Age is just a number ♡ One direction

Kelsee er navnet på Niall Horan's lillesøster. Som den eneste pige ud af en søskende flok på 3 har Kelsee altid været storebrødrenes lille prinsesse. Fra første dag Kelsee mødte sin bror's 4 band kammerater for første gang har hun altid klinget godt med den ene. Nemlig en dreng med brunt hår og de sødeste mørke øjne... Problemet er bare at Kelsee er 15 og Liam er 19 og ingen nogensinde ville kunne forstå den kærlighed de ikke må udtrykke overfor hinanden. Hvad sker der når Niall inviterer hende med på tour hvor hun er tvunget til at være sammen med Liam og de andre drenge 24/7. Kan drengene holde sig væk fra Niall's uskyldige lillesøster og hvorfor kan Niall ikke bare give lidt slip?

104Likes
84Kommentarer
8398Visninger
AA

6. It's just a videogame

"Han dribler og han score" Zayn kastede armene i vejret af begejstring, da han nu efter 20 minutters hård kamp endelig havde fået muligheden for at fyre bolden lige i kassen. Et pletskud af et mål gik ind og ramte det øverste af målet og så var Zayn i himlen. 

"Sådan der Zayn" råbte Liam og hentydede til at skulle give Zayn en highfive, men blev dog afbrudt da en flyvende pude ramte ham lige i ansigtet.  

"Louis" hvinede Liam og vrissede efter ham før han forbrilsk kastede puden tilbage imod Louis. Vi vidste alle Louis var en dårlig taber og som det lød fra drengene. "Han har og vil altid være et konkurrence menneske." 

Siden igår havde alting været som det plejer. Niall havde været enormt sød imod mig hele dagen. Præcis som han normalt gør da han ved der ikke skal meget til at få mig i det røde felt dagen efter et skænderi. 

Det var nu heller ikke så meget det der undrede mig. Dagen idag havde været en smule besynderlig. Ja det lyder ekstremt weird, men for at det ikke skulle være løgn tror jeg endda selveste Harry Styles var begyndt at lægge an på mig. Hvilken Niall idag åbenbart var helt ligeglad med.

Det virkede forkert på så mange måder, da jeg inderst inde altid har haft noget for Liam. 

"Kelsee, se, se, se" Råbte Niall og med et var jeg nu tilbage fra min drømme verden. Her sad jeg mellem 4 drenge og min bror. Ikke at jeg siger at min bror er en pige eller noget. Misforstå mig nu ikke det lød bare mærkeligt at sige 5 drenge. Selvom min bror nu også er en dreng. Bare glem det. 

Ja her sad jeg så mellem 5 drenge inklusiv min bror igang med deres faste ritual. Dagens fifa kamp. En kamp de gik op i med liv og sjæl og for det ikke skulle være løgn så havde de endda en liste hængende på det lille køleskab om hvem der havde vundet flest gange. Der var faste hold og uden jeg fik noget af vide var jeg blevet sat på hold med Niall og Zayn, så kan i nok godt gætte hvem der var på det modsatte hold.

"Hvad skal jeg se?" nåede jeg at siger før Niall pløkkede bolden i mål og forskellige hvin fyldte rummet. 

"Harry du må til at vågne lidt op" små grinede Louis og prikkede ham i siden for at være sikker på han hørte hvad han lige havde sagt. 

"Jeg kommer om lidt" sagde jeg før jeg stille lagde kontrolleren på bordet og forsigtigt listede ud af rummet for ikke at spolere Louis store chance for endelig at score et mål. 

Nu tænker i nok, hvorfor forlade et rum med 4 drenge og ens bror. Ja nu skal du høre årsagen var temmelig simpel. Jeg havde en skype aftale med min bedste veninde her kl. 20.00. og det ville jeg simpelhen ikke misse.  

Jeg åbnede stille døren til vores "kæmpe" "luksuriøse" soveværelse. De sidste par dage havde drengene rodet som vanvittigt og mit hoved kunne seriøst ikke klare mere rod. Jeg var sikker på at var det ikke for Paul ville det allerede nu ligne at der var sprunget en bombe herinde. 

Okay Kelsee nu lyder det som om du ikke gider at være her og hader drengene. Det gør jeg ikke jeg elsker dem, men i kender drenge. De kærlige, nogle gange pisse irriterende og lige i mit tilfælde rodede de også som vanvid. 

Jeg bevægede mig langsomt og stille over imod min sovekabine. 

"AV for dronning Elizabeth af England" udbrød jeg, da jeg i et elegant faldt ramte jorden lige efter jeg var væltet over en af Nialls åndsvage sko.

Hvilken klaptorsk ligger også en sko lige der, på vej hen til min sovekabine. Han kan jo sige sig selv at jeg på et tidspunkt ville seng og skulle der forbi.. 

Det var ikke et lille bom der spredte tourbussen da jeg væltede. Så heldig var jeg ikke...

Desværre..

Jeg tog mig til min fod som bankede af smerte. Jeg vidste drengene ville komme farene så derfor prøvede jeg forsigtigt at rejse mig op, men uden held. Jeg faldt bare ned igen, da min fod gjorde så ondt jeg ikke kunne støtte på den.

"Kelsee?" 

"Oh shit" udbrød jeg stille. Selvfølgelig havde de andre for travlt og havde derfor sendt Liam for at se om jeg var okay. Hvorfor Liam, de kunne jo havde sent Harry. Hvilket jeg lige kommer i tanke om ikke ville være så godt, så jeg tiger bare stille og er tilfreds med Liam.

"Sagde du noget?" spurgte Liam og bevægede sig hen imod mig. Jeg kunne mærke hans brune ekstremt søde øjne kigge på mig. Hvilket fik mit hjerte til at galopere derud af. 

"Nej, nej jeg sagde bare Av" sagde jeg og skar en grimasse da jeg virkelig prøvede at få ham overbevist om at jeg ikke havde ondt. 

Trods smerten fik jeg rejst mig op og stod nu blot og ventede på Liam igen ville gå sin vej, men i og med han ikke rykkede sig ud af flækken vente jeg mig rundt og prøvede at lade vær med at halte hen imod min seng. 

Det dunkede helt ud i mine tær og det føltes som om mit næste skridt skulle være det sidste før jeg igen ville falde mod det kolde gulv. Jeg havde nu taget et lille skridt mere og kunne stadig mærke hans øjne hvile på. 

"Kelsee?" Jeg stoppede brat op. Jeg vidste at så han mig tage et haltende skridt mere ville han hente de andre drenge og det måtte bare ikke ske. Det var simpelhen for pinligt. 

"Har du brug for hjælp?" spurgte Liam mistroisk. Tårene pressede på og jeg kunne ikke holde ud at stå på mit ben et sekund længere. Det gjorde ikke bare ondt, men virkelig ekstremt meget ondt. 

"Så stå dog ikke bare der og glo så hjælp mig dog" grinede jeg for ikke at få ham til at blive nervøs. 

I et split sekund var Liam henne ved mig, uden at falde over noget. Han må havde øvet sig og hvis ikke havde jeg en teori om at han måtte være batman. 

Liam tog fat om min ryg, under mine knæ og tog mig derefter forsigtigt op så jeg nu blev holdt i hans utrolig muskuløse arme. Hvis det stod til mig kunne jeg sagtens blive her forevigt. Bare mig og ham. 

"Nu sætter jeg dig forsigtigt på seng-" Mere nåede han ikke at sige før jeg afbrød ham. "NEJ" ordne fløj ud af min mund og det resulterede også i at jeg hurtigt tog mig til munden. 

Hvorfor havde jeg ikke lært ikke at tænke højt når dit crush er i nærheden. Kelsee din torskerogn. 

"Nej?" spurgte Liam forvirret og kiggede på mig med fortvivlede øjne. 

"Ja jeg sagde nej" Hans brune øjne fandt vejen til mine, da min hånd stille lagde sig mod hans blide kind. 

Hans øjne var de mest fantastiske øjne jeg nogensinde havde set. 

 

 "Liam lov du aldrig glemmer dette?" spurgte jeg nevøst. Hele sommeren havde Liam fået min mave til at slå knuder og bare tanken om det vi gjorde nu var forbudt gjorde mig en smule mere forelsket. Jeg kunne ikke beskrive hvor store mine følelser for Liam var, men de var i hvertfald nok noget hen af uendelig store. Jeg følte virkelig jeg havde fundet ham jeg skulle dele mit liv med, men sådan skulle det selvfølgelig ikke være. På grund af min storebrors latterlige band var min kærlighed til Liam forbudt. Hvis Niall vidste hvad jeg lavede lige nu, ville han afskrive mig som hans søster.. "Jeg vil aldrig glemme dig Kelsee" Jeg nåede akkurat at lukke mine øjne før hans længe ventede læber ramte mine. Alt inde i mig eksploderede af lykke. Mine hænder famlede gennem hans hår. Tanken om nok aldrig at mærke hans vidunderlige læber mod mine knuste mig. Han skulle væk, på tour..med min bror og hans åndsvage band. Det band ødelægger mit liv. Jeg kunne ikke længere få nye veninder da de sidstepar stykker bare havds udnyttet mig for at komme tæt på min bror eller hans band. Så jeg måtte droppe alt og havde derfor kun min veninde Ashley tilbage. En tåre trillede ned af min kind, hvorfor? "Kelsee du må ikke græde. Du gør det kun svære for mig" snøftede Liam før han bevidst fejede min tåre væk med hans pegefinger før han forsigtigt kyssede mig. 

 

 

***

I'm so sorry :(

Jeg er den dårligste forfatter herinde sorry. 

Som i andre nok også er. Er jeg jo startet i skole igen efter en

dejlig men alt for kort sommerferie. Dette er så det 5 kapitel af 

Age is just a number og jeg ville bliver utrolig glad hvis i ville skrive 

jeres mening om den i kommentaren. Jeg håber min måde jeg skriver

på af fin, da jeg arbejder meget på at få den god. Jeg kan ikke selv bedømme

det men tror at dette kapitels skrive måde er lidt anderledes end de andre

kapitlers, men anyways så håber jeg i kan lide det. 

Jeg er så uheldig at jeg ikke kan få kontakt til min medforfatter og min 

medforfatter heller ikke bidrager med noget til historien så dette kapitel er

udelukket kun skrevet af mig CecilieWorm. Jeg håber hun vender tilbage

og hvis ikke så må jeg jo fortsætte alene. 

Ja nu blev den her forfatter besked nok lidt lang, men jeg håber at

den gav svar på nogle af jeres spørgsmål og hvis ikke så bare spørg. 

- CecilieWorm

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...