Irresistible - One Direction (STOPPET)

Handling:
Angelina Montgomery er en glad pige på 17 år. Hendes far er den verdenskendte producer Marc Montgomery. Det vil sige at Angelina kan købe, gøre næsten alting. Men Angelina får beskeder fra en ukendt person, der ikke vil gøre andet for at ødelægge hendes liv. Men vil noget ændre sig, når selveste Niall Horan og de andre drenge fra One Direction kommer ind i hendes liv? Hvad vil A sige til det? Og ikke mindst, hvad vil A gøre ved det?
**Læsning er på eget ansvar. Anstødeligt sprogbrug kan opstå.**

22Likes
42Kommentarer
1945Visninger
AA

4. The meeting with the boys

Da jeg var kommet hjem havde jeg grædt, men siden far var kommet hjem, måtte tårrende stoppe. Jeg havde lagt en ny make-up, og jeg havde fundet ud af at det var Niall Horan jeg var stødt ind i. Hvilket ikke var godt. Tænk hvis han skrev noget om mine ar, eller sagde noget til de andre drenge, eller sådan noget. Det ville være helt forfærdeligt!
Min far var kommet hjem for lidt tid siden. Han havde tænkt nøje over min straf, og han havde besluttet at jeg skulle med ham på arbejde  og gøre rent efter sættet. Han skulle åbenbart filme en musikvideo. For at være ærlig sagde det mig en skid, med mindre det var Simpel Plan, Adam Lambert eller Paramore. I det tilfælde var jeg spændt, men jeg vidste det ikke var dem, da min far sagde det var en pop-gruppe. Ikke at jeg har noget i mod pop-grupper, men det fanger mig bare ikke. 
Jeg lod et suk slippe gennem mine læber, da jeg skulle til køre hen i studiet, og jeg vidste jeg skulle kigge på nogle synge, og min far ville sikkert begynde at forklare alt mulig shit til mig. Jeg tog min håndtaske, og gik ud af døren. Min far var allerede i studiet, så jeg skulle møde ham derhenne, og hvis jeg ikke kom fem minutter over tre, ville nogle komme og hente mig, og jeg orker ikke mere ballade. Jeg lod endnu et suk forlade mine læber da jeg satte mig ind i bilen, og kørte hen i studiet.
Forhold til andre mega rige piger, er jeg meget anderledes hvad der angår biler. De har nogle der koster millioner, som en BMW eller sådan noget. Jeg har til gængæld en Toyota. Men jeg elsker min bil, den er ikke speciel, men den var min mors og da den var repareret efter ulykken, ville jeg have den. Selvom min far siger at den ikke var andet end skrammel, nægter jeg at få en anden bil. Duften og alt andet minder mig om hende, og det føltes som om hun sidder ved siden af mig.
Jeg rystede tanken væk da jeg er her, også kunne jeg dagdrømme mig væk når de optog musikvideoen. Jeg sukkede igen inden jeg stod ud af bilen, og låste bilen inden jeg gik ind i studiet.
"Hej skat." Jeg rullede kort med mine øjne, inden jeg puttede et falsk smil op og drejede rundt, og mødte min fars øjne. "Hey." Allerede nu var jeg træt af at se på ham, han var aldrig hjemme, og når han var så råbte han af mig.
"Du skal tage imod drengene, de kommer om," han stoppede med at snakke, og kiggede på sit ur. "Fem minutter, så skynd dig hen til den dør og vær' klar." Smilede han og lavede en bevægelse hen mod døren, for at vise han mente det. Jeg grinede falskt og gik så stille hen til døren, bare for at irritere ham lidt. 
Jeg sukkede lidt, og trak ned i min bluses ærmer, selvom der ikke var nogle grund til det. Jeg havde taget en grå hættetrøje med skriften 'New York' på, - hvor ærmerne var lange, og skjulte derfor mine pinlige ar, sammen med et par mørke blå jeans. Jeg havde krøllet mit hår, og sat det op i en hestehale. For at være ærlig syntes jeg selv jeg er smoking hot.
Btw. lige nu fejler min selvtillid intet.
Et par drenge stemmer kunne høres, og jeg stod klar ved døren. Men, hvad skulle jeg egentlig gøre? Jeg kiggede over på min far med nervøsitet strålende ud af øjnene, men han råbte kun noget med at de skulle ind i et rum. Ja, hvad for et rum? Jeg kiggede panisk rundt, der var hundredevis af døre! Jeg løb hen til af en gang - ikke langt væk fra døren. Jeg fandt et rum hvor der stod 'gæsterum', det måtte da være den. Jeg løb tilbage til døren, og lige da jeg kom derhen, kom 5 drenge ind. Mit blik skiftede til hver af drengene, den ene havde krøllet brunt hår, grønne øjne og et sødt smil. Mit blik vandrede videre til en dreng med brunt hår der sad ud til alle sider - efter min mening, han havde et sødt smil, og hans øjne glimtede af spænding, den næste dreng havde brunt hår der sad med voks, dog sad det mere i en retning, hans øjne var brune øjne og viste omsorg, den næste og næstsidste dreng havde sort hår, brune øjne som jeg ikke kunne tyde. Den sidste dreng kiggede jeg kun på et øjeblik, det var ham. Niall Horan - ham der havde set mine ar.
Jeg var åbenbart faldet hen i min egen verden, da en hånd kørte op og ned foran mine øjne, jeg rystede hurtigt på hovedet, og de grinte kort af mig.
"Hej." Sagde en stemme, jeg kiggede hen mod ham, han var vist Liam, han havde et stort smil på læben, og omsorgen i hans øjne. "Hej." Mit svar var tøvende, men jeg smilede stille da jeg virkede alt for... sur? Jeg vendte mig om, og gjorde et kort tegn med den ene hånd om at de skulle følge med. Jeg hørte nogle stemmer bagved, men fangede kun et par af ordene. Jeg åbnede døren til rummet, og gjorde en bevægelse til at de bare kunne gå ind.
Mine ord var væk, jeg var helt lamslået af at se Niall igen. Jeg vågnede op igen fra min lille verden da min far kom. Jeg fik et lille chok hvilket der var en af drengene der kort grinede af. Det var vist Louis. "Dette er min datter. Hun er min assistent for i dag." Drengene smilede kort, og mumlede 'hej, hey, hello' og sådan. Jeg hørte ikke rigtigt efter, men forsvandt i stedet ud af døren. Jeg måtte have luft, at se Niall var mere end jeg kunne holde ud.
Nialls synsvinkel:
Mine øjne var hele tiden på Angelina, ikke en gang var de et andet sted. Hun så ikke glad ud, og da hun forlod rummet lignede hun en der skulle til at bryde sammen. Var det på grund af mig? Jeg rystede hurtigt tanken væk, da Liam lagde en hånd på min skulder. "Er du okay, Niall?" Det var tydeligt at jeg havde set trist ud, da tanken om at det var min skyld hun var forsvundet. Dog var jeg hurtig til at nikke på hovedet og sende ham et smil. "Nå, men når i er klar, kommer i ud på sættet." Lød Marcs stemme over fra døren, og lidt efter havde han væk. Jeg havde ikke hørt efter hvad han havde sagt, da mine tanker hele tiden var på Angelina og hendes ar. De andre drenge var i gang med at gøre sig klar, og grinede og snakkede, nogle gange grinede jeg lidt med, men jeg kunne ikke koncentrere mig om deres samtale. 
***
Da vi havde klædt om, og kom ud på sættet, sendte Marc os et stort smil. Vi gengældte hurtigt, jeg kiggede ned på Angelina som stod ved siden af, og så virkelig uinterreseret ud, men kiggede op fra sin mobil, og kiggede kort på os. Da hun mødte mine øjne, rødmede hun en smule og kiggede væk igen.
Hvorfor opførte hun sig sådan, var det på grund af hendes ar? Jeg kan ikke rigtig forstå det. Jeg havde ikke fortalt nogle om hende, ikke engang drengene. Men troede hun jeg havde fortalt om hendes ar? Jeg lod tanken passere da vi skulle i gang med at filme, men det var alligevel svært at lade være med at tænke på Angelina, og hvorfor hun var så nervøs i nærheden af mig.
Angelinas synsvinkel:
Jeg havde det egentlig sjovt med at se på drengene synge, men da jeg begyndte at nyde øjeblikket, kom tanken om Niall der havde set mine ar tilbage i hovedet på mig.
Måske overreagere jeg, men mine ar er et følsomt område - og ingen skal se dem. Men det er ødelagt nu.
Jeg rystede på hovedet, og kom tilbage i virkeligheden, et smil gled hen over mine læber, da Harry - var det ikke ham? Nå men, han begyndte at danse fjollet. Jeg grinte kort, hvilket hurtigt fik min far til at kigge. Han sendte mig et smil, men det her var nok første gang i år han havde hørt mig grine - hvor det ikke var falsk altså.
Jeg vendte mit blik mod drengene, der nu havde fået en pause og grinede over et eller andet. De gik lidt hvert til sidst, Harry gik over til bordet med vand sammen med Liam. Louis stod og lavede noget underligt der fik Zayn til at grine, og Niall... Hvor er Niall? Jeg kiggede rundt, men han var forsvundet  "Boooh!" Et par arme tog fandt om mine skuldre, og et skrig forlod hurtigt min mund. De andre drenge kiggede herhen, og grinte. Jeg vendte mig rundt, og gæt hvem det er, Niall Horan, mine damer og herrer - den mest irriterende i lokalet.
"Fuck dig.." Mumlede jeg lavt, så jeg var i tvivl om han  kunne høre det, men da et grin forlod hans læber, vidste jeg han havde hørt det. Louis kom slætrende hen til os. "Du skulle have set dit ansigt." Smågrinede han, og klappede mig kort på skulderen, hvilket gav mig kuldegysninger  Jeg grinede lidt med, det måtte have set ret sjovt ud. Han sendte mig et kort smil, og gav mig et elevator blik. Jeg bed mig diskret i indersiden af min kind, jeg har aldrig været særlig vild med at folk kigger sådan på mig.
"Hvad er dit navn?" Jeg kiggede lidt overrasket på ham, men blikket blev skiftet ud af et lille falsk smil. "Angelina. Hvad med dig?"
Hvad med dig? Angelina forhelvede du er da en ***. Louis begyndte at grine småt igen, og de andre fulgte med. Dog var Nialls grin det højeste, og da det lød lidt sjovt, blev smilet på mine læber rigtigt og stort. 

"Alle sammen, tilbage på jeres pladser!" Selvfølgelig! Min far skulle også bare ødelægge alting. Drengene sendte mig et lille smil, og gik tilbage på deres pladser. Jeg nåede at gengælde deres smil, dog stilnede det af da Niall begyndte at kigge på mig igen. Han havde set ret meget på mig, og jeg blev mere og mere nervøs. Men det har jeg altid været når folk har kigget lang tid på mig, og hvis jeg kunne, ville jeg være stukket af.
Drengene begyndte at synge, og jeg begyndte at nynne lidt med, jeg har fundet ud af sangen hed 'Kiss You'. Jeg kunne lidt af teksten, men det var også kun lidt. Mit blik faldt tit på Niall og hans bevægelser. Mit blik landede på hans øjne, og låste sig hurtigt fast. Det gav mig kuldegysninger, men det var som om jeg ikke kunne få mine øjne væk dem, dog fjernede han sine øjne, da han også skulle koncentrere sig om hvad han lavede.
Jeg mærkede en svag rødmen, og vendte mig om, og gik hen til min far, der stod og fulgte drengenes bevægelser virkelig nøje.
"Far?" Hans øjne kiggede en anelse irriteret på mig, han nikkede med hovedet. "Hvor skal jeg gøre rent først?" Jeg prøvede at lyde så sukkersød som muligt, men det er pænt svært da min far er den værste. Han viftede mig bare væk, hvilket medførte at jeg rullede øjne og gik. Røvhul, det var hvad han var. Jeg gik over mod rengøringsrummet. Er det ikke det man kalder det? Ikke? Så er jeg bare dum, eller! Jeg har opfundet et nyt ord. Damn jeg er sej.
Jeg gik derind, og stod og kiggede. Jeg gider ikke at gøre sættet rent. Ad, jeg hader at rydde op. Med små skridt gik jeg hen til støvsugeren, og tog den med hen i gangen, og skulle til at tage den i stikket, da en irriterende stemme kaldte. Jeg sukkede, og små løb hen til min far. "Kan du ikke hente noget mere vand til drengene? Det står på gæsteværelset. Tak, skat." Han vendte sig om, og gik hen til drengene. Jeg rullede med øjnene, det kunne de vel godt selv? De har ben.
Jeg åbnede døren ind til værelset, og kiggede rundt inden jeg gik ind. Jeg gik hen mod snack-bordet, og tog 5 flasker vand. Jeg lod mit blik køre hen af bordet, også 4 store tallerkener med mad på, hvilket gjorde mig virkelig sulten. Jeg havde ikke fået noget mad siden, vent... jeg har ikke fået noget mad i dag! Så er det klart jeg er så sulten, oh my god jeg er dum lige nu.
Jeg kiggede hen mod døren, der var ingen. Jeg kunne godt tage lidt af deres mad, der var jo så meget. Desuden hvis min far ville fyre mig som assistent, så ville jeg ikke have noget problem med det. Jeg tog lidt mad ind i munden, og det smagte fantastisk. Jeg tog noget mere, de ville ikke ligge mærke til det. "Stjæler man mad?" 
Fuck mit liv.
***
Hej alle sammen! Tak fordi i har læst endnu et kapitel. :) Jeg ville blive virkelig glad hvis i gad at LIKE og skrive en KOMMENTAR! :D
Btw. Dette kapitel er ikke blevet rettet igennem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...