Age is just a number ♡ One direction

Kelsee er navnet på Niall Horan's lillesøster. Som den eneste pige ud af en søskende flok på 3 har Kelsee altid været storebrødrenes lille prinsesse. Fra første dag Kelsee mødte sin bror's 4 band kammerater for første gang har hun altid klinget godt med den ene. Nemlig en dreng med brunt hår og de sødeste mørke øjne... Problemet er bare at Kelsee er 15 og Liam er 19 og ingen nogensinde ville kunne forstå den kærlighed de ikke må udtrykke overfor hinanden. Hvad sker der når Niall inviterer hende med på tour hvor hun er tvunget til at være sammen med Liam og de andre drenge 24/7. Kan drengene holde sig væk fra Niall's uskyldige lillesøster og hvorfor kan Niall ikke bare give lidt slip?

104Likes
84Kommentarer
8647Visninger
AA

12. It's sick

Kelsee's synsvinkel.

Klokken havde akkurat lige ringet ud til spise frikvarter. Af en eller anden grund var jeg død sulten, men jeg viste at jeg ville få mine kvaler med at få noget ned. 
Jeg kiggede mig stille rundt og opdagede hurtigt hvordan Sam og hans "undersåtter" allerede sad samlet i om et bord og stirrede ondt på mig. 
Men hvad var deres problem? Jeg kan ikke nænne at jeg nogensinde have gjort dem noget.
Jeg havde altid prøvet på at være sød imod alle. Så hvorfor skulle de være sådan imod mig? 
Som de fleste andre i min situation nok havde gjort. Havde jeg aldrig været den der gik og råbte højt om at min bror var verdenskendt sanger og multimillionær. Nej den tanke havde aldrig strejfet mig. 
For hvorfor skulle jeg gøre det? Hvad fik jeg ud af det? 
Nu skal jeg fortælle dig hvad jeg ville have fået ud af det! Jeg ville dagligt få tonsvis af beskeder fra folk som bare ville tæt på mig så de kunne komme tæt på min bror. Jeg vil gå i en hvis usikkerhed om personen jeg befandt mig ved tog mig eller min bror. Jeg ville ikke kunne komme frem til kantinen for piger der ville tage billeder med mig. Ja det lyder weird men folk i denne verden gør alt for opmærksomhed. 
Sådan havde jeg aldrig været, så hvorfor? 
En brusene boblen af vrede rasede inde i mig, da jeg hårdt bankede min hånd i bordet.
"Hvad har jeg gjort siden i skal være så lede imod mig?" Jeg kiggede direkte på Sam og han vidste udmærket godt at jeg snakkede til ham. 
"Hvem fuck tror du at du er?" Råbte Sam og rejste sig troende op. 
Hvad havde jeg at frygte?
Nå ja DEM.. 
Jeg satte mig hurtigt igen og tog min hånd op til min mund. En typisk reaktion fra mig når jeg havde sagt noget jeg på ingen måde burde.
"Du er en lille møg forkælet snotunge.. Intet andet. Det jo tydeligt at se din bror ikke kan lide dig" råbte Sam men blev derefter hurtigt rettet af en af hans undersåtter ved navn Jack. 
"Bare glem det Kelsee han elsker dig ikke" 
Jeg kiggede fastlåst ned i bordet og lagde mærke til hver en lille detalje som foregik da jeg i nervøsitet foldede mine hænder frem og tilbage.
Det værste ved det hele var at de nok havde ret.
Elskede han mig overhovedet?
Var det ikke for ham var jeg aldrig endt her i dette helved.
"Du har sikkert været sammen med en af de andre, det var derfor han sendte dig hjem!" Vrissede Sam og gik imod mig med langsomme tunge skridt.
"Hvad var det nu han hed?" Spurgte Sam nysgerrigt og fægtede med store armbevægelser for at prøve at huske det. 
Da der lød et svagt "Liam" nede fra hjørnet. 
Jeg slog øjnene op.
Jeg kunne slet ikke tro det. 
Min allerbedste veninde havde lige forrådt mig. Hun havde ikke blot brudt vores venskab. Hun var blevet en af dem.
"Når var det ham?" Spurgte Sam og lænede sig ind over mit bord for at kigge mig dybt i øjnene.
Jeg rystede. Jeg var rædselsslagen bare at de nævnte hans navn kunne få min verden til at bryde sammen. 
"SÅ SVAR MIG DOG FORHELVET" Råbte Sam så højt han kunne før hans ene arm tog fat i mit bord og kastede det alt hvad han kunne over i det anden bord så det væltede med et højt brag.
Hvor var lærerne? 
Hvor var min redningsmand?
Hvor var Liam?
Sam nærmede sig mig og jeg vidste at jeg ikke ville komme helskindet væk i tide. 
Så jeg blev stående, stiv som et bræt. 
Et blik jeg aldrig før havde set i hans øjne bredte sig hurtigt da han hårdt tog fat i min krave og holdte mig i et fast greb. 
"SLIP MIG!" Skreg jeg, men det virkede ikke til mine udråb nyttede noget. 
"du, du.. du er ondskaben selv" Stammede jeg. Jeg kiggede ham dybt i øjnene før han hårdt skubbede mig baglæns så jeg hurtigt væltede bagover. 
Stilheden havde bredt sig over klassen og nogle få elever sad chokerede tilbage. 
Jeg kiggede mig forsigtigt omkring og fik så hurtigt samlede mine ting til mig da jeg rejste mig op og løb.
Jeg ville væk. 
Ingen Liam.
Ingen Niall
Og slet ingen sindssyge klassekammerater.
Jeg tog mig til næsen og tørrede blodet væk med mit ærme. 
Jeg havde ingen udvej.
Jeg måtte hjem til Greg og Denice.
 
***
"Kelsee hvordan er det dog du ser ud?" Gispede Greg og i et sæt spurtede imod gangen da det skrækkelige syn til mig ramte hans blik. 
"Det, det, det" Jeg kunne ikke få ordene ud og hvad skulle jeg overhoved fortælle ham. 
"Er du okay?" Han virkede meget bekymret, da han fast krammede mig ind til ham. 
Jeg puttede mig ind til ham. Lidt ligesom jeg så tit gjorde med Niall. 
"Kom her" sagde Greg med varme i sin stemme før han løftede mig op og bar mig ind i stuen hvor vi mødte en ligeså forskrækket Denice.
Greg satte i sofaen og placerede mig lige ved siden af ham. 
Han lagde sin faste arm omkring mig og puttede mig ind til ham.
Jeg kunne mærke hans kropsvarme imod min og af en eller andet grund gjorde det mig tryg og jeg vidste at jeg nu var i sikkerhed.
Denice kom hurtigt ind i stuen igen med min dyne som hun stille puttede om mig.
Da Greg stilte det store spørgsmål.
"Kelsee hvad skete det?" 

 

Niall's synsvinkel.

En tåre forlod mit øje da Greg fortalte at Kelsee var kommet hjem grædende, jeg var ikke sikker på om jeg var vredest på dem der havde gjort hende ked af det eller mig selv for at tvinge hende hjem. 

"Er hun okay?" Spurgte jeg med en nervøs rystende stemme. Han holdte en lang pause og sukkede så.

"Niall, er du sikker på hun ikke kan komme tilbage til tournen?" Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, hun kun godt, men jeg var ikke sikker på om det var en god idé.

"Uanset hvad hun har gjort kan det ikke være så slemt som det der sker her" Konstaterede han og jeg kunne høre på ham at han allerede havde besluttet sig for at hun skulle væk derfra, om hun så skulle med os på tourne eller om hun skulle bo hos noget andet familie.

Jeg kunne ikke klare tanken om at der var nogen på hendes skole der mobbede hende på grund af mig? At jeg på et eller andet plan havde skadet hende.

"Hun... hun kan godt komme tilbage, vis du tror det den eneste udvej" Sagde min stemme uden overhoved at have besluttet det endnu. Men nu var der ingen vej tilbage.

"Tak Niall, tusind tak. Jeg siger det til hende med det samme. Tak, jeg kan ikke bære at se hende sådan her" Og så lagde han på. Jeg lagde hurtigt telefonen fra mig og tog en dyb indånding.

Nu var jeg nød til at tænke på hende, og ligge mit eget ego væk. Min søster havde brug for mig, uanset om hun havde haft noget kørende med en af mine bedste venner bag min ryg. Jeg kunne ikke lade hende gå og have det af helved til.

Døren til sove kabinerne gik op og ind kom Liam, han så mig i øjnene og jeg kunne se på ham at han kunne set at jeg havde grædt.

"Liam, det Kelsee"

 

Liam's synsvinkel.

"Liam, det Kelsee" Sagde Niall med røde græde færdige øjne. Det føltes som om at mit hjerte sank ned i maven på mig da han nævnte hendes navn.

"Hva.. Hvad?" Stammede jeg og gik nærmere. Var hun okay?

"Så sig dog noget Niall?!" Jeg hævede stemmen og trådte nærmere endnu. Han sank en klump og rejste sig.

"Hun er okay, men... det går ikke godt Liam" Han så ned i gulvet og turde ikke møde mine øjne, han vidste godt at jeg bebrejdede ham for at have sendt hende hjem til det helved.

"Niall. Hvad er der sket?" Jeg forsøgte at holde min stemme i et rimeligt toneleje og undgik at råbe af ham.

"Hun kommer tilbage Liam." Mit hjerte hamrede i brystet på mig og mine hænder blev straks svedige og klamme. Kom hun tilbage.

"Som at hun skal med på tourne igen?" Jeg smiltes svagt og Niall løftede blikket for at møde mit.

"Jah" Mumlede han og smilte svagt. Jeg åbnede armene og trak ham ind i et kram. Hun kom tilbage. Jeg kunne ikke tro mine egne øre.

"Liam, jeg tager hende ikke med igen så i kan ligge og kysse bag min ryg. Det skal du vide, men jeg kan ikke bære at høre om at hun har det så skidt." Jeg trak mig ud af krammet og nikkede.

"Selvfølge, bare hun har det godt. Niall, vi vil begge hende det bedste." Han nikkede svagt for han vidste at det var sandt.

"Lad os snuppet et spil fifa og droppe kappestriden bare et øjeblik?" Han grinte og skyndte sig ud i stuen for at tænde x-boxen.

 

Yes, så hun får lov at komme tilbage.

Syntes i at Niall gør det rigtige? Og hvad vil i gerne se ske mellem Liam og Kelsee?

Ja altså vi har massere af planer men det er altid rart med noget feedback.

Så vis i har noget at sige, så skriv endelig en kommentar :-)

Xo Mille ♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...