More Than a Crush {SHINee}

En pige ved navn Kim Yuri har boet i Danmark med sin far, stedmor og lillesøster, siden hun var syv. Da hun fylder 18 beslutter hun sig for at tage til det land hun kommer fra. Hun tager derfor til Seoul for at gå i skole. Mens hun er der, bor hun hos en koreansk familie. Familien har en søn, på hendes alder, ved navn Jonghyun som slet ikke bryder sig om at bo sammen med Yuri. Han har nemlig en kæreste og han vil ikke have at hun skal misforstå. Derfor holder Jonghyun og Yuri sig fra hinanden. Men med tiden får de følelser for hinanden og det komplicerer tingene. Hvad skal Jonghyun gøre med sin kæreste og hvad sker der når Yuri skal tilbage til Danmark?

22Likes
37Kommentarer
2984Visninger
AA

11. Kapitel 11: Svanen i den grimme ælling

Jonghyun P.O.V.

 

Festen er gået i gang og der er allerede ankommet mange. Men jeg har ikke set Yuri endnu. Har Taemin kidnappet hende? Eller har jeg bare overset hende? Jeg strækker halsen og kigger rundt i salen.

”Leder du efter nogen?” lyder en stemme ved siden af mig. Jeg drejer hovedet og ser at det er So Min. Jeg ser op og ned ad hende. Hun har en hvid kjole på, der sidder så tæt at den kunne være malet på. Kjolens hvide farve passer godt til hende afblegede hår og hendes make-up får hendes øjne til at se virkelig store ud. Hun ser godt ud, det vil jeg gerne indrømme, men fordi hun ser godt ud hver dag kommer det ikke som en overraskelse.

Jeg møder So Mins blik og hun ser afventende på mig. Hun venter nok på et svar til sit spørgsmål. Men jeg kan ikke fortælle hende at jeg leder efter Yuri, så i stedet siger jeg: ”Jeg leder efter Taemin. Men jeg tror ikke han er her endnu.”

So Min nikker og det er tydeligt at hun er fuldstændig ligeglad. ”Hvad vil du So Min? Jeg ved godt at du ikke er kommet herover bare for at hyggesnakke,” siger jeg og So Min smiler skævt. ”Ingen kender mig bedre end dig,” siger hun flirtende og rører mig let på armen, ”og du har ret, lad os komme til sagen. Siden vi slog op har jeg tænkt og jeg er kommet frem til en beslutning.”

Jeg sukker indvendigt og forbereder mig på det jeg vidste, ville ske før eller siden. ”Jeg vil have at vi finder sammen igen,” siger hun og tager fat om mit håndled, ”kan du ikke se hvor rigtige vi er for hinanden?”

”Jo det kan jeg godt se,” siger jeg og So Min lyser op, ”men måske er vi lidt for rigtige for hinanden. Vi er for ens. Der er ingen op- og nedture i vores forhold. Der er ingen overraskelser. Folk som os vil automatisk finde sammen fordi vi er ens. Alle forventer at vi er sammen så det er vi. Men vores forhold er kedeligt og uden følelser. Og jeg er blevet træt af at lade som om vores forhold er perfekt. Jeg vil have en jeg kan være mig selv sammen med. En der kan få mig til at smile og grine, en der kan gøre uventede ting, så jeg bliver overrasket, og som kan få mig til at gøre ting jeg normalt aldrig ville gøre. Det vil du aldrig kunne og derfor kan jeg ikke være sammen med dig.”

Jeg fjerner So Mins hånd fra mit håndled og vender mig for at gå. Men noget, eller rettere nogen, får mig til at stoppe op og være ude af stand til at bevæge mig. So Min taler stadig til mig, men jeg kan ikke rigtig høre hvad hun siger og jeg er faktisk også ligeglad. For personen der lige er trådt ind ad døren, tager al min opmærksomhed. Jeg vidste slet ikke at hun kunne være så smuk. Iført en mørkeblå kjole der når ned til gulvet og som er uden stropper. Når hun går, kan jeg se at hun også har høje hæle på. Desuden har hun krøllet sit hår og taget make-up på. Hvis det ikke var fordi jeg kender hende så godt, ville jeg ikke have vidst at det er Yuri. Men det er helt sikkert hende og jeg tøver ikke med at forlade So Min for at gå hen til hende. Men Taemin får øje på mig og leder Yuri ud på dansegulvet. Han bryder sig åbenbart ikke om at jeg kommer for tæt på hans date. Heldigvis er det en Super Junior sang der bliver spillet så de kan ikke danse tæt.

Jeg betragter Yuri mens hun danser og jeg er lidt utilfreds med at hende smil er rettet mod Taemin. Pludselig får jeg en idé. Jeg skynder mig hen til ham der styrer musikken og beder ham spille en langsom sang. Han lover at den næste sang bliver langsom og jeg skynder mig ud på dansegulvet. Jeg går lige hen til Taemin og Yuri.

”Jeg vil gerne have den næste dans,” siger jeg henvendt til Taemin. Han ser tøvende på Yuri, men hun nikker bare og smiler beroligende. Taemin går med til en dans og giver modvilligt slip på Yuri hvorefter han forlader dansegulvet og stiller sig op ad væggen. Den næste sang begynder og Yuri ser urolig ud.

”Kan du ikke finde ud af at danse tæt?” spørger jeg drillende. ”De fleste plejer bare at vugge fra side til side, så det er ikke noget problem. Det der går mig på er at det er med dig,” siger hun og smiler genert. ”Er du nervøs?” spørger jeg og lægger den ene arm om livet på hende. ”Lidt,” siger hun med spag stemme. ”Jeg skal nok prøve at opføre mig ordentligt,” lover jeg og efter nogle sekunders tøven, lægger Yuri armene om min nakke. Vi begynder at vugge i takt til musikken og jeg ser indgående på Yuris ansigt der er så anderledes fra det jeg er vant til.

”Du er smuk i aften,” siger jeg og smiler til hende, ”hvem skulle have troet at der gemte sig en svane i den grimme ælling.”

”Skal jeg tage det som en kompliment?” spørger hun. ”Jeg startede jo med at sige du er smuk.”

”Så tak,” siger hun og smiler. Mit hjerte begynder pludselig at banke vildt hårdt og hurtigt. Det har opført sig underligt siden jeg så Yuri træde ind ad døren, men nu er det helt ude af kontrol. Hun må ikke opdage det, for hun vil helt sikkert gøre grin med mig, hvis hun finder ud af at jeg er nervøs. Så jeg bliver nødt til at aflede hendes opmærksomhed.

Yuris stemme river mig ud af mine tanker da hun mumler: ”Alle stirrer på os.”

”Lad dem stirre. De har bare aldrig set mig være så tæt på andre end So Min,” siger jeg og får pludselig en idé, ”skal vi give dem et chok?”

Yuri ser uforstående på mig, men inden hun kan nå at spørge hvad jeg mener, fjerner jeg mine hænder fra hende hofter og fjerner også hendes arme fra min hals.

”Du må ikke blive alt for chokeret så du glemmer at trække vejret,” siger jeg og tager så hendes ansigt i mine hænder. Jeg smiler til hende inden jeg presser mine læber blidt mod hendes pande. Jeg kan høre at Yuris vejrtrækning er gået i stå, ligesom jeg forventede. Jeg venter længe inden jeg langsomt trækker mig tilbage og ser på Yuris ansigt. Hendes øjne er store og hendes ansigt er frosset fast i et udtryk af overraskelse. Jeg klukker, læner mig frem og hvisker i hendes øre: ”Du reagerer præcis som du gjorde på din fødselsdag. Det er meget underholdende.”

I det samme slutter sangen og jeg trækker mig væk fra Yuri. ”Jeg måtte kun få én dans så jeg må give dig tilbage til Taemin nu. Men måske kommer jeg tilbage efter en til senere,” siger jeg og forlader dansegulvet.

Da jeg er kommet langt nok væk, skynder jeg mig ud på badeværelset og lukker mig inde i en af båsene. Jeg lægger min ene hånd på venstre side af min brystkasse og mærker hvordan mit hjerte banker alt for hurtigt. Det har nogenlunde samme tempo som propellerne på en helikopter. Hvorfor sker det her på grund af Yuri? Mit hjerte har aldrig banket hurtigere på grund af So Min. Faktisk har mit hjerte aldrig banket sådan her for nogen før. Så hvorfor Yuri? Hvad betyder Yuri egentlig for mig? Jeg ved ikke engang om jeg vil vide det.

Da jeg har fået min vejrtrækning og mit hjerteslag under kontrol, forlader jeg badeværelset for at gå tilbage til festen. Jeg ser mig om efter Yuri og forventer at se hende sammen med Taemin. Men da jeg får øje på hende, står hun ikke sammen med Taemin, hun står sammen med So Min. So Min ser vred ud og det ligner at hun skælder Yuri ud. Jeg går lidt tættere på så jeg kan høre So Mins stemme.

”Det er din skyld at Jonghyun slog op med mig!” siger So Min ophidset. ”Men jeg har ikke gjort noget,” siger Yuri og So Min bliver rasende. ”Det hele er din skyld! Hvis du ikke var her ville Jonghyun stadig være sammen med mig!” råber So Min. Yuri lægger armene over kors og siger skødesløst: ”Får du det virkelig bedre af at give mig skylden for dit ødelagte forhold? Har du aldrig overvejet at det måske er dig der er noget galt med?”

Jeg smiler for mig selv og synes det er lidt underholdende. Yuri har vist været sammen med mig for længe for min attitude er begyndt at smitte af på hende. Men So Min synes overhovedet ikke det er sjovt. Hun er blevet helt rød i hovedet af raseri og jeg forventer næsten at se damp komme ud af hendes ører. Men i stedet får hun et udtryk i ansigtet som jeg kender og derfor ved jeg hvad hun har tænkt sig at gøre.

Jeg løber hen til dem og når lige at gribe fat om So Mins håndled inden hun slår Yuri i ansigtet. De ser begge overrasket på mig, men min opmærksomhed er rettet mod Yuri.

”Er du okay?” spørger jeg og hun nikker. ”Hvorfor beskytter du hende?! Hvorfor ser du kun hende?!” råber So Min og river sin hånd til sig, ”hvad gør hende så speciel?!”

Jeg vender mig mod So Min og stiller mig ind foran Yuri så jeg ved So Min ikke kan nå hende. ”Yuri er som familie for mig. Derfor vil jeg ikke have at der sker hende noget,” siger jeg og ser på Yuri over skulderen. Jeg tager hendes ene hånd og siger: ”Og derfor er det bedst at tage hende hjem.”

Yuri siger mig ikke imod og det opfatter jeg som at hun ikke har noget imod at tage hjem nu. Så jeg begynder at gå, men So Min stopper mig og stiller sig i vejen.

”Så du vil tage hende med hjem eller hvad?” spørger hun. ”Mit hjem er hendes hjem,” siger jeg og smiler skævt, ”vi bor sammen.”

So Min bliver så chokeret at hun bare stirrer tomt ud i luften og det benytter jeg som en mulighed til at stikke af med Yuri. ”Jeg kan ikke tage af sted før jeg har talt med Taemin. Jeg må fortælle ham at jeg tager af sted så han ikke bliver bekymret når han opdager at jeg er væk,” siger Yuri og jeg stopper op. ”Så er det da godt at han kommer gående der,” siger jeg og Yuri følger mit blik. Taemin er på vej hen mod os med hastige skridt. Han ser frem og tilbage mellem os og spørger: ”Hvor er i på vej hen?”

”Hjem,” svarer jeg og forventer at Taemin vil protestere. ”Godt, jeg ville nemlig bede jer om at tage hjem med det samme,” siger han og jeg ser overrasket på ham. ”Hvorfor?” spørger jeg. ”Lærerne har lige hørt at en tyfon snart rammer os, så de sender alle hjem,” forklarer han. Yuri og jeg ser på hinanden. ”Har du noget du skal sige til Taemin?” spørger jeg og hun ryster på hovedet, ”så lad os tage hjem.”

Hun nikker og sammen går vi ud til bilen og kører hjem.

Da vi træder ind i entreen ser vi at alt lyset i huset er slukket. De gamle kan da ikke allerede være gået i seng. Yuri træder ind i stuen og tænder for lyset. Efter et minuts tid træder jeg også ind i stuen og ser at Yuri står med en seddel i hånden.

”Hvad er det?” spørger jeg og går hen til hende. Hun siger ikke noget, men rækker mig bare sedlen. Jeg ser på den og genkender min mors håndskrift. Der står: Vi er taget hen til mine forældre og bliver der til i morgen middag. Håber festen var god og bliv nu ikke for længe oppe! Vi ses i morgen!

Knus mor.

Jeg læser beskeden igennem to gange mere inden jeg løfter blikket og ser på Yuri. Hun møder mit blik og jeg synker højlydt. Vi er alene hjemme og kommer til at være det hele natten. En masse tanker flyver igennem mit hoved, men en af dem står tydeligere frem end de andre. Vil der ske noget mellem Yuri og mig der kan ændre alt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...