Take Harry Home

Hej Directioners! velkommen til min historie! Denne er baseret på en drøm jeg har haft, helt klart den bedste nogensinde.
Jeg beklager mit dårlige engelsk da man ser det fra Harry's synspunkt, men i må endelig sige til hvis noget er helt galt :)
fortæl endelig hvis i vil have mere af historien !
så læn dig tilbage nyd historien og læs derudaf Hilsen Stina :)

9Likes
27Kommentarer
1910Visninger
AA

6. Efterladt

Mit ansigt lyste op på ingen tid og gik total i chok. En varm følelse gik igennem min krop som et lyn. ”sorry” hviskede han. Hans mørke dybe stemme fik mig til at få gåsehud. ”come, let me help you with the last one” han holdte om min hånd og løftede bladet som jeg holdte, op på hylden. ”NO WAY!! Ha.. Ha.. HARRY?!” han bed sig selv i læben ”Harold yeah, nice to met you but i am really busy” han sendte mig et kort smil og rejste sig for at gå. Grinte fjollede over han faktisk sagde Harold. ”wait!” jeg kravlede nærmest på gulvet for at få fat på ham. ”Yeah?” ”I just saw Paul outside and they walked right after some other came to talk with them” han så fjern ud I ansigtet. Mens han kiggede ud på gangen. “You saw them walked away?” jeg nikkede. Han slap opgivet hænderne. ”great, i have no idea how i going to find them again I can’t understand this”. Jeg kunne se han var bange. ”let me help you. Let’s go where you came from okay?” jeg følte som om jeg skulle besvime, jeg begyndte at svede og rystede som en gal. ”Okay”. ”What about your phone?” spurgte jeg ”I left it in my jacket... on the plane” OMG Harry var blevet efterladt og jeg kunne ikke lade ham gå alene!

Da vi kom ud gik vi den vej jeg så de gik. ”do you remember what way you walked?”. ”almost I think. Liam and i was talking so Paul showed us the way” Liam selvfølgelig! Det var Liam jeg ikke kunne se hvem var! Vi kom til en stor åben plads tæt på havnen “it was right here we landed of course they are in the bus” sagde han tomt. ”bus? but why aren’t they here?” spurgte jeg nysgerrigt om. “We landed in here because we couldn’t in Herning, so we need to take a bus from here, but they can’t come in contact with me now, and we have soundtrack later today and tomorrow ” “wauw. That sucks. I’m so sorry Harry!” Han stod og kiggede op på himlen. ”Harry, I don’t have more power on my phone either, and you can’t walk here all day, I can’t let you go, I have to take you with me home so you can call them okay?”  “Okay.. thanks” han stirede stadig op på himlen med fingrene I lommen endelig kiggede han ned på mig med et lille smil.

Jeg tog min hånd rundt om hans arm. ”Come on, we need to walk home. It takes 20 min” jeg magtede jo bare ikke at gå hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...