Age is just a number ♡ One direction

Kelsee er navnet på Niall Horan's lillesøster. Som den eneste pige ud af en søskende flok på 3 har Kelsee altid været storebrødrenes lille prinsesse. Fra første dag Kelsee mødte sin bror's 4 band kammerater for første gang har hun altid klinget godt med den ene. Nemlig en dreng med brunt hår og de sødeste mørke øjne... Problemet er bare at Kelsee er 15 og Liam er 19 og ingen nogensinde ville kunne forstå den kærlighed de ikke må udtrykke overfor hinanden. Hvad sker der når Niall inviterer hende med på tour hvor hun er tvunget til at være sammen med Liam og de andre drenge 24/7. Kan drengene holde sig væk fra Niall's uskyldige lillesøster og hvorfor kan Niall ikke bare give lidt slip?

104Likes
84Kommentarer
8406Visninger
AA

11. Missing you.

Liam's synsvinkel.

Jeg stirrede op i loftet og sukkede dybt. Jeg kunne ikke sove, det kunne jeg bare ikke. Om få timer vil bussen ankomme til det næste stadion og så vil vi skulle tag det hele forfra. Lyd tjek, gaderobe prøver og koncert efter koncert. Men jeg havde ikke lyst til at synge for andre end hende.

Jeg svingede opgivende benene ud over kanten og så rundt i rummet. Der var mørkt kun små stråler af forsigtigt dagslys trængte ind ved gardinernes kant.

Det eneste jeg kunne tænke på var om hun også tænkte på mig? Eller er jeg glemt.

Jeg ville ønske jeg kunne have set hendes ansigt da hun læste brevet, var hun vred? Eller Glad? Det spørgsmål snorede rundt i mit hoved, jeg rejste mig meget forsigtigt op og støttede mig til sengen.

Jeg virkede til at være den eneste vågne så jeg listede mig ud i stuen og satte mig i sofaen. Jeg tog en dyb indånding og lænede mig tilbage.

Ude i køkkenet kunne jeg så høre nogen rasle og ind i stuen kom Niall med en stor pose chips.

"Kunne du heler ikke sove?" Spurgte jeg forsigtigt. Han smed sig ved siden af mig og mumlede svagt noget.

Det havde været lidt akavet siden han havde sent hende hjem, vi kunne bare ikke snakke som vi plejede at kunne.

"Vil du ha'?" Mumlede han og rækte mig posen. Jeg rystede på hovedet og lukkede øjnene kort.

"Tror du ikke vi burde vække de andre?" Spurgte jeg og han nikkede, vi rejste os så for at vække de andre.

***
"EN GANG TIL DRENGE!!" Paul råbte og hostede en enkel gang. En assistent gav ham en mikrofon og han forsatte.

"Vi tager den fra what makes you beautiful" Han lagde mikrofonen fra sig og musikken begyndte.

Jeg tog en dyb indånding og så ud i rummet og da de første toner begyndte at spille var det eneste jeg kunne se Kelsee stå midt i det hele og smile til mig. Jeg sang det første ord men gik så i baglås.

"STOP" Råbte Paul og tog mikrofonen op. "Stop, stop stop. Liam hvad er der med dig i dag?"

Jeg smilte falskt og trak på skuldrene.

"Ikke noget, jeg var bare ikke klar" Han sukkede og rystede på hovedet.

"Drenge tag fem" Jeg vendte mig for at forlade scenen.

"Ikke dig Liam" Jeg sukkede og vendte mig så om, Zayn, Louis og Harrys øjne stirrede mig i nakken. Jeg vendte mig mod dem og nikkede bare som tegn på at det var ok. De forlod så scenen samme vej som Niall havde forladt den.

Imens havde Paul fundet vej op på scenen.

"Liam, jeg kender dig. Der er noget der trykker dig" Han lagde en hånd på min skulder. "Men du må altså ligge det fra dig og tagge dig sammen!!" Han smilte og jeg smilte svagt tilbage.

"Gå du også ud og tag fem, jeg henter jer igen om lidt" Han gik ned fra scenen og hen for at snakke med lyd, lys og effekter folket.

Jeg var nød til at tage mig sammen. Jeg kunne ikke lade mig selv ødelægge det her band af.

Jeg gik ud til de andre og smilte bare svagt.

"Er du okay?" Spurgte Louis og jeg nikkede bare.

"Han bedte mig bare om at koncentrere mig" Louis nikkede og de forsatte deres samtale igen.

 

Niall's synsvinkel.

"Er du okay?" Spurgte Louis nervøst. Liam var ikke sig selv det skulle man ikke være specielt tæt på ham for at se.

"Han bedte mig bare om at koncentrere mig" Sagde Liam stille og vi vente ligge så stille tilbage til samtalen.

"Har i set den her video?" Harry trak sin mobil op af lommen og afspillede en video for os. Men jeg kiggede ikke. Jeg kunne ikke koncentrere mig når jeg var i samme rum som Liam.

Louis grinte højlydt og jeg smilte svagt. Det her kunne være noget der kunne ødelægge vores venskab og ikke mindst bandet. Og vis der var noget jeg ikke ville var det at skuffe fansene.

Jeg greb ud efter en banan og spise den mens de andre snakkede om en eller anden video de havde set på nettet.

***

"Er hun okay?" Spurgte jeg Greg. Jeg følte at jeg var nød til at ringe og tjekke op på det hele.

"Ja, jo det er hun vel" Jeg kunne ikke lide tvivlen i hans stemme og jeg sank en klump.

"Hun har det forfærdeligt ikke?" Han sukkede svagt og mumlede et svagt Jo men...

"Jeg syntes vi skal se tiden an Niall" Han tog sin alvorlige stemme på hvilket skræmte mig lidt.

"Jo, er det virkelig så slemt Greg?" Jeg kunne høre nogen pille ved døren ind til omklædningsrummet. Det var formentlig drengene der vil høre med.

"Ja Niall, men jeg må altså smutte nu" Han lagde på og efterlod mig med en tom fornemmelse i maven. Hun havde kun været hjemme i to uger og så var det allerede slemt?

Tilbage til skolen og det hele. Jeg kunne set at det måtte være hårdt. Bare hun klarede sig.

Døren blev åbnet og ind kom Louis, Zayn, Liam og Harry.

"Hey, hvordan havde hun det?" Spurgte Harry nysgerrigt. Jeg trak på skuldrende

"Godt lød det til" Jeg kunne ikke sige til Liam at hun havde det forfærdeligt, det ville ødelægge hans verden. Vi var jo trosalt stadigvæk venner.

Liam så skuffet mod gulvet og jeg kunne set på ham at han havde håbet at jeg vil sige at hun savnede os, eller med andre ord ham.

"Hun er begyndt i skole igen" Harry og de andre nikkede mens Liam langsomt sank mere og mere sammen. Hver gang jeg nævnte hende sank han sammen og blev trist.

"Hvem er med på et spil fifa?" Jeg nikkede hen mod xboxen og de nikkede alle sammen.

 

Kelsee's synsvinkel

Jeg nåede kun lige ind af døren til klasseværelset før en af drengene allerede havde fyret den først kommentar af. "Kelsee Horan eller skulle vi sige taber Kelsee, ingengang hendes egen bror kan lide hende." sagde Sam før han kastede hovedet tilbage for at udbryde en ond latter. 

De andre omkring ham grinede og vente deres blikke fra mig til ham. Jeg lod som om jeg intet hørte og gik målrettet imod min plads. Som jeg også hurtigt fik sat mig på, før klokken ringede. 

Få minutter efter stod Mr. Peterson og forklarede om nogle regelmæssige og uregelmæssige verber på spansk. 

Det lyder mærkeligt, men de lede kommentarer og den kolde væremåde var blevet en naturlig del af min hverdag.

Greg og Denice var nu lige så flinke som de plejer. Ikke for at glemme Theo's glade ansigt hver gang han så mig. Det havde nu intet med dem at gøre. Det var her i skolen.. Intet var det samme mere. 

Istedet for at rende i røven af mig hele tiden som de plejede. Stod de nu og skulede ondt fra det hjørne der lå dem nærmest. 

Jeg havde ingen at snakke med.. Ingengang min bedsteveninde. 

***

"Kelsee der er mad" råbte Denice. Jeg hev min dovne krop op fra sengen og vandrede i en dvalende tilstand med retning mod køkkenet. 

"Er du okay?" spurgte Greg forskrækket da han så mig. Jeg lignede på ingen måde "mig selv" eller den måde jeg plejede at se ud på. Min mascara var godt tørret ud, mine mundviger pegede ned af og det var mindst 2 dage siden jeg havde set skyggen af et bad. 

"Ja helt fint" løj jeg og skyndte mig over på den plads der nu var blevet min faste. Hvor blev jeg endelig trist lige meget hvor jeg befandt mig var der altid noget der mindede mig om drengene, rettere sagt Liam. 

Gregs 'Er du okay?' mindede mig om ham. Mindede mig om den dag jeg faldt over Niall's latterlige sko og så kender i udemærket resten af historien. For ikke at blive mindet mere om det kiggede jeg ned på den tallerken med wok-ret som Greg lige havde placeret foran mig. 

Jeg stak gaflen i den og rodede rundt i den et par gange før jeg stille lagde gaflen i siden igen. 

"Er du ikke sulten Kelsee?" spurgte Denice nysgerrigt. Jeg kiggede kort på hende for derefter at rette blikket imod tallerkenen igen. For så stille at ryste hoved. Bare tanken om at Niall elskede mad så meget fik mig til at hade det og meget hurtigt mistede jeg appetitten. 

"Men Kelsee-" prøvede Greg forsigtigt, men jeg afbrød ham. 

"Jeg er bare ikke sulten idag" Jeg rejste mig forsigtigt og gik over for at stille i min tallerken ved håndvasken.  

Det gjorde jeg hurtigt før jeg stille trissede mod værelset igen. 

Brevet fra Liam befandt sig stadig i min taske, som jeg ikke havde orket at pakke ud. Jeg var faktisk ikke så vred, det var jeg sjælendt hvis jeg ikke havde personen i nærheden.

Jeg elsker ham jo.

Af hele mit hjerte. 

Han er den eneste jeg vil have..

Det ved han jo. 

Jeg satte mig blidt på sengen og hev noget papir og en blyant frem fra natbordet. 

**Kære Liam. 

Jeg har nu været her i 2 uger og det er et mareridt. Jeg har flere gange bedt gud om nåde, men det som om han har sat mig på ignorer. Lidt ligesom hvis Niall har spist den sidste småkage og du spørger ham om det er hans skyld jeg ingen kunne få. Nogle gange tvivler jeg på om Niall endelig elsker mig og om han overhoved fra starten ville have mig med, når han så hurtigt bare smider mig hjem..Jeg ked af det Liam, men jeg kan bare ikke få dig ud af mit hoved. Ligemeget hvor jeg befinder mig minder tingene mig om dig. Dit smil, grin og ja du ved nok det der skete da Niall kom ind. Jeg er begyndt i skole igen. Det er det rene helved. Ingen vil snakke til mig ingengang min bedsteveninde. Det er hårdt, men jeg skal nok klare mig.. Indtil videre ihvertfald. "Jeg har det fint" er min faste kommentar og selvfølgelig mener jeg det...overhoved ikke. Jeg ville for alt i verden ønske at dine arme var om mig lige nu. Du kunne fortælle mig at alt nok skal blive okay selvom jeg ved det ikke bliver det. Intet vil nogensinde blive det samme..** 

Jeg kyssede blidt brevet før jeg stille lagde det tilbage i skuffen. 

I min verden havde jeg aldrig fået brevet fra Liam. 

"Kelsee må Theo komme ind?" spurgte Denice, for derefter blidt at åbne døren på klem. Jeg nikkede til hende og gik hen imod døren for at samle lille Theo op. 

Jeg tog ham op i armene og kiggede ham i øjnene. Hvor de dog altid strålede af lykke. Han grinte over hele hoved da jeg tog mig selv i at smile til ham. 

"Er du fasters guldklump" grinede jeg og gav ham en stille flyvetur. 

Han skreg højt af latter. Jeg tog ham med over i sengen og lod ham ligge i mine arme. 

Han sparkede blidt i hans natdragt da jeg stille killede ham. 

Jeg tog ham op og placerede ham så han lå på maven med hoved plantet på mit bryst. 

Jeg sang stille for ham og inden længe var han langt inde i drømmeland. 

Da det var blevet sent gik jeg stille ud i gangen.

"Sover han?" spurgte Greg stille da han gik Theo og jeg i møde.

"Ja" hviskede jeg stille tilbage og lod forsigtigt Greg overtage Theo i hans arme. 

Greg vente sig om og begyndte stille at gå imod deres soveværelse, da han stoppede op og kiggede tilbage på mig. 

"Du er den bedste faster der findes" fortsatte han før han stille begyndte at gå igen. 

Et smil bredte sig på mine læber. Hvor jeg dog elskede det lille væsen.

 

***

Det var så det 11 kapitel af Age is just a number. 

Jeg Cecilie har været super stresset hele weekenden 

og så sent som igår var jeg til to fødselsdage på en dag. 

Ja det lyder vildt ikke? 

Det er derfor kapitlet kommer så sent.

Det er min skyld, sorry.

Så er det Mandag imorgen det er mandag, 

men vi kan jo kun glæde os over at der er under 2 måneder

til juleferien.. 

Som i nok snart har forstået skriver Mille som Liam og Niall. 

Og jeg som Kelsee. 

God dag :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...