Age is just a number ♡ One direction

Kelsee er navnet på Niall Horan's lillesøster. Som den eneste pige ud af en søskende flok på 3 har Kelsee altid været storebrødrenes lille prinsesse. Fra første dag Kelsee mødte sin bror's 4 band kammerater for første gang har hun altid klinget godt med den ene. Nemlig en dreng med brunt hår og de sødeste mørke øjne... Problemet er bare at Kelsee er 15 og Liam er 19 og ingen nogensinde ville kunne forstå den kærlighed de ikke må udtrykke overfor hinanden. Hvad sker der når Niall inviterer hende med på tour hvor hun er tvunget til at være sammen med Liam og de andre drenge 24/7. Kan drengene holde sig væk fra Niall's uskyldige lillesøster og hvorfor kan Niall ikke bare give lidt slip?

104Likes
84Kommentarer
8444Visninger
AA

22. Studing, hard

Niall's synsvinkel.

Jeg hadede at se Kelsee så stresset. Efter en meget lang pause fra skolen skulle hun tilbage og studere. Godt nok var hun ikke tvunget til at skulle tilbage til den forfærdelige klasse hun havde gået i senere men alligevel var det hårdt for hende.

Hun skulle tilbage til Mullingar og så skulle vi andre til London hvor hverdagen ellers skulle tage form igen.

"Er der nogen der er gode til andengradsligninger?" Spurgte Kelsee desperat fra spisestuen hvor hun havde slået sig ned med bøger, computer og lommeregner. Jeg så rundt i stuen og uden at tænke mig om spyttede jeg det ud.

"Liam" Og jeg fortrød det i det øjeblik jeg havde sagt det, men det var ikke muligt at ændre på det. Liam så forbavset på mig og smilede lidt for sig selv. Han tænkte formentlig det samme som mig.

Stoler jeg på dem igen?

Jeg nikkede svagt til ham og han smilte svagt tilbage. Nej jeg stolede ikke på dem men når det for hendes uddannelses skyld. Jeg vil bare ikke ødelægge tingene for hende, det var jo trosalt min skyld at hun ikke var hjemme og studerede hele tiden.

Jeg så Liam forlade stuen og gå ind ind i spisestuen. En ubehagelig fornemmelse bredte sig i min krop men jeg ignorerede det og fokuserede på at spille fifa sammen med de andre drenge.

 

Liam's synsvinkel.

Jeg var faktisk mere chokeret end hvad godt var. Nok med han ikke havde skabt en stor scene da jeg havde sat mig ind for at hjælpe Kelsee, så var det faktisk ham der havde forslået det?

Jeg nød min alene tid med hende da jeg vidste at der var stor chance for det var den sidste. I morgen skulle vi pakke og så gik turen ellers bare hjem ad igen. For mig betød det London, men for hende betød det en tur tilbage til Mullingar.

"Så du minusser med fire på hver side" Forklarede jeg Kelsee. Hun nikkede forsigtigt og gjorde som jeg sagde. Jeg så afventende på hende mens hun tænkte.

"Og så... så... jeg forstå det ikke" Sukkede hun og begravede hendes hoved i papirende. Jeg grinede svagt og sukkede med stemmende.

"Det kan også være... besværligt" Jeg forsøgte at vise medlidenhed overfor hende da jeg alt for godt kendte følelsen af at man havde lyst til at give op. Jeg lagde en hånd på ryggen af hende og kørte forsigtigt min hånd i beroligende cirkler.

"Lad os tage en pause" Sagde jeg beslutsomt og hun så smilende på mig.
"Jo tak!" Sagde hun og rettede sig helt op igen. Hun rettede forsigtigt på hendes hår og smilede til mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, normalvis var vi så gode til at snakke. Vi kunne snakke i timevis uden pauser men nu, nu virkede det hele så akavet.

 

Kelsee's synsvinkel

Mit smil forsvandt igen og i en forsigtigt bevægelse foldede jeg mine hænder, ikke blot i frustration over at jeg ikke kunne finde ud af de skide andengradslininger, men også i smerte over at jeg ikke vidste om jeg nogensinde kom til at se Liam på denne måde igen.

Jeg vidste at skolen var vigtig for min fremtid og kom jeg ikke igang igen, blev jeg nok ikke til meget andet end en ussel gadetigger. Jeg havde altid haft så store ambitioner, men det var lidt som om at skolen ikke rigtig betød noget for mig mere. 

De seneste par nætter havde jeg ligget søvnløs og prøvet at udtænke en plan hvorpå jeg kunne fortælle Niall at jeg gerne ville være sammen med Liam. Jeg kunne jo ikke være væk fra ham.. Det var tydeligt, men her stod vi så.. 

I stilheden.

Jeg vidste endnu ikke om jeg skulle grine eller græde. Inderst inde var jeg knust, Dog vidste jeg at på den anden side var for mit eget bedste, men jeg elskede ham jo. Var det så svært at indse? 

"Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.." Sukkede jeg og kiggede i retning af vinduet. Den kolde Januar sne dækkede det ellers smukke græs og lod sig ligge som en tung dyne over haven. Små vinterblomster var begyndt at titte frem, mens to træet i baggrunden stod tæt. Så tæt at deres kroner flettede sammen til en.    

Jeg trak vejret forsigtigt, før jeg lod den første tåre trille ned af min triste kind. Et kort snøft forlod mig før jeg i en stille bevægelse lod mit blik falde på Liam. 

Trist heden var ikke til at skjule i hans øjne. Han måtte være mindst lige så knust som jeg selv. Jeg trådte et skridt imod ham før jeg stille flettede mine fingre i hans. 

"Det skal nok gå" forsikrede han før han lod sine læber ramme mine pande i et svagt kys. "Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre" sukkede jeg stille og slap Liams hænder, for at lade mine arme vandre op bag hans nakke. 

"Vi skal nok klare det" mumlede han og for at undertrykke det lod han sin pande glide imod min. . Jeg ville ønske at jeg kunne låse mig fast i dette øjeblik forevigt. 

Rystende tog Liam sin hånd op og lagde den blidt mod min kind. I små bevægelser lod han sin tommelfinger glide hen over min blide hud. Jeg bemærkede hvordan hans øjne blev røde og hvordan tåre efter tåre trillede langsomt og stille ned af hans perfekte kinder. 

"Jeg elsker dig Kelsee" mumlede han, mens han frustreret drejede sit hoved fra side til side, med hans hånd stadig hvilende på min kind. 

"Jeg elsker dig.." forsikrede han igen med en længsel i sin stemme som ikke var til at tage fejl af. 

Det var hårdt..Ikke kun for mig, men for os begge. Aldrig i mit liv havde jeg set Liam græde så voldsomt, det knuste ikke kun mit hjerte, men også alt levende inden i mig. 

"Nej, jeg elsker dig" insisterede jeg og med de ord, tog jeg fat om Liam's hoved og placerede hans læber imod mine. En blomstrende fornemmelse af lykke fyldte min krop, for når jeg var sammen med Liam blomstrede jeg. 

Han gjorde mig levende. 

 

***

Vi er så kede af at der er gået så lang tid.. 

Vi har bøvlet med lidt hver især, men nu er vi tilbage, yay. 

Jeg (Cille) er så glad, virkelig. 

Jeg skal til Ellie Goulding koncert idag arrrhhh... 

Men ja jeg håber at kapitel sådan er godt som en lille undskyldning.. 

Så hvad syntes i om det? 

- Cille

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...