Age is just a number ♡ One direction

Kelsee er navnet på Niall Horan's lillesøster. Som den eneste pige ud af en søskende flok på 3 har Kelsee altid været storebrødrenes lille prinsesse. Fra første dag Kelsee mødte sin bror's 4 band kammerater for første gang har hun altid klinget godt med den ene. Nemlig en dreng med brunt hår og de sødeste mørke øjne... Problemet er bare at Kelsee er 15 og Liam er 19 og ingen nogensinde ville kunne forstå den kærlighed de ikke må udtrykke overfor hinanden. Hvad sker der når Niall inviterer hende med på tour hvor hun er tvunget til at være sammen med Liam og de andre drenge 24/7. Kan drengene holde sig væk fra Niall's uskyldige lillesøster og hvorfor kan Niall ikke bare give lidt slip?

104Likes
84Kommentarer
8663Visninger
AA

10. You´re going home.

Liam's synsvinkel.

Da jeg vågnede op næste morgen havde jeg håbet at det hele var en drøm. Men alligevel var jeg alt for sikker på at det var sandt. Hun skulle sendes hjem og så skulle jeg formentlig aldrig se hende igen. I hvert fald vis det hele skulle gå efter Nialls hoved. 

Men en ting stod klart for mig, hun skulle hjem.

Jeg svingede benene ud over senge kanten og skyndte mig at trække i mine hvide jogging bukser på. Over i den anden seng lå Zayn og sov, han snorkede lavt og det fik mig til at smile. Jeg ville ikke ødelægge bandet af men alligevel kunne jeg heler ikke undvære hendes små humør svingninger eller hendes måde at formulere sig på.

Jeg var splittet.

***

Vi sad alle om bordet og den akavede stilhed bredte sig. Niall hostede og kiggede så over på mig.

"Jeg vil godt starte med at sige at jeg ikke er glad for at gøre det her, men at det er desværre blevet nødvendigt" Han kiggede over på Kelsee som så forvirret på hendes storebror.

"Kels, jeg er nød til at sende dig hjem til Greg og Denice. Jeg ve-" Hun rejste sig vredt op og i en hurtig bevægelse slog hun hånden i bordet.

"DET KAN DU IKKE MENE?! DIN... DU... ARGH!!" Hun stoppede for at trække vejret.

"DU ER EN IDIOT!! JEG. HADER. DIG. HVORDAN FANDEN KAN DU GØRE DET HER IMOD MIG, JEG VIL ALDRIG SE DIG IGEN. HVORFOR SKAL DU ØDELÆGGE FUCKING ALTING?. SKRID LANGT UD AF MIT FUCKING LIV!!!" Aldrig havde jeg forstillet mig at jeg skulle høre hende snakke sådan, da hun var færdig med at pruste efter vejret trampede hun ud af rummet og smækkede døren ind til sove kabinerne.

Niall sad lamslået og så ned i bordet.

"Flot..." Mumlede jeg og han så med vrede øjne på mig.

"Og du tier bare stiller for det er din skyld at vi sider her og at jeg er nød til at sende hende hjem. DIN skyld." Han rejste sig også og gik så ud i køkkenet. Formentlig for at få noget mad, han blev altid sulten af at være vred.

Zayn, Louis og Harry så så alle på mig og gjorde mig endnu mere nervøs.

"Hvad skal jeg gøre..." Mumlede jeg opgivende og lagde mit hoved i mine hænder. Louis som sad ved min side lagde en hånd på min ryg.

"Hey, træk vejret det skal nok gå. Han bliver god igen" Louis forsøge på nogle opmuntrende ord var mislykkedes for jeg følte mig bare værre tilpas.

"Men hvad med hende?" Spurgte jeg og løftede hovedet. De så alle sammen væk fra mig og undgik øjenkontakt.

"Lad hende gå" Sagde Zayn og trak svagt på skuldrene.

 

Kelsee's synsvinkel

"Kels, jeg er nød til at sende dig hjem til Greg og Denice. Jeg ve-" What?

"DU ER EN IDIOT!! JEG. HADER. DIG. HVORDAN FANDEN KAN DU GØRE DET HER IMOD MIG, JEG VIL ALDRIG SE DIG IGEN. HVORFOR SKAL DU ØDELÆGGE FUCKING ALTING?. SKRID LANGT UD AF MIT FUCKING LIV!!!" ordene fløg ud af min mund, da jeg hårdt bankede min hånd mod bordpladen. Jeg kunne få sekunder efter mærke at mit vredes udbrud blev efterfuldt af mine mange hurtigt trillene tåre. Hvordan kunne den fucking idiot gøre det imod mig. Havde han ikke allerede ødelagt mit liv nok? Hvor var den Niall jeg elskede og kunne grine med i flere timer? Hvor var MIN Niall? 

Jeg fik skubbet mig væk og løb så hurtigt jeg kunne imod døren til sovekabinerne, som jeg hurtigt fik smækket efter mig. Jeg stilte mig stille bag døren og prøvede at tørre mine mange tåre væk med min sweaters ærme, men det var simpelhen umuligt. 

Jeg krøllede mig stille sammen og lod mig forsigtigt glide med ryggen ned af døren, for derefter at bryde fuldkommen sammen. 

Jeg ville for alt i verden ikke hjem. Jeg elskede at være her. Hvis jeg så bare havde en chance for at bevise jeg godt kunne indordne mig. 

Det hele var min skyld, men hvorfor? Hvad var der sket siden jeg så pludselig skulle hjem?

Hvis han så bare kunne have givet mig en grund som jeg kunne have forholdt mig til.

Hvor ville jeg dog ønske at jeg bare var i Liam's arme lige nu. Han kunne varme mig og fortælle at alt var okay selvom jeg ikke selv kunne se lys for enden af denne her mørkheds tunnel. Han kunne plante små kys i min nakke og derefter overfalde mig. Kilde mig til jeg skreg og så derefter kysse mine læber blidt. 

Blot tanken om ikke at skulle vågne op til det her. Rettere sagt  til Liam, gjorde at jeg bare græd endnu mere.     

Jeg tørrede endnu en af mine tårer væk, da det stille bankede på døren. 

"Kelsee du skal pakke" dikterede Niall mig. Han vidste at jeg hadede det som pesten så hvorfor overhoved gøre det?

Et lille "Okay" var hvad jeg kunne få ud mellem mine hulk. 

Jeg fik samlet mig en smule sammen igen og gik derefter målrettet mod mit skab og seng. 

Jeg fik ret hurtigt fundet min kuffert frem og begyndte så "småt" bare at smide tingene i den. For alting var jo alligevel ligemeget. Niall ville stå og vinke uden at vide noget og så ville han uden en forklaring sætte mig på et fly der fløj direkte hjem til Irland som mindst lå 12 timer væk i fly..

Selvfølgelig ville min kuffert ikke lukke. "Din lorte kuffert" udbrød jeg og i min frustration sparkede jeg alt hvad jeg kunne til den. En smerte bredte sig i min fod, men blev hurtigt nedlagt af den smerte jeg havde i mit hjerte. 

Hvor ville jeg dog ikke forlade det her sted. 

***

"Vi ses Kelsee, jeg kommer sådan til at savne dig" snøftede Zayn før han bildt maste min krop imod hans i et langt og venskabeligt kram. Zayn afbrød krammet, da han blidt trak mig lidt fra ham og kiggede mig dybt i øjnene. "Husk og pas på dig selv". 

"Det skal jeg nok" mumlede jeg før jeg stille fakede et smil. Jeg vidste at dette var en del af min nye hverdag. Hårdt, men sandt. 

"Jeg håber snart vi ses igen. Hils Theo fra mig" fortsatte Louis der hvor Zayn slap, før han blidt krammede mig. 

"Lad nu vær med at knuse for mange hjerter der hjemme i Irland" grinede Louis og blinkede fjovet. 

"Haha.. meget sjovt Louis" smilede jeg med sarkasme i min stemme. Det var typisk Louis, men jeg kunne nu meget godt lide ham alligevel. 

"Kelsee havde du nær glemt mig?" grinede Harry og fik hurtigt viklet mig ind i hans favn. 

"Hvordan kunne jeg glemme dig Harry?" Jeg kiggede op på ham og kunne tydeligt se på ham at han ikke var helt tryg ved siturationen, men jeg kunne intet gøre. Hvor ville jeg dog bare ønske at jeg kunne blive? 

Jeg fik viklet mig ud af Harry's trygge arme og fik kigget på mit ur. "Jeg bliver nød til at gå nu" men jeg havde hverken sagt vi ses til Niall eller Liam. 

Jeg kiggede mod Niall som blidt bare nikkede til mig, mens Liam forstenet bare kiggede ud i luften. Hvad var der med ham? hvorfor ville ingen af dem sige vi ses? 

"Vi ses" sagde jeg og gik mod rulletrappen som førte op alle gaterne. 

"Ha' det godt" var det sidste jeg hørte før jeg var væk. 

Hvis det her var et mareridt måtte gud med glæde gerne vække mig nu. 

Jeg nev mig selv hårdt i armen, da jeg mærkede smerten vidste jeg at det desværre var virkelighed.. 

Jeg gik målrettet mod gaten, intet skulle forhindre mig nu. Jeg kunne simpelhen ikke klare mere oven i mit alt for fyldte hoved. 

***

Jeg havde nu siddet i det her skod fly de sidste 2 timer og jeg var allerede ved at være godt og grundigt sulten. I og med at en slikpose var det eneste jeg lige havde i nærheden måtte det være den jeg skulle udryde. 

Jeg rakte ud after min taske og placerede den på mit skød. Jeg satte mig ordenligt til rette før jeg stille åbnede tasken. 

"Hov" udbrød jeg og kiggede mod mine fødder. Den søde damen ved siden af mig bukkede sig ned og samlede noget hvidt op som hun derefter rakte mig.

Jeg vendte og drejede det et par gang før det gik op for mig at det var et brev. 

ET BREV? Hvad skulle det nu betyde? Hvem var det fra? Og hvordan filand var det havnet i min håndbagage?

*Til Kelsee* Var det eneste der var skrevet på konvelutten, men håndskriften var ikke en jeg umildbart lige kendte. Så det kunne ikke være Niall, men hvem så?

Jeg åbnede stille brevet, det var nu ellers ikke fordi personen havde sparet på kuglepind. Nej tværtimod. 

 

**Kære Kelsee.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal starte det her, men jeg kunne jo prøve at fortælle dig hvorfor du sidder i flyet lige nu. Jeg kom vidst til at fortælle Niall at jeg ikke bare kunne lade dig gå og for Niall var det vidst dråben. Jeg ved at du smiler lige nu på grund af at jeg lige skrev at jeg ikke kunne lade dig gå.. Det lyder svært, men please lad vær med det. Du gør det kun værre for mig. Kelsee, kom over mig. Ligesom jeg lige nu er nød til at komme over dig. Det er ikke bare for vores bedste, men for alles. Ligesiden kysset har stemningen været i bund og der var næsten ingen grund til at smile. Kelsee jeg kan ikke.. Min karriere, mine fans og ikke mindst Niall. Han er en slags bror for mig og jeg vil for alt i verden ikke miste ham. Det kan du vel forstå, kan du ikke? Det var ikke for at såre dig. På ingen måde overhovedet. For ja jeg elsker dig jo, men dette er bedst for os alle. Nu når du spekulere hvorfor jeg ikke fik sagt farvel til dig i lufthavnen. Ja så har jeg kæmpet hele dagen med mig selv om jeg skulle gøre det. Jeg er for svag og bukker under for presset. Du ved jo hvor meget jeg elsker de drenge ligemeget hvor sært det det så end lyder. Undskyld at jeg vente dig ryggen på denne måde, men jeg vil jo bare beskytte dig. Glemt alt jeg tidligere har sagt om os. Jeg er ked af det det, men vi må komme videre begge to. Alting har en ende og dette var enden for os. Tør øjnene og hold hovedet højt, du er så meget mere end det her. Alt var alligevel imod os, så hvorfor overhoved blive ved? Jeg traf ikke denne beslutning. Det gjorde omverdenen. Vis andre hvad du har at byde på. Jeg ved godt at min slutning er lidt lam, men jeg vil bare sige undskyld. Ja undskyld for alt det med dig, mig og os. Jeg er så ked af det. **

 

***

Det var så 10. kapitel af Age is just a number. 

Jeg har ihvertfald været en del spændt på om i kunne lide -

dette kapitel. :)

Mille skrev som Liam og Niall. 

Jeg (CecilieWorm) skrev som Kelsee. 

Hvis der er nogle spørgsmål så bare spørg i kommentaren. 

Hvad syntes i så? :D

Nyder i efterårsferien lige så meget som jeg? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...