Karnevallet

En kort historie om et karneval. Ja, er i klovnehumør.

4Likes
2Kommentarer
650Visninger
AA

1. Velkommen til Driftview

Lyset faldt ned bag horisonten. Forsvandt, efterlod alting badet i mørke. Men sært nok, så virkede det nedlagte Driftview Karneval meget mørkere end alt andet i den lille forstadsby. En let dis dansede let imellem de farverige, forfaldne telte, og de rustne forlystelser. Der gik rygter i byen. Hvis man bevægede sig for tæt på karnevallet om natten... Så blev ens lig end ikke fundet dagen efter. Nogle folk sagde at de hørte børnelatter derovre fra. Meget fjerne skrig, som var det under jorden.

Alligevel havde jeg valgt at sige ja til udfordringen. At overnatte en nat i det store, gule cirkustelt sammen med de andre. Rowan, Dean og Alex. Tre drenge og en pige på eventyr om natten i et forladt helvedes-karneval. Det skulle nok ende fantastisk. Vi var blevet enige om at mødes ved indgangen kl. 23. Og selvom jeg stod der på klokkeslættet, var drengene ingen steder at finde. Der var helt mørkt. Jeg havde det nærmest som om at den dårlige stemning opslugte mig. Jeg kunne kun mærke dårlige vibrationer derinde fra og næsten med det samme fortrød jeg at jeg havde sagt ja. Jeg trak håret væk fra øjnene og hankede op i min rygsæk, min dejlige, blå rygsæk jeg havde haft siden jeg var 12 år gammel. Den var overtegnet og overalt på den stod der navne og datoer. Den havde været med mig når jeg havde haft allermest brug for den.

Jeg trak min mobil ud af lommen og kiggede på klokken. 23:04 stod der. Åh, hvorfor var de der ikke endnu? Jeg begyndte at trippe. Jeg masserede mig i håndfladen, blev ved med at ligge vægten fra det ene ben og over på det andet. Jeg bed mig i underlæben, skræmt fra vid og sans ved at skulle stå helt alene foran det store, forfaldne skilt, der stirrede ned på sig med sit onde ansigt. Pludselig blev jeg grebet bagfra og en højlydt lyd lød - senere gik det op for mig at det var mit eget skrig. Jeg vendte mig hurtigt om og begyndte at slå og sparke ud efter det der havde holdt mig fast, og så hørte jeg en dum, lidt gryntende latter.

"Dean!"

"Du skulle have set dit ansigt, Isabella! Det var-" Han nåede ikke længere, siden Alex trådte ud fra mørket og viftede med hænderne oppe foran ansigtet, imens han lavede en dårlig efterligning på et spøgelse. Jeg rullede irriteret med øjnene og trak igen op i min rygsæk. "Drenge!" hvæsede jeg irriteret. De grinede blot. Det virkede som trukket ud af en plat b-gyser. Jeg begyndte at massere min håndflade igen. Indeni tyssede jeg på mig selv, tiggede til at jeg kunne få slappet bare den mindste smule af. Desuden, det var nok ikke så slemt! Jeg havde mine tre næreste venner hos mig, en pose med øl og vin og værktøjer til at lave et lille bål. Det var derudover også en dejlig varm nat, så jeg havde intet at bekymre mig for.

Rowan kom slaskende efter ti minutters stille ventetid, hvor drengene havde diskuteret League of Legends og jeg blot havde stået fortabt der i mørket og ikke hørt et hak af hvad de sagde. Rowan lagde armene om mig og gav mig et tæt kram. Jeg simulerede en hoste og skubbede ham væk, mine kinder blev blussende røde kunne jeg mærke, hvilket jeg så vidt muligt prøvede at skjule bag mit hår. "Ikke så hårdt, du!" grinede jeg og trådte til side, så drengene kunne give deres normale handshake-to-fistbomb-ting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...