Take Harry Home

Hej Directioners! velkommen til min historie! Denne er baseret på en drøm jeg har haft, helt klart den bedste nogensinde.
Jeg beklager mit dårlige engelsk da man ser det fra Harry's synspunkt, men i må endelig sige til hvis noget er helt galt :)
fortæl endelig hvis i vil have mere af historien !
så læn dig tilbage nyd historien og læs derudaf Hilsen Stina :)

9Likes
27Kommentarer
1916Visninger
AA

5. 7 Eleven

Harry's synsvinkel


“Finally we are here!” I ran out the door and down the stairs. “Okay, this is quite different” said Louis. We all started to laugh. “I need something to drink” said Liam. “Harry, do you want to go with me?” “sure” I clapped him on the shoulder.  Paul was just in front of us. “A 7 Eleven is not so far away” he said. While Liam bought his drink, I looked around the store. “I need something but I don’t know what” I said to myself.
 

Stina's synsvinkel


Jeg var ved at blive utålmodig af at sidde udenfor i kulden så jeg gik ind i venteværelset overfor 7 Eleven. Det var så kedeligt at bare sidde dér men lige pludselig. En mand gik forbi ude bag ved glasdøren det lignede så meget. Paul, One Direction’s bodyguard. Ej det kunne ikke passe. Jeg kneb mine øjne sammen. En anden gik ved siden af men kunne ikke se hans ansigt. Wauw sikke et tilfælde tænkte jeg. Det var nok bare mig der var tosset men hvis det det var. Hvis One Direction var i nærheden? De skal jo være i Danmark et eller andet sted.

Jeg gik ud på gangen bare for at tage chancen. Jeg holdte mig selvfølgelig i bagrunden. Der kom nogle flere mennesker jeg ikke vidste, hvem var. Jeg vendte mig om for at gå. De begyndte og snakke og... vent. De snakkede ikke dansk! De vendte sig mod døren og gik udenfor. Jeg prøvede lidt at gå efter men nåede kun at se ryggen af dem før de var væk. Nå ærgerligt jeg kunne ikke gå efter for havde travlt derhjemme. Jeg gik ind i 7 Eleven for at få tiden til at gå. Bare for at se om de havde fået nye blade. Nææh selvfølgelig ikke. En fyr gik bag mig og fik på en måde puffede til mig så jeg tog fat på hylden. Jeg blev så forskrækket. En hel række blade faldt ned på gulvet som et brag. Virkelig pinligt. Kunne han ikke se sig for?.

Fyren stansede op og satte sig på knæ for at hjælpe mig med at samle dem op. Han sagde intet. Kun helt optaget for at få det overstået ”Tak” jeg tog et lille kig på ham, hans krøller skyggede for hans ansigt. Han vendte sit blik hen mod mig. WHAT!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...