Age is just a number ♡ One direction

Kelsee er navnet på Niall Horan's lillesøster. Som den eneste pige ud af en søskende flok på 3 har Kelsee altid været storebrødrenes lille prinsesse. Fra første dag Kelsee mødte sin bror's 4 band kammerater for første gang har hun altid klinget godt med den ene. Nemlig en dreng med brunt hår og de sødeste mørke øjne... Problemet er bare at Kelsee er 15 og Liam er 19 og ingen nogensinde ville kunne forstå den kærlighed de ikke må udtrykke overfor hinanden. Hvad sker der når Niall inviterer hende med på tour hvor hun er tvunget til at være sammen med Liam og de andre drenge 24/7. Kan drengene holde sig væk fra Niall's uskyldige lillesøster og hvorfor kan Niall ikke bare give lidt slip?

104Likes
84Kommentarer
8441Visninger
AA

23. Is goodbye a word or a feeling?

Niall's synsvinkel

Jeg var ikke sikker på hvad jeg skulle gøre af mig selv da jeg vågnede den morgen, på den ene side kunne jeg ikke vente med at komme hjem og få lidt mig tid. Slappe af og været mig selv. Men på den andenside betød det også farvel Kelsee og god tur hjem til lille Mullingar som ingen uddannelsesmuligheder har.

Jeg tvang mine ben ud af sengen og så rundt i rummet over på Liams seng. Hans seng var redt og stod nu tom. Jeg så rundt og så at han også havde ryddet alt sit tøj op og det gav mig en underlig fornemmelse. Han var taget hjem.

Jeg skyndte mig at rejse mig og tage det første sæt tøj jeg kunne komme i nærheden af på. Der efter gik jeg hurtigt ud i stuen og så forvirret rundt. Der var ingen, de andre sov formentlig stadigvæk. Måske var han taget tidligere hjem?

Da jeg gik ud i køkkenet for at snuppe en skål morgen mad så jeg en lille seddel på køkkenbordet.

 

Hej drenge (Og Kelsee)

Jeg besluttede mig for at tage det tidlige fly i morges så jeg kunne nå hjem og mødes med min familie. Jeg ved at jeg burde have planlagt det lidt før men nu blev det lige sådan her.

Vi ses en gang efter i er landet i aften.

Og til Kelsee god tur hjem.

Ses Liam.

Jeg lagde sedlen hvor jeg fandt den og hældte mælk over min morgenmad hvor efter jeg satte mig ned for at spise. Det var mærkeligt at han ikke havde planlagt det bedre, han var normalt vis ikke typen der gjorde sådan noget.

 

Liams synsvinkel.

Flysædet var ubehageligt og jeg rykkede mig lidt frem og tilbage for at finde en god måde at side på. Det var nok også delvist fordi jeg ikke havde fået sagt ordenligt farvel at jeg ikke kunne finde indre ro. Men at skulle sige farvel til Kelsee, min Kelsee, var bare for svært. Så det avr nød til at være sådan her.

Jeg havde lagt to sedler. En til drengene og en til Kelsee. I hendes havde jeg skrevet:

 

Kære søde Kelsee

Denne seddel skal ikke tages som at jeg ikke vil se dig igen.

Tværtimod, jeg kunne ikke klare tanken om at skulle sige farvel foran drengene, tanken om at skulle holde en facade oppe mens jeg sagde farvel til dig, mit et og alt. Jeg elsker dig utrolig højt, og det må du aldrig tvivle på. Men jeg er nød til at gøre det sådan her.

For både din og min skyld.

Håber at jeg snart ser dig igen (Du er velkommen i London til hver en tid!!)

Knus din Liam

 

Det havde været en af de sværeste beslutninger jeg længe har taget og det vil være at lyve vis jeg ikke sagde at jeg græd da jeg lagde sedlen på hendes natbord. For det gjorde jeg. Men det var den rigtige beslutning og jeg kunne ikke have gjort det anderledes.

 

Kelsee's synsvinkel

I et chok vågnede jeg, helt svedig og varm. Jeg havde akkurat lige drømt at Liam var kommet ind på mit værelse og havde kysset mig farvel. Han mumlede noget om at han elskede mig og så tog han afsted. Det hele var så livagtigt at jeg næsten troede det var sket.

Jeg vendte mig på siden, så jeg kunne se det lille ur som var placeret på mit natbord. Dog var det ikke uret jeg fik øje på, men derimod en lille hvid kuvert. Jeg satte mig op i en hurtigt bevægelse og rakte ud efter det jeg formoede var et brev. 

Jeg tog brevet til mig og nåede akkurat at læse mit eget navn på konverluten, før jeg stivnede. Jeg kunne kende håndskriften. Den tilhørte uden tvivl Liam. Jeg kunne huske den fra dengang hvor jeg tog hjem, hvor Liam på mystisk hvis fik smulet et brev ned i min taske. 

"Kelsee, er du vågen?" Lød Niall's blide stemme fra den anden side af døren. Hurtigt skubbede jeg brevet ind under min hovedpude. "Ja, kom bare ind" svarede jeg og kiggede mod døren som stille gik op. 

"Har du sovet godt?" spurgte Niall bekymrende. Han lukkede hurtigt døren bag sig, før han satte sig på kanten af min seng. "Ja eller faktisk ikke rigtigt" indrømmede jeg, før jeg lod mit blik falde på mine hænder. 

"Kels, jeg har tænkt over noget..-" Niall kørte sin hånd igennem sit hår i en glidende bevægelse, langsomt og eftertænktsomt.. Præcis som han plejer. "Du skal ikke sige ja hvis du ikke vil.. Jeg tænkte på om du ikke ville flytte med mig til London. Mullingar er jo ret småt og med dine ambitioner rækker det ikke-"

"Vent hvad?" Udbrød jeg og kiggede op på Niall med store øjne. Det kunne han da ikke mene? Havde jeg ikke lavet nok problemer i forvejen og så hele vejen til London. Det virkede så langt væk og så uvirkeligt når min base normalt var i lille Irland. 

"Men hvad siger du så?" prøvede Niall usikkert. Jeg tænkte ikke tanken 2 minutter før jeg sprang i armene på ham. "Ja, TAK NIALL" Jeg kyssede blidt hans kind før jeg maste ham ind til mig. "Du er den bedste storebror i verden. Jeg elsker dig" grinede jeg glad før jeg sendte ham et stort smil. "Nej, jeg elsker dig" afsluttede Niall, før han gav mig endnu et kort kram.

"Skynd dig at pakke så vi kan tage hjem til Mullingar og pakke dine ting" grinte Niall før gik ud af rummet. I et glad hop sprang jeg mod min kuffert. Jeg kunne ikke vente med at pakke alle mine ting ned og flytte til London. Jeg følte at der endelig var en der havde hjulpet mig med at træffe den rigtige beslutning. 

"Hey Kels-" Niall åbnede døren på klem og kiggede ned på mig. "Altså du skal ikke blive forvirret over at Liam ikke er her. Han tog et fly hjem imorges" og med de ord lukkede Niall døren igen og efterlod mig tom i det lille rum. 

Nu var det så her jeg skulle gå over og læse hans blev, men aldrig i livet om jeg gad spilde min tid på at læse hans dårlige forklaringer. Endnu engang havde han efterladt mig, jeg var ødelagt og knust. Hvor meget mere forlangte han?

 

***

   

Okay, så skete det. Mig og Ciller har længe snakket om

hvad der skulle ske og nu har vi endelig besluttet os.

Det det, for nu.

Vi har besluttet os at dele den op i to historier,

Den i lige har læst færdig (Btw tak for det!!)

Og en som vi ikke har publiceret endnu...

Hvilket jeg virkelig glæder mig til!!!

Tak fordi i har læst Age is just a number

håber virkelig i også ville læse to'eren

- Mille.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...