Age is just a number ♡ One direction

Kelsee er navnet på Niall Horan's lillesøster. Som den eneste pige ud af en søskende flok på 3 har Kelsee altid været storebrødrenes lille prinsesse. Fra første dag Kelsee mødte sin bror's 4 band kammerater for første gang har hun altid klinget godt med den ene. Nemlig en dreng med brunt hår og de sødeste mørke øjne... Problemet er bare at Kelsee er 15 og Liam er 19 og ingen nogensinde ville kunne forstå den kærlighed de ikke må udtrykke overfor hinanden. Hvad sker der når Niall inviterer hende med på tour hvor hun er tvunget til at være sammen med Liam og de andre drenge 24/7. Kan drengene holde sig væk fra Niall's uskyldige lillesøster og hvorfor kan Niall ikke bare give lidt slip?

104Likes
84Kommentarer
8725Visninger
AA

7. Wake me up, when my day is coming

 Liam's synsvinkel.

Hendes kinder blev hurtigt røde og hun bed sig i sin underlæbe.

"Jeg skal nok lade vær med at slippe dig..." Mumlede jeg tæt ind mod hendes øre. Hun gemte sit ansigte i min skulder og jeg kyssede hende blidt i håret.

"Er du okay?" Hun havde altid været så stærk, god til at bide det i sig men et eller andet ved øjeblikket gjorde hende sårbar.

"Jeg..." Hun stoppede op i sætningen og kiggede på mig, "Sæt mig bare ned"

Jeg satte hende forsigtig på senge kanten og satte mig så ved siden af hende.

Jeg kiggede på hende men hendes blik var fastlåst mod hendes føder.

"Kelsee, er der noget galt?" Jeg strøg en tot hår om bag hendes øre og hun sukkede svagt.

"Nej, slet ikke, det hele er..." Hun stoppede sætningen og kiggede undrende på mig.

"Hvorfor kyssede du mig?" Jeg vidste udemærket hvad hun tænkte på, jeg havde stærkt troet at hun havde glemt den dag, hvor dumt af mig. Jeg havde bestemt ikke glemt det, jeg havde næsten ikke tænkt på andet end da min læber mødte hendes i et blidt kys, hun havde været lettere chokeret og vi havde aldrig fået snakket om det siden.

"Hvorfor kyssede du mig og nævnte det aldrig igen?" Jeg bed mig svagt i læben og tårene arbejdede sig op i mine øjne.

"Hvorfor gav du mig håb om at vi kunne blive til noget og rev så mit hjerte ud?" Tårene løb ned af hendes kinder og hun var tydeligvis rasende.

"Jeg troede ikke det betød noget for dig? Jeg var ikke klar over at du havde det sådan." Jeg havde en stærk trang til at kysse hende og aldrig give slip igen men så kom Niall ind i rummet og stirrede mærkligt på mig.

"Hvad er der galt?" Han gik nærmere og jeg forsøgte bare at smile blidt.

"Dine forbanede sko ligger spredt ud over det hele!" Sagde Kelsee og skubbede sig tilbage i sengen, hun trak gardinet en smule for så Niall ikke længere kunne se hende.

"Hun faldte" Mimmede jeg til Niall og han nikkede forstående. Han samlede straks sine sko sammen og stillede dem på plads.

"Det må du undskylde Kelsee" Han trak gardinet for og lænede sig ind for at se på hende.

Tårene var så småt stoppet men små dråber sad stadigvæk i øjenkrogene, han så mistroisk på hende og sukkede.

"Hvad er det der er rigtig galt?" Han kunne sagtens se på hende at det íkke var det der nagede hende og jeg anede ikke hvordan jeg skulle afværge denne situation.

"Niall, jeg klare den..." Sagde jeg hurtigt og smilede blidt til ham. Han nikkede undrende og bakkede forsigtigt ud af rummet igen.

Da han havde forladt rummet og lukket døren efter sig kiggede jeg på Kelsee. Hun havde trukket benen op under sig og begravet sit hovede i sine knæ.

"Kelsee..." Jeg rykkede mig også lidt tilbage i sengen og lagde en arm om hende. Hun lænede hovedet mod min skulder og græd meget svagt. Jeg trak mig helt tæt ind mod hende.

"Jeg sagde ikke noget fordi jeg var overbevist om at du var ligeglad, jeg var overbevist om at mange fyre før havde kysset dig og at jeg bare var endnu en" Hun kiggede på mig og sagde så.

"Men sådan var det ikke, der var ikke mange fyre, der var kun dig, og du er den eneste jeg har tænkt på siden" Jeg smilede svagt og træk benene med ind i kabinen, så lænede jeg mig forsigtig hen mod gardinet og trak det for.

"Du aner ikke hvor længe jeg har håbet på at høre dig sig det. " Jeg lagde en hånd på siden af hendes hoved og kyssede hende så blidt.

Niall's synsvinkel.

Det var aldrig rart at se Kelsee så trist, isæt når man ikke ved hvad der forgår? Men Liam virkede som om han havde styr på det hele så jeg stolede på ham.

Jeg stillede to glas, en kande lemonade og fire småkager op på et fad og begyndte at bære det ind til Liam og Kelsee.

Jeg havde lidt svært ved at åbne døren med fadet men fik den til sidst åbnet.

Gardinet var trukket for og jeg kunne ikke høre dem sige noget, så jeg stilte fadet på et bord og gik over for at trække gardinet fra. Og det syn der mødte mig var et skrækeligt syn.

Liam sad med begge sine arme rundt om Kelsee og de havde begge tog tungerne nede i halsen på hinanden.

"Hvad fanden har du gang i?!" Det var mest ment til Liam men også delvist til Kelsee.

Liam's synsvinkel.

"Jeg troede du skulle forstille at være daddy directioner, den ansvarlige?! Og så gør du sådan noget lort her?! Noget af en ven du er hva`!!" Han stirrede vredt på mig og ind i rummet kom de tre andre, først Harry, så Zayn og til sidst Louis. De kunne ikke se så meget fra dør åbningen men nok til at vide hvad der forgik.

"Jeg stolede på dig, og så laver du sådan et trik her? DIN NAR!!" Han stormede hurtigt ud af lokalet og jeg blev efterladt mundlam. Jeg trak armene væk fra Kelsee og skyndte mig at rejse mig op. Harry stirrede skuffet på mig og rystede svagt på hovedet.

"Og så troede jeg at det var mig man skulle holde væk fra sine søskende..." Han grinte højt og tog en småkagge fra fadet, hvorefter han vendte sig og gik ind i spille rummet igen.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige? Niall havde højt og tydeligt sagt at det kunne koste venskaber, ja flot Liam du har lige kostet dig selv et af de bedste venskaber du har haft. Meget flot.

Kelsee's synsvinkel

Min lykke var kort. Tusinde sommerfugle sværmede rundt i min mave i et sekund og i det næste blev de nedbrudt af et kæmpemæssigt vulkanudbrud. Jeg havde allermest lyst til at lægge mig til at sove og aldrig vågne igen, men i og med det ikke kunne ske på den måde måtte jeg jo tage det så godt som jeg kunne. 

Jeg følte mig håbløs, fortabt og havde for det meste aldrig lyst til at skulle se nogle af de andre i øjnene igen. Det var altid mig der skulle ødelægge alt. Kunne jeg ikke bare være blevet hjemme og blevet forelsket i en helt normal dreng.

Jeg rykkede mig stille ind i hjørnet af min kabine og håbede at jeg af den grund blev usynlig. Den superkraft havde jeg altid ønsket mig og hvis jeg en dag skulle få den måtte den meget gerne sætte i funktion lige NU.

"Kelsee du kommer med mig"sagde Louis, gjorde en stor armbevægelse og gjorde hentydning til at jeg skulle følge med ham. 

Jeg hoppede stille ned af sengen og trissede med små skridt efter ham.

Vi fortsatte forbi nogle af de andres sovekabiner og kom til vinduet allersidst i bussen. Louis trykkede på en knap og en lille dør lukkede bag os. 

Louis satte sig stille i sengen i den ene side og hurtigt fik jeg placerede mig selv foran ham på den anden. Jeg famlede stille med mine hænder før jeg stille foldede dem sammen. Tissetrængen trængte sig på. Jeg vidste endnu ikke om det var fordi jeg var nervøs eller bare en reaktion min krop dannede som tegn på flugt fra dette sted. 

"Kelsee hvordan kunne du gøre det?" Ordene fløj igennem mit hoved igen og igen.Ja hvordan kunne jeg? Jeg kiggede ned i jorden for ikke at fange hans meget følsomme øjne som jeg vidste ville være fuld af skam, uforståelighed og en snært af omsorg. Inderst inde vidste jeg at han havde ret. Hvordan kunne jeg? Hvis det ikke var på grund af mig ville det aldrig være sket.

"Jeg er en forfærdelig person" sukkede jeg og kastede mit hoved bagover så jeg stirrede op i loftet. Jeg kunne allerede se den næste forside for mig. - Niall horan's lillesøster forlader sin storebror synder knust - 

"Kelsee lad vær med at tænke at sådan, du er virkelig sød og der må jo havde været en grund til at Liam kyssede dig" Han rejste sig og satte sig tungt ved siden af mig.

Jeg blinkede et par gange, kiggede fra gulv til loft og prøvede næsten uudholdene at holde mine tåre tilbage. Var det overhoved det værd at fortælle det til Louis? Han ville jo alligevel aldrig forstå det.

"Kom her" Louis åbnede sine arme som jeg stille kravlede ind i før han forsigtigt lukkede dem om mig igen i et venskabeligt storebror - søster agtigt kram.

"Louis, bare glem det i forstår det ikke" snøftede jeg og tørrede en tåre væk fra mit øje med min cardigans ærme.

"Kelsee du kan fortælle mig alt, det ved du. Jeg vil jo gerne bare gerne hjælpe dig" Mumlede Louis stille ned i mit hår, mens han beroligende nussede min ryg.

Jeg sukkede stille, da jeg nu vidste at jeg var nød til at fortælle ham alt. Hvorfor skulle den dreng altid have sine talegaver i orden. 

"Ligesiden jeg tog med her er alting gået forfærdeligt dårligt. Først det med de der skide regler. Jeg føler mig som en abe i bur tvunget til at danse efter Nialls pibe og det gider jeg ikke. Jeg vil være mig selv ikke bare kendt som Kelsee Michelle Horan, Niall Horans oversøde lillesøster. Du vil nok aldrig forstå mig, det vil ingen. Det der skete idag var en misforståelse, det var ikke med vilje. Det skete bare uden grund."

"Kelsee ting sker aldrig uden grund. Der er en mening med alt der sker i denne verden" 

"Nej Louis. Jeg er ikke enig. Jeg havde ondt og smerte kan gøre forfærdelig mange ting ved mig. Nu ved jeg så også at de kan få mig til at gøre ting jeg aldrig havde troet" Hvad skulle jeg sige? Hey, jeg er din ret gode bandkammerats ustyrlige lillesøster som akkurat kyssede din anden bandkammerat fordi hun i tusinde og tyve år har haft følelser for ham.. Nej. 

Døren blev stille åbnet og der i åbningen stod Liam. "Kelsee må jeg lige snakke med dig?" Oh sh*t hvad skulle jeg nu gøre. Ville de andre tillade det? Nej det tror jeg ikke. 

Jeg kiggede fortivivlet på Louis som bare trak på skuldrene, nikkede og fortsatte ud af rummet. 

Døren lukkede bag ham og jeg var nu alene tilbage i rummet med Liam. 

"Undskyld" mumlede jeg stille, mens Liam forsigtigt fortsatte ind i rummet og satte sig i den smalle seng foran mig. 

"Du skal ikke undskylde for, Kelsee. Det var min skyld. Undskyld" Liam rejste sig, men jeg greb i en hurtig bevægelse fat i hans hånd og hev ham tilbage. "NEJ!" 

"Hvad?" Han vendte sig stille om og kiggede ind i mine ret så klare blå øjne. 

"Liam hvis vi afsløre os selv lader vi dem vinde. Det kan ikke ske! Du skal bare spille med på at jeg havde smerter og af en eller anden grund fik de mig til at tage fat i dig og kysse dig, helt uventet." Liam sukkede tungt før han blidt tog fat i mine hænder, som jeg hurtigt kiggede ned imod. 

Jeg lod mit blik vandre fra vores hænder, til hans mave, op til hans bryst og derefter videre op af hans hals og faldt blidt i hak ved hans utrolig charmerende brune øjne. 

"Vi kan gøre det her sammen" sagde Liam og klemte mine hænder en gang, før han stille lod sine læber connecte med mine. 

 

 

***

Yay, så er det endelig færdigt. Sorry for ventetiden, men det skulle jo

blive så godt som overhoved muligt. 

I promise der ikke går så lang tid imellem mere. Håber i kan tilgive os. 

Tusinde gange tak for den dejlige respons. Love til jer. 

Mille og jeg har skrevet dette kapitel sammen. 

Mille som Niall og Liam. 

Jeg som Kelsee. Hvad syntes i om kapitlet? 

Inden den her bliver alt for lang vil jeg bare afslutte med at jeg håber i alle

har det godt og nyder det dejlige efterår.

- CecilieWorm

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...