More Than a Crush {SHINee}

En pige ved navn Kim Yuri har boet i Danmark med sin far, stedmor og lillesøster, siden hun var syv. Da hun fylder 18 beslutter hun sig for at tage til det land hun kommer fra. Hun tager derfor til Seoul for at gå i skole. Mens hun er der, bor hun hos en koreansk familie. Familien har en søn, på hendes alder, ved navn Jonghyun som slet ikke bryder sig om at bo sammen med Yuri. Han har nemlig en kæreste og han vil ikke have at hun skal misforstå. Derfor holder Jonghyun og Yuri sig fra hinanden. Men med tiden får de følelser for hinanden og det komplicerer tingene. Hvad skal Jonghyun gøre med sin kæreste og hvad sker der når Yuri skal tilbage til Danmark?

22Likes
37Kommentarer
3106Visninger
AA

20. Epilog

11 år senere, Yuri P.O.V.

 

Jeg åbner døren til Jonghyuns og mit soveværelse. Jeg går hen til den vasketøjskurv, som Jonghyun altid smider sit beskidte tøj i. Men til hans store irritation, har jeg stadig vanen med at smide mit beskidte tøj på gulvet. Så det bliver jeg nødt til også at samle op og smide i kurven. Da jeg har samlet det sidste op kigger jeg mig omkring og får pludselig øje på en strømpe under bogreolen.

”Hvordan i alverden er den endt der?” spørger jeg mig selv, men husker så hvad der skete herinde forleden aften. Jeg smiler skævt for mig selv og slår så mindet ud af hovedet inden jeg fordyber mig for meget i det.

Jeg rækker ud efter strømpen, men rammer samtidig også en mappe, der så falder på gulvet. Jeg bøjer mig ned og samler den op. Et løst stykke papir falder ud af mappen og jeg ser nysgerrigt på det. Jeg opdager hurtigt at det er en sang og jeg tager papiret op for at se nærmere på det. En sang skrevet af Jonghyun til mig. Øverst på siden står titlen på sangen ’Why I like you’ hvorefter der står ’til Yuri’. Ude i den ene marv står der datoen for hvornår han skrev sangen. Da jeg tænker efter går det op for mig at han skrev den i en af de 6 måneder vi var adskilt. Jeg bliver nysgerrig over hvad han kan have skrevet, så jeg begynder at læse.

 

When you say “I love you” to me

You make me believe

When you silently look into my eyes and laugh

You make me laugh

The reason why I like you

 

My one and only person, the person that I love

A bit more than the beginning

A bit more than yesterday

The reason that I’ve come to love you even more today

Our little secret

 

Your gentle smile, your sexy eyes, your weird words

That are sometimes unpredictable like the weather

Just as you are, without having to fix anything

The person that is so lovable to me is you

 

When you say “I love you” to me

You make me believe

When you come beside me and lean on me

I gain strength

The reason why I like you

 

Jeg bliver nødt til at læse sangen igennem et par gange, for jeg kan slet ikke forstå at Jonghyun ville skrive sådan til mig. Men det er sikkert også derfor han aldrig har vist mig den. Selv ikke nu hvor vi er gift og har været sammen i 11 år. Jonghyun er jo ikke så glad for at snakke om følelser og den slags, så i stedet skriver han dem ned og gemmer dem væk. Så jeg vil ikke fortælle ham at jeg har fundet en af hans sange, som det sikkert er meningen, jeg ikke må se. Jeg skal til at lægge sangen væk, da jeg hører nogle små bare fødder komme løbende hen ad gangen.

”Umma!” råber en barnestemme, der tilhører en pige, og jeg kalder på hende så hun ved hvor jeg er. En lille pige på 5 år, med navnet Yunjin, titter ind i soveværelset. Hun har kulsort hår, der går hende til skuldrene, og brune øjne. Hendes ansigt er buttet, på grund af hendes alder, og hendes øjne er store. Men selvom hun stadig kun er 5 år, er man ikke i tvivl om hvem der er hendes far, for hun ligner ham på en prik.

”Umma, hvad laver du?” spørger hun og træder længere ind i værelset. ”Jeg er bare ved at samle vasketøj,” siger jeg og hun får øje på papiret i min hånd. ”Hvad er det?” spørger hun og peger med sin lille buttede hånd. ”En af din fars største hemmeligheder,” siger jeg og putter papiret ind i mappen, som jeg så stiller på plads, ”så vi vil bare lade som om vi ikke ved det findes. For hans egos skyld.”

”Hvad er ego?” spørger hun og jeg smiler. Jeg samler hende op og siger: ”Noget din far har en masse af.”

”Er det derfor du kan lide appa?” spørger hun og jeg klukker. ”Jeg har lært at leve med det. Men det er vel en del af hans charme,” siger jeg og går ud på gangen. ”Umma og appa elsker hinanden ikke?” siger hun og smiler stort. Jeg kigger på min datter og ser så meget af Jonghyun i hende. Hendes øjne, hendes næse og selv måden hendes ansigt ser ud når hun smiler. Hun vil sikkert komme til at ligne ham mere med årene og jeg vil nyde at se hende vokse op. Jeg ved at Jonghyun føler det samme og at han forguder vores datter.

Så mens jeg ser på vores datters smilende ansigt, kan jeg ikke andet end selv at smile og sige: ”Jo umma og appa elsker hinanden. Men ikke lige så meget som vi elsker Yunjin,” siger jeg og stryger hende over håret. ”Så Yunjin, umma og appa skal være sammen altid ikke?” siger hun og jeg nikker. ”Jo det skal vi. Det lover jeg,” siger jeg og lukker døren til soveværelset.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...