig den ulejlighed at sige hej til mig. Det er mærkeligt. Før det hele skete, var jeg en af de populæreste på hele skolen. Det er nu gået op for mig, at det nok kun var fordi, jeg var sammen med Gale. Selv mine bedste venner, Mike og Emily, snakker ikke til mig mere. Jeg kan godt forstå dem. Jeg stoppede med at interessere mig for dem, for noget som helst. En dag kom de og fortalte, at de ikke gad at være venner med en, som ikke gad dem. At de sagtens kunne forstå, at jeg havde det, som jeg havde, men når jeg ikke engang ville lukke mig op for dem, så gad de altså ikke mere. Det rørte på noget inden i mig, men jeg gjorde ikke noget, sagde ikke engang noget. Jeg vendte bare ryggen til dem, og gik min vej.

Mr. Backster træder ind i klasseværelset og alle finder langsomt deres pladser. Jeg har slukket musikken, og er klar til endnu en omgang kedsommelig matematik.
Hah, not.
Mr. Backster begynder at råbe folks navne op, men bliver afbrudt af en høj, nærmest munter, banken på døren. Alle kigger nysgerrigt op - undtagen mig.
"Kom ind," råber han til personen på den anden side af døren, som nu bliver åbnet. 
Det er en dreng, som træder ind i vores klasseværelse. Ikke noget der interessere mig synderligt, da jeg slet ikke kunne forestille mig at være sammen med andre end... ham. 
Jeg kan dog høre på de lave gisp og den sagte hvisken, at den nye dreng i hvert fald har fanget de andre pigers, og drenges for den sags skyld, opmærksomhed. 
Jeg gider ikke engang ulejlige mig med at studere ham, så jeg kigger bare ned på mit notes hæfte og begynder fraværende at tegne kruseduller, mens jeg lytter til læreren som snakker. 
"Nåh ja, du må være den nye elev ikke?" 
"Jep, det er mig," svarer drengen med en stemme fyldt med selvtillid, som alligevel vækker min opmærksomhed.
Jeg afbryder dog mig selv i at kigge nysgerrigt på ham. 
"Og dit navn?"
Drengen hvis ansigt jeg endnu ikke have set, svarede med tydelig stemme.
"Ethan. Ethan Thompson."
"Okay Ethan, har du lyst til at fortælle lidt om dig selv?"
Jeg kunne mærke, at alle trippede efter at få mere at vide om Ethan. Som om han var et eller andet udstillingsdyr eller sådan noget lort. Hvis jeg var ham, ville jeg hade at stå deroppe med 24 - eller 23 - par øjne rettet mod mig. Det virkede dog ikke som om, at han havde noget imod det, for han fortsatte med klar og tydelig stemme.
"Som sagt så hedder jeg Ethan, og min familie og jeg er lige flyttet til byen, fordi min far har fået et nyt arbejde. Min far og mor har været interesseret i at rejse, så jeg har boet det meste af mit liv rundt omkring i Europa, hvor min far har arbejdet som kok på forskellige restauranter."
"Det lyder godt Ethan. Øhm, du kan tage plads dernede ved siden af... Ashton og prøv så at følge med så godt som muligt."
Ethan fulgte Mr. Backsters ordre, men da han passerede mig, strejfede hans hånd min, og jeg kunne ikke sætte en finger på hvad det var, men det var som om, at noget indeni mig reagerede på berøringen.
Nej, sagde jeg til mig selv. Det er ingenting.
Der vil aldrig, aldrig være andre for dig end Gale.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...