Another world - B.A.P - PAUSE

Shin Lloyd, er en helt almindelig pige på 17 år. Hun bor i syd Korea med sin mor, far og storebror. Hun går på en helt almindelig Highschool, men med knap så mange almindelige venner. Der er bare lige en lille ting. Hun var vundet en konkurrence og skal nu bo sammen med det Koreanske Kpop band B.A.P i en hel sommerferi!

Det hele starter med at hende og hendes bror ankommer til deres fælles hus en Fredag aften. De møder først fem af medlemmerne, Zelo er nemlig ikke ankommet endnu på grund af problemer i trafikken. Bandet for at vide at han nok først ankommer næste dag, så Shin for tildelt Zelo´s værelse. Men om natten for både Zelo og Shin sig noget af en overraskelse!...

9Likes
12Kommentarer
841Visninger
AA

1. 1. Kapitel

Shin P.O.V.

 


*Kom nuuu!* tænkte jeg. Klokken var 13:40 og vi havde fri 13:45. Det ville sige at der var ti minutter til at vi fik fri! Hvis altså vores irriterende lære gad og skynde sig lidt.

Da det tydeligvis ikke var tilfældet, skulle Jin-ho selvfølgelig lige få ham til at skynde sig ved at skændes med ham! Typisk ham, simpelthen typisk Jin-ho.

Jeg sukkede lavt og begyndte at tegne videre på min tegning jeg havde været i gang med hele timen."Tegner du nu ham igen!" grinnede Kyung-Soon lavt.

Jeg kiggede op på Kyung-Soon og rækte tunge af hende."Ja, det gør jeg!" svarede jeg og kiggede ned på min tegning igen, jeg syntes nu selv den er meget pæn, men den kunne jo heller ikke være andet nå det jeg tegnede generelt var ret pænt.

Eller ham jeg tegnede generelt var ret pæn. Jeg tegne Zelo, eller han hed jo egentlig Choi Jun Hong, men de fleste plejede bare at kalde ham Zelo og det plejede jeg også at kalde ham.

Jeg sukkede lavt - men forelsket - bare af at tænke på ham."Han er bare så sød!" hviskede jeg lavt og kiggede ned på hans øjne, de øjne jeg kiggede dybt i hver morgen, de øjne der gjoder mig glad når jeg var ked af det og de øjne jeg tænkte på når jeg hørte B.A.P´s musik.

Af alle seks medlemmer der var i B.A.P, var Zelo helt klart min yndlings! Det havde han altid været og det ville han altid være! Lige siden han kom frem i 2011 med sangen "Never give up" sammen med Bang Young Guk.

"Han bliver aldrig din, det ved du godt ik?" drillede Kyung-Soon og smilte skævt, men drillende, til mig.

Jeg sukkede igen. Zelo ville aldrig blive min, det vidste jeg jo godt, men man kunne vel altid drømme.

Jeg kiggede op på læren, han stod igen og skændtes med Jin-ho. Jin-ho var egentlig også meget pæn! Dog ikke nuttet som Zelo var, men bare pæn.

Godt nok var han pæn, men han var aldrig sød, faktisk var han ret så ond over for piger. Han ville bare have et kys og så gik han videre til den næste pige.

Kyung-Soon havde prøvet det for en måned siden. Det startede ud med en date, så blev det til endnu en date og til sidst var Kyung-Soon gået med til et kys...men det skulle hun aldrig have gjort.

Det havde endt med at Jin-ho var blevet ivrig og hvis ikke Haneul havde været ude og gå sig en tur den aften, havde Kyung-Soon sikkert ikke eksisteret nu.

Ikke fordi  Jin-ho ville havde slået hende ihjel! Nej, han ville have gjort meget værre, noget som Kyung-Soon slet ikke havde været klar til på det tidspunkt.

Jeg rystede hurtigt den tanke af mig, jeg kunne slet ikke lide at tænke på det! Det var alt for grusomt at forstille sig! Og det blev bare endnu grusomt fordi hun var min bedste veninde.

Hende og Haneul var kærester nu. Jeg kiggede op på uret, nu var der kun tre minutter. Jeg lukkede mit hæfte sammen og lagde det ud i siden af bordet. Jeg lukkede mit penalhus, skruede låget fast på min vand flaske og rettede lidt på min skole uniform.

Der var ikke nogen regel om at man SKULLE have skoleuniform på hver dag, men man skulle have den på mindst en gang om ugen, så den sidste skole dag før sommerferien, ville nok være en meget respektfuld dag at tage den på.

Jeg vidste ikke helt hvorfor jeg havde det sådan... Sådan havde jeg det bare.

"Duda duda, dum" lød det fra højtalerne."Dette er et fælleskald fra Rektoren. I dag er det sidste skole dag, så jeg vil gerne bruge denne mulighed for at ønske jer alle en rigtig god sommerferie!" lød det fra højtalerne, det var Rektoren der talte.

Et par drenge grinte og så ringede klokken. Jeg pakkede mine ting ned i min taske og svang den over skulderen. Jeg rejste mig op fra stolen, sstte den på plads oven på bordet og vendte mig så om mod Kyung-Soon.

Jeg kunne ikke lade være med at blive en smule trist inden i, vi ville ikke se hinanden i lang tid. Både Kyung-soon og jeg skulle jeg starte i gymnasie efter sommerferien og det var ikke sikkert vi kom på det samme.

"Kom vi siger farvel uden for" sagde hun og smilte et lille skævt smil til mig. Jeg gik uden for klasselokalet og ventede på at Kyung-Soon havde fundet Naehul.

Han gik nemlig ikke i samme klasse som mig og Kyug-Soon, og hun havde for længe siden lavet en eller anden aftale med ham om, at de skulle følges hjem den sidste dag før sommerferien.

Hvorfor skulle de det? Det var trosalt sidste dag Kyug-soon jeg kunne være sammen! Det var da en dum aftale!

Jeg sukkede og låste min mobil op for skrive en besked til Kyung-soon om hun skulle skynde sig lidt. Men det behøvede jeg ikke, for Kyung-soon og Haneul kom i samme øjeblik gående ned af gangen mod mig.

Hånd i hånd, som kærester nu gjorder, kom de gående. Suk, kærester! Hvor ville jeg dog ønske at jeg også havde en kæreste.

"Hey Shin!" råbte Kyung-soon og løb ned mod mig. Jeg var altid blevet mobbet på grund af mit navn... Mit drenge navn.

Detet var sgu da ikke min skyld at lægerne havde troet jeg var en dreng da jeg lå i min mors mave! Dumme læger.

"Hey smukke" råbte jeg og træk hende ind i et kram da hun nåde helt hen til mig. Haneul holdt sig lidt i baggrunden, præcist som han altid gjorder. Han var lidt af en stille type den dreng... Det var vel derfor ham og Kyung-Soon passede så godt sammen. Hun var nemlig lige det modsatte af stille

Vi gik sammen mod udgangen ud til skolegården, men vi sagde ikke rigtig noget til hinanden.

"Nå så er det vel farvel" sukkede jeg og kiggede trist på hende."Ja, det er det vel" sagde Kyung-Soon og kiggede lige så trist på mig som jeg kiggede på hende.

Det var sgu næsten ikke til at holde ud det her.

"Hav en god sommerferie Haneul" sagde jeg og smilte skævt til ham."Eh..i lige måde" mumlede han bare og kiggede ned i jorden, han havde altid været lidt genert den dreng.

"Ses K" sagde jeg og blev helt trist igen."Ses S" sagde hun. Jeg vendte mig om og gik den vej jeg nu skulle for at komme hjem.

Jeg kiggede mig ikke over skuldrene en eneste gang, for så ville jeg sikkert bare begynde at græde.

Kyung-Soon havde været min bedste veninde siden første skoledag. Efter sommerferien skulle vi begge starte i gymnasie.

Jeg havde altid været lidt af et mobbe offer faktisk, nok ikke lige frem noget de fleste troede på, men det havde jeg.

Kyung-Soon havde aldrig været den svage type, så hun har aldrig prøvet at blive mobbet. Derfor plejede hun altid at beskytte mig nå drengene prøvede på at give mig tæv.

Kyung-Soon har altid haft en eller anden underlig effekt på drenge, så de har aldrig turde stå i vejen for hende.

Det er faktisk lidt underligt at vi var bedste veninder... Nu nå jeg tænkte over det passede hun jo egentlig bedre til, at være en dronningebi.

Men på den anden side var det nok derfor vi svingede så godt sammen, en svag og en stærk.

Jeg nåde ned for enden af vejen og drejede så. Nu skulle jeg bare hjem. Hjem til den største overraskelse i hele mit liv. En overraskelse der vil komme til at ændre hele mit liv...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...