Lucifer (SHINee)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2013
  • Opdateret: 11 mar. 2013
  • Status: Igang
Verden bryder sammen, og Lee Yoon Mi er opsat på at finde sin bror Lee Taemin. De overnaturlige væsner feer, overtager verdenen med deres magi og kontrolevner. Får et menneske til at glemme sin egen mor. Det menneske er Lee Yoon Mi. Hendes halvbror er det eneste hun har tilbage. Med forhindringerne på vejen, ildspyende feer og sultene træer, bringer Yoon Mi så Taemin i sikkerhed, uden at få en skramme selv? Vil lysbringeren(Lucifer) hjælpe med at give Yoon Mi lidt lys i sit liv, eller bliver det til mørke?

7Likes
4Kommentarer
897Visninger
AA

2. Stank i mad-'stuen'

Jeg havde nået Gwangju i løbet af aftenen, med en taske slæbende bag mig. Der var lys over hele byen, og et stort springvand stod som rundkørsel. Der gik mange folk udenfor, også børn. De måtte ikke være rigtig kloge, verdens undergang var startet! Busserne havde lukket, efter lovens ordre. Lidt var der i deres hoveder, måtte man indrømme. Men eftersom busserne var lukkede, blev jeg nød til at gå helt til Seoul. Mine ben var trætte, og jeg måtte sidde ned, men hvor? Mine øjne trillede hen imod nogle piger, der gik ind i et hotel. Perfekt. Jeg havde fået flere hundrede af yen fra de venlige politimænd, så det ville nok gå. Rejsen måtte vente til næste morgen, for jeg var hunde sulten, og jeg var desværre vegetar. Så det ville nok være et problem, hvis jeg samlede en Jindo op og begyndte at spise den.

Mine udmattede og følesløse ben, begyndte at gå over imod indgangen, hvorpå der stod 'Kayak'. I dét jeg skulle til at træde ind, hørte jeg en hvæsende lyd bag mig. Jeg vendte mig forskrækket om, men det eneste der fangede mine øjne, var en gruppe børn, der legede med en bold inde på fortovet. Rystende på hovedet gik jeg ind i hotellet. 

" Eeh?!" råbte jeg, undrende over hvordan de havde fået den lysekrone op. Rummet var mindst tre etager højt. Der var en rød løber, der førte hen til en disk. Jeg fumlede med mine ben, da jeg gik i hvad der føltes, som flere timer over til disken, hvor der stod en stort smilende dame. Hendes frisure lignede lidt ild, for på toppen var det blond, og så gik det blonde ud som skrigende orange i bunden. "Ehm... Ahjumma?"

"Ahjumma?!" råbte damen fornærmet op. "Hvord.. Hvordan kan du sige sådan noget?"

Jeg gjorde store øjne, imens jeg bare stirrede på hende, med åben mund. "Eh? Nårrh, undskyld, ahju.. " Jeg reddede mit ahjumma , ved at lade, som om det var et nys. "Unni," sagde jeg så. Hun rettede ryggen lidt. "Jeg ville spørge, om der var et værelse ledigt?"

Unni smilede. "Ja, du kommer til tiden, må jeg vel sige.

 

Jeg havde fået et værelses kort, blev nu guidet op på mit værelse. Guideren havde smidt(Eller givet) min taske til en piccolo, og nu lå min taske nok et eller andet sted på mit fremmede værelse. Den såkaldte guider åbnede døren foran os med en af hans mange nøglekort. Jeg takkede for vejledningen, og gik ind på mit værelse.

Jegmåtte knive mig selv, for at forstå at det var virkeligheden. Aldrig havde jeg været på et så dyrt et hotel. Jeg havde mit eget fjernsyn, der stod på en moderne komode. Sengen havde en vandmadras, og dynen havde det samme guld mønster, som væggen havde. Ovenpå sengen lå min taske, med mit tøj i.  En rumlen fra min mave, lød i rummet. Jeg lagde mig ned på sengen i et suk. På væggen hang der et kors, hvilket fik en fornemmelse til at skylle igennem min mave. Der var mange kors i mit hus, men jeg vidste aldrig hvorfor. Jeg gik i kirke, men det var, som om at der manglede noget. Der var en tom plads i mit hjerte. Jeg tænkte tilbage, på da politimændene havde spurgt, om jeg var okay omkring det med min mor, men jeg havde aldrig haft en mor. Et billede af den ældre dame i mit hus, poppede frem i mit hoved. 

Hun er din mor,  lød der en stemme i mit hoved. Jeg gispede lavt. Stemmen blev ved med at køre i mit hoved, indtil jeg fik hovedpine, og stemmen tonede langsomt ud. Sveden dryppede ned af panden på, og jeg satte mig op. Jeg besluttede mig for at få mig noget at spise, da guideren havde forklaret mig, at madstuen var åben. 

Madstue var det ikke, nærmere madsal. Alle bordene var dækket af dug og blomster, oven i købet stearinlys. Jeg så over på buffeten, hvor der stod skåle med frisk mad, der bare ventede på at blive mixet til en salat. 

Jeg gik hen til et ledigt bord, med min skål af salat, en skål ris og en flaske sodavand. I samme øjeblik som jeg tyggede på min mad, hørtes der flaksene vinger.

"Åh, nej," mumlede jeg, med mad i munden. De store vinduer knuste, som djævlefeerne fløj ind. Når de hvæsede, lød det, som en kat hvæsede. 

Hele rummet gik i panik. Jeg skyndte mig over til buffet-bordet og samlede en brødkniv op. Da jeg kiggede op igen, opdaterede jeg, at der var tre feer. Sidst var der kun én. Men, læser, det var den dag, jeg opdagede, at det var en helt anden djævel, der stod i mit hus, end den der var i kirken. Deres frisure og ansigttræk var jo helt forskellige. Denne gang stod der foran mig en blondine, en rødhætte og så en asiater. Jeg søgte dækning under det bord, der var mig nærmest, med kniven i kriger-stilling. Flere skrig lød, og flere liv forlod verdenen.

Vinger-flaksende stoppede, og der blev helt musestille. Efter jeg havde ventet i omkring ti minutters stilhed, løftede jeg det hvide dug op fra gulvet af. Jeg kiggede ud i nervøsitet, men der var kun et rod at finde. Jeg kravlede ud, og rejste mig. Ingen sjæle overhovedet. Der stank ufatteligt meget, og der var den der tykke blå-grønne tåge i luften. 

"Verdenen bliver farligere og farligere. Pas på Taemin."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...