Lucifer (SHINee)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2013
  • Opdateret: 11 mar. 2013
  • Status: Igang
Verden bryder sammen, og Lee Yoon Mi er opsat på at finde sin bror Lee Taemin. De overnaturlige væsner feer, overtager verdenen med deres magi og kontrolevner. Får et menneske til at glemme sin egen mor. Det menneske er Lee Yoon Mi. Hendes halvbror er det eneste hun har tilbage. Med forhindringerne på vejen, ildspyende feer og sultene træer, bringer Yoon Mi så Taemin i sikkerhed, uden at få en skramme selv? Vil lysbringeren(Lucifer) hjælpe med at give Yoon Mi lidt lys i sit liv, eller bliver det til mørke?

7Likes
4Kommentarer
967Visninger
AA

1. Prologue

Kære læser, denne historie jeg skal til at fortælle dig, startede kaotisk ud. Du vil aldrig kunne forestille dig, hvad jeg har været igennem. Det var Søndag, og min mor og jeg skulle i kirke. En tradition fra vores side af. Med vores side mener jeg min mors del af familien. Jeg havde en bror, halvbror. Samme far, forskellige mødre. Vores far druknede i vandet på en fisketur med sin kammerat. Hans ven levede stadig, da båden lagde til i havnen igen, men det gjorde min far ikke. Min bror Taemin flyttede hjem til sin mor i Seoul, og jeg bor hos min mor i Icheon. Icheon ligger lige ude for Seoul, dog slukkede kontakten med Taemin. 

"Se hvor du går," grinede min mor, så alle hendes smilerynker kom frem. "Du ender med at gå ind i en lygtepæl."

Jeg grinede med hende. Jeg kunne nemt blive fraværende, når jeg tænkte på Taemin. Men hvem ville ikke det, når man havde mistet sin bedste ven. Den eneste kontakt, var igennem Youtube. Taemin var med i en sang gruppe, der hed SHINee. Med to år yngre var jeg en stolt lillesøster. 

Den traditionelle kirke mødte vores øjne. Fliserne på jorden var sandfarvede, og viste et mønster. Fra vores synsvinkel af, så det ud, som om at der stod et springvand foran indgangen, men hvis man fulgte blomsternes dannede sti rundt om, ville man stå foran døren. Min mor åbnede døren, imens jeg stod og betragtede springfaldet. Inde fra kirken af lød der et skrig.

Hvem vil skrige i en fredfyldt kirke?, tænkte jeg. Før jeg reagerede ordenligt, gik min mor hastigt ind i kirken, og jeg fulgte andetrop. Vi kom ind i kirkens gang, og da jeg skulle til at tage mine sko af, hev min mor mig med bag sig. Hun åbnede døren til salen. Hun åbnede døren. Til det rene helved, inde i en kirke. Et blegt væsen med vinger, kiggede over mod os. Det var svært at kigge på den kvindelige skabning, da hun var så kridhvid, at det gjorde ondt i øjnene. Væsenet der mindede om en fe, holdt en nonne op med usynlige tråde. Ja, hun rørte ikke ved noget. Ikke engang gulvet. Det lange sorte hår fløj op til alle sider, og hun åbnede munden og kiggede på nonnen. Der kom en blålig - men samtidig grønlig - damp ud af hendes mund. Feen fik et glimt i sit øje, og løslod nonnen. Men den unge nonne, var ikke længere en nonne. Hun samlede et samurai sværd med indgraverede bønner fra templet af, og holdt det oppe peget mod min mor.

"Yoon Mi, løb!" råbte hun hastigt, og festnede et greb om min arm, for at kunne trække mig med sig. Hendes hånd rystede af skræk, og hendes ansigt var blegt. Jeg selv var også bange.

Vi havde nået vores hus, uden at stoppe hvilket gjorde mig træt i benene. Min mor skubbede mig ind i huset, men det havde hun ikke behøvet, da jeg godt kunne tænke så langt til løbe ind, uden hjælp. Vi løb ind på mit violette værelse, for at pakke vores ting. Mor var med mig, for at hjælpe mig med at klaske tøj ned i min skoletaske og for at dække min ryg. Læser, du tænker sikkert; hvordan kunne I alt det, uden at udveksle et eneste ord. Jo, ser du, det virkede som om vi læste hinandens tanker.  

I hast løb jeg med min mor ind på hendes værelse, så hun kunne få pakket. Men dér midt på mors hjemmelavede gulvtæppe stod væsenet fra kirken af foran os. Eller fløj over gulvtæppet. Det var bare mærkeligt, fordi hun havde skiftet sin frisure. Istedet for langt, sort og glat hår havde hun skaffet sig brune krøller. Feen holdt en skræmmende øjenkontakt med min mor. 

"Lad Gud føre dig væk fra vort verden," sagde min mor med en streng rystende stemme, imens hun gemte mig bag ved sin ryg. 

Feen hvæsede i et grin, så man kunne se hendes spidse tænder. Hun satte snobbet en hånd i siden. "Eller ikke," sagde hun med en slags Skotsk accent. I én bevægelse havde hun bidt min mor i halsen. Første gang jeg havde set hende røre ved noget andet end sig selv. Min mors ansigt blev kridhvidt af væsenets berøring. Hendes læber blev lilla, og hendes ører isblå. Håret begyndte at vokse gråt, og flere rynker satte sig på hende. Min mor blev til en ældre kvinde, og faldt om på gulvet. Djævelen grinte hånfuldt, med blikket rettet mod mig. Der kom et glimt frem i hendes øjne, og pludselig følte jeg mig tom. Jeg var helt forvirret. Jeg rettede blikket mod gulvet hvor der lå en ældre dame, i mit hus. Jeg vidste ikke hvad hun lavede her. 

Et skud skød frem i rummet, og ramte feen i maven med så meget fart på, at hun skød ind i væggen og sad fast. En stor hånd greb fast i min arm. 

Jeg befandt mig i en politivogn. Politimændene blev ved med at spørge om jeg var okay med min mor, og trøstede mig konstant, men jeg vidste ikke om jeg havde en mor. Jeg havde en far og en bror. Jeg var forvirret, men fastbesluttet. 

Jeg skulle tage til Seoul, og jeg skulle bringe min storebror i sikkerhed.

 

 

Lucifer

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...