More Than a Crush {SHINee}

En pige ved navn Kim Yuri har boet i Danmark med sin far, stedmor og lillesøster, siden hun var syv. Da hun fylder 18 beslutter hun sig for at tage til det land hun kommer fra. Hun tager derfor til Seoul for at gå i skole. Mens hun er der, bor hun hos en koreansk familie. Familien har en søn, på hendes alder, ved navn Jonghyun som slet ikke bryder sig om at bo sammen med Yuri. Han har nemlig en kæreste og han vil ikke have at hun skal misforstå. Derfor holder Jonghyun og Yuri sig fra hinanden. Men med tiden får de følelser for hinanden og det komplicerer tingene. Hvad skal Jonghyun gøre med sin kæreste og hvad sker der når Yuri skal tilbage til Danmark?

22Likes
37Kommentarer
3105Visninger
AA

1. Kapitel 1: Familien Kim

Jeg går ud til vejen med min kuffert ved min side. Jeg vender mig og ser tilbage på bygningen. Jeg smiler for mig selv mens jeg ser på skiltet hvor der står Incheon Lufthavn. Endelig er jeg her.

Mit navn er Kim Yuri og jeg kommer oprindeligt fra Korea, men har boet i Danmark siden jeg var syv. Mine biologiske forældre er begge koreanere og jeg er født og opvokset i Mokpo. Da jeg var seks år blev mine forældre skilt og min far giftede sig med en dansk kvinde. Sammen flyttede vi tre så til Danmark og der har vi boet siden. Det er første gang jeg er i Korea siden jeg var syv år. Nu er jeg 18 år og har besluttet mig for at gå i skole her i et års tid. Jeg vil se hvordan det er at bo i Korea.

  Fordi jeg ikke har haft noget med kulturen, sproget eller maden at gøre i så mange år er jeg nødt til at få det opfrisket. Derfor skal jeg bo hos en familie mens jeg er her, så de kan hjælpe mig. Jeg kan tale koreansk fordi jeg taler det hver gang jeg snakker med min mor i telefon, men jeg er alligevel lidt rusten. Jeg kender heller ikke noget til kultur og opførsel fordi jeg er vant til dansk kultur. Derfor håber jeg de kan lære mig gode koreanske manerer.

Jeg stiger ind i en taxa og giver ham adressen til den familie jeg skal bo hos. Jeg ved ikke rigtig noget om dem, jeg ved bare at de kender min mor. Det var min mor der foreslog at jeg kunne bo hos dem og de sagde at det ikke var noget problem. Så jeg ved ikke hvor mange der bor i huset, hvordan de ser ud eller hvor gamle de er. Det finder jeg først ud af når jeg møder dem.

   Da taxaen stopper, stiger jeg ud og måber ved det syn der møder mig. Foran mig står der et stort to etagers hus bygget af mørkt træ. Huset har skråt tag og der kommer røg op af skorstenen.

Et hegn afskærer mig vejen og da jeg tager fat i lågen finder jeg ud af at den er låst. Jeg ser mig forvirret omkring og kan ikke regne ud hvordan jeg skal komme ind. Pludselig opdager jeg et samtaleanlæg på muren ved siden af lågen. Jeg trykker på knappen med en klokke på. Der lyder en underlig ringende lyd og så en summen.

”Hallo? Hvem er det?” lyder en kvindestemme fra anlægget. ”Hallo? Det er Kim Yuri. Jeg er den pige der skal bo hos jer,” siger jeg tøvende ind i anlægget. ”Ah ja! Kom ind!” siger kvinden og der lyder et klik fra lågen. Jeg vender mig og ser at lågen nu står på klem. Jeg går ind med min kuffert og lukker lågen efter mig. Der går en sti op til huset og da jeg kommer tættere på ser jeg en kvinde stå i hoveddøren.

Da jeg når hen til hende bukker jeg formelt og trykker hendes hånd. ”Kom indenfor,” siger hun og træder til side så jeg kan komme ind. Da jeg træder ind i entreen tager jeg skoene af og stiller dem sammen med familiens sko. Der står kun to par sko. Det må betyde at der kun bor kvinden og hendes mand i huset. Jeg smiler for mig selv og kvinden beder mig om at følge efter hende ind i stuen. Jeg vælger at lade min kuffert stå og så hente den bagefter.

Da jeg træder ind i stuen ser jeg mig forundret omkring. Stuen er næsten på størrelse med vores hus! For at overdrive meget, men den er virkelig stor! Der hænger et kæmpe fladskærms tv på væggen der må være på størrelse med det lærred de har i biografen! For igen at overdrive.

Der står en lækker læder sofa til tre personer, og nogle lænestole fordelt omkring fjernsynet. Deres spisebord står henne i et hjørne så det er lidt afskåret fra resten af rummet.

Jeg ser også at de har en pejs, hvilket selvfølgelig forklarer røgen fra skorstenen jeg så tidligere. Der står også en kæmpe bogreol fyldt til randen med bøger, hvilket giver et indtryk af at familien læser meget. Ellers også vil de bare have at man skal tro sådan. Uanset hvad er rummet godt indrettet og det føles virkelig som et hjem.

Kvinden går igennem en dør, jeg tror fører ud til køkkenet, og jeg hører hende kalde et navn. Kort efter kommer hun tilbage, efterfulgt af hvad jeg forventer er hendes mand. Han giver mig også hånden og smiler venligt til mig.

”Mit navn er Kim So–Dam og dette er min mand Kim Jihoo. Du må være Park Jiyungs datter Kim Yuri,” siger kvinden og jeg nikker, ”rart at møde dig. Jeg håber du vil falde til.”

Jeg nikker igen og smiler. ”Men du skal have lov til at hvile dig. Du må være træt efter den lange flyvetur.”

”Jeg er faktisk lidt træt,” siger jeg og hun smiler. ”Vent bare her så får du hjælp med bagagen,” siger hun og jeg ryster på hovedet. ”Det behøver i ikke. Jeg kan godt selv bære det,” siger jeg men hun vifter afværgende med hånden. ”Vi tager os af det,” siger hun og går hen til trappen der fører til første sal. Hun sætter hænderne foran munden som en megafon og råber op ad trappen: ”Adeul!”

Adeul? Det løgn! Har de en søn?!

Lidt efter hører jeg skridt fra første sal der nærmer sig trappen. Jeg holder vejret mens jeg venter. Hvordan ser han ud? Er han på min alder? Hvordan vil han reagere når han ser mig? Hvordan har han det med at dele hus med mig?

Alle spørgsmålene flyver rundt i hovedet på mig mens jeg hører trin bevæge sig ned ad trappen. Da skridtene stopper vender jeg hovedet og ser hen på drengen. Jeg spærrer øjnene op og mærker min mund åbne sig lidt. Den skabning der står foran mig kan umuligt være menneskelig. Noget så perfekt må være fra en anden verden. Jeg studerer ham grundigt fra top til tå og starter oppe ved hans ansigt. Et perfekt smalt ansigt med en markeret kæbe der får ham til at se maskulin ud. Det første mit blik søger imod er hans mørke hundehvalpe øjne som jeg sikkert kunne stirre ind i længe uden at blive træt af det. Derefter ser jeg hans sexede læber og så hans næse der, selvom den ikke er perfekt, passer til hans ansigt. Jeg lægger også mærke til at han har huller i ørene, hvilket jeg finder vildt tiltrækkende hos en dreng. Og til at runde det hele af er der håret på toppen. Det er brunt og kort. Håret er strøget frem, pandehåret stopper lige over hans øjne og det er klippet op i siderne så man kan se hans ører. Alt i alt perfektion.

Derefter ser jeg på hans overkrop. Det er tydeligt at han er veltrænet. Hans T-shirt sidder ret stramt og jeg kan tydeligt se formen på hans brystkasse. Jeg vil vædde med at hans mavemuskler også er til at savle over. Hans arme er blotlagte og selvom han ikke spænder er overarmene alligevel ret store, men ikke for store på den klamme bodybuilder måde.

Til sidst er der hans skinny jeans og hjemmesko på bunden. Jeg lader blikket glide op og ned ad ham mens jeg suger synet til mig. Mens jeg ser på ham som en helhed opdager jeg en af de bedste kvaliteter ved ham. Han er ikke specielt høj. Jeg er selv kun 1.62 høj så jeg bryder mig ikke specielt meget om høje fyre. Men ham her ligner en på 1.75 cirka, hvilket er perfekt. Seriøst, hvor har den her dreng været hele mit liv?!

”Øh Yuri-ssi, du har.. du savler,” siger So–Dam og jeg vender langsomt hovedet mens jeg stadig har mundet let åben. Pludselig kommer jeg ud af min trance og det går op for mig hvad hun sagde. Jeg tørrer mig om munden med mit ærme og jeg kan mærke at jeg rødmer. Jeg hører en stille latter og ser hen på drengen. Han smiler og jeg bliver endnu en gang fortryllet.

Mit første indtryk da jeg så ham var rå maskulinitet og skarpskårne ansigtstræk. Hans ansigt fik mig til at tænke på en dinosaur. Men nu hvor han smiler og hans store brune øjne nærmest skinner, minder han mig mere om en hundehvalp. En blanding af en dinosaur og en hundehvalp.. er det overhovedet muligt?

”Jonghyun, dette er Kim Yuri. Hun skal bo hos os i det næste år,” siger So–Dam og drengen lægger hovedet på skrå mens han ser på mig. Jeg møder hans blik og mit hjerte springer et slag over.

”Er du ikke sød at hjælpe Yuri med hendes kuffert?” spørger So–Dam og drengen, som åbenbart hedder Jonghyun, nikker.  Han begynder at komme hen mod mig og jeg bemærker at mine håndflader er meget svedige. Det bliver pinligt at trykke hans hånd. Men han har tilsyneladende ingen planer om at hilse på mig, for han går lige forbi mig og videre ud i gangen.

Jeg står og blinker overrasket og vender mig så om. Lige før smilede han til mig og nu ignorerer han mig. Hvad er hans problem?

”Du skal ikke tage dig af ham Yuri-ssi,” siger So–Dam, ”han er altid kold når han møder nye mennesker og det tager noget tid før han tør op.”

Jeg nikker forstående og ser mod entreen. Jeg håber vi kan komme godt ud af det med hinanden så det ikke bliver akavet og ubehageligt at være her.

”Lad mig vise dig dit værelse,” siger So–Dam og jeg følger efter hende op på første sal.

Mit værelse er større end det jeg er vant til. I rummet står en seng, et klædeskab, en reol (som lige nu er tom) og et skrivebord med stol. Jeg går rundt i rummet og nyder den ekstra plads. Så går jeg hen til vinduet og kigger ud. Det fører ud til deres store baghave hvor jeg kan se en collie løber rundt.

”Har i hund?” spørger jeg og peger ud af vinduet. ”Ja. Hvorfor? Er du allergisk?” spørger hun nervøst og jeg skynder mig at ryster på hovedet. ”Nej slet ikke. Jeg er glad for i har en hund for jeg elsker hunde! Men min stedmor er allergisk så jeg har aldrig haft en.”

So–Dam nikker forstående og kommer hen til mig ved vinduet. ”Han er en dejlig hund og du er velkommen til at lege med ham og gå ture med ham hvis du har lyst.”

Jeg smiler stort og siger tak. ”Nu vil jeg lade dig hvile. Jeg kalder når der er aftensmad,” siger So–Dam og jeg nikker. Så forlader hun værelset og lukker døren efter sig.

Jeg kigger igen ud af vinduet og beundrer haven. Der er masser af blomster, træer og buske. So–Dam må elske sin have og passe den konstant. Det er august måned så blomsterne er meget pæne og giver haven en masse flotte farver. Jeg kommer til at sidde meget ved vinduet og se ud i haven.

Pludselig banker det på døren og ind træder Jonghyun med min kuffert. Han stiller den ved siden af sengen og ser på mig. Jeg stiller mig hen foran ham og smiler venligt.

”Jeg håber at vi kan komme godt ud af det med hinanden og blive gode venner,” siger jeg og rækker min hånd frem mod ham. Han ser på min hånd og fnyser så hånligt. Pludselig bliver hans blik meget koldt og han siger: ”Lad os få en ting på det rene. Jeg kan ikke lide dig og jeg har slet ikke lyst til at være venner med dig. Jeg kan ikke lide at mit værelse skal ligge lige overfor der hvor du er, faktisk kan jeg slet ikke lide at være i det samme hus som dig,” siger han fjendtligt og jeg sænker langsomt min hånd mens jeg ser chokeret på ham, ”så husk på at det her er mit hus og du er her bare, så derfor er det mine regler der gælder. Første regel er at du ikke må gå ind på mit værelse. Aldrig, aldrig nogensinde! Anden regel er at når jeg er i stuen må du ikke være der. Tredje regel er at når min kæreste er her må du ikke forlade dit værelse. Uanset hvad der sker, må hun hverken se eller høre dig. Nogen spørgsmål?”

Jeg synker højlydt og spørger med skælvende stemme: ”Hvad hvis jeg skal tisse når din kæreste er her?”

”Så må du holde dig indtil hun er taget hjem,” svarer han som om det er det mest indlysende i verden. ”Men hvad så hvis der udbryder brand i huset?”

”Så må du springe ud af vinduet. Uanset hvad må hun aldrig se dig eller finde ud af at du er her. Forstået?”

Jeg nikker skræmt og han smiler selvtilfreds. ”Og bare så du ved det, kommer min kæreste snart så bare bliv herinde resten af dagen. Okay?” siger han og forlader så værelset. Jeg ser efter ham og spørger med spag stemme: ”Hvordan skal jeg så få aftensmad?”

Der kommer ikke noget svar og jeg synker sammen på sengen. Hvis han skal være sådan, bliver det et langt år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...