One Change | Harry Styles - Oneshot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2013
  • Opdateret: 15 okt. 2013
  • Status: Igang
Der var så meget, Harry havde brug for at fortælle hende.
Han var bare ked af, at han havde ventet indtil hendes bryllups dag.

55Likes
18Kommentarer
2255Visninger
AA

1. Sweet end of life.

 

 

”Du skal giftes!” Sang Perrie så højt hun kunne, i hoved på Carina der bare lå fredeligt i sengen og sov. ”H-hvad” Mumlede Carina, mens hun gned sine hænder mod sine øjne. ”Du skal giftes!” Gentog Perrie, mens hun havde et kæmpe stort smil om læberne. Carina satte sig op i sengen, og gabte. ”Nåå, ja” Sagde Carina træt, og små grinede lidt. ”Kom nu op, det kommer til at tage lang tid at gøre dig i den fineste orden” Sagde Perrie, og klappede spændt i sine hænder.

Perrie var ikke kun Carinas brudepige, hun var os Carinas bedste veninde. De delte alt, og de kunne ikke have en tanke for sig selv. For så meget som de havde været sammen og igennem, kunne de bare ikke skjule noget for hinanden længere. Nogle gange var det irriterende, men til tider var det meget godt. For et blik, sagde mere end tusinde ord.

Carina rejste sig og fra sengen, og fulgte med Perrie ud på badeværelset. ”Må jeg godt selv vaske mig?” Spurgte Carina, mens hun smilede skævt til Perrie. ”Nej! I dag skal alt være perfekt, og du kan ikke selv gøre det grundigt” Svarede Perrie, og Carina himlede med øjne.

Typisk Perrie.

”Hvis du tager tøjet af, og hopper ned i skumbadet så kommer jeg om 5 minutter” Sagde Perrie til Carina, og Carina nikkede bare.

Carina havde allerede nået at tage sin trøje af, inden Perrie var nået at gå ud. Hurtigt fik Carina alt tøjet af, og hoppede forsigtigt ned i det skumbad Perrie havde lavet til hende.

Carina sukkede.

Hun var nervøs for i dag, og samtidig meget usikker. For at gifte sig, var ligesom ens kærlighed skrevet ned på et papir. Og det var ikke bare sådan et papir, man kunne rive i stykker hvis man fortryd. Det var ikke fordi hun ikke elskede Nathan, for det gjorde hun. Men hun følte sig ikke klar til et ægteskab, og især ikke med Nathan. For de havde kun været sammen i lidt over et år, og i starten var Carina kun sammen med ham for at glemme Harry.

Harrys navn fik hende til at skælve, for det var hendes eks-kæreste. Og derfor forstod hun ikke selv, at hun havde inviterede ham til sit bryllup. For good sakes, man inviterede jo ikke sin eks-kæreste til sit bryllup. Det var jo bare forkert, på alle måder.

Men det var Perries skyld, for hvis det ikke var for Perrie så havde Carina droppede kontakten med drengene for længesiden.

”I’m back” Lød det fra en glad Perrie, som kom nærmest dansene ind i badeværelset. ”Læn dig tilbage, og så vil jeg vaske dit hår” Sagde Perrie til Carina, og Carina nikkede bare.

”Er du ikke spændt?” Spurgte Perrie, Carina om. ”Jo, lidt da” Sagde Carina, mens hun træk på sine skuldre. ”Lidt?” Gentog Perrie skeptisk, for hvordan kunne man kun være lidt spændt, når man skulle giftes? ”Jeg ved det virkelig ikke, der er så mange tanker der flyver gennem mit hoved nu” Lød det fra Carina, og hun lød lidt trist. Men Perrie undlod det, og puttede bare shampoo i Carinas hår.

”Du kommer til at se så smuk ud” Mumlede Perrie, mens hun var godt i gang med at vaske Carinas hår. ”Ser jeg da eller ikke smuk ud?” Sagde Carina fornærmet, ”Jo, men du er bare ikke typen der går i kjoler. Så at se dig i den pæneste hvide kjole, du kommer jo til at se hottere ud end Megan Fox” Svarede Perrie, og skyllede alt shampooen ud af Carinas hår.

 

***

 

 

Harry havde forstillede det så mange gange, at se Carina i en hvid kjole. Mens hun går fint på det skindene kirke gulv, hun ville ikke kun se alt andet end smuk ud. Den eneste forskel var, at det var ham selv han havde forstillede sig som brudegong. Og ikke en eller anden random guy, som ikke fortjente Carinas kærlighed.

”Harry” Louis bankede på døren, hvorefter han åbnede den og stakhoved ind i soveværelset. ”Hvad fanden har du gang i? Vi skal af sted om en halvtime, og du har ikke engang været i bad!” Sagde Louis irriterede, mens han så på Harry.

”Jeg har ikke tænkt mig at tage med” Mumlede Harry, mens han træk dynen længere op over sin krop. Louis hævede øjenbrynene, ”Jeg har det ikke så godt” Sagde Harry så.

”Hør Harry, jeg ved at det er svært at man skal se sin eks kæreste blive gift, men hvor risikabelt vil det ikke lige se ud hvis du ikke kom?” Sukkede Louis.

”Hun vil jo tro du skjulte noget” Mumlede Louis så, og det fik Harry til at sætte sig op.

”Jeg har ikke noget at skjule!” Protesterede han.

”Så skynd dig, du har tyve minutter!” Og med de ord, havde Louis smækket døren i.

Harry sukkede, inden han rullede ud af sengen.

Han sukkede igen og lukkede øjne, da han kørte sine hænder gennem sit hår.

Han havde aldrig frygtede en dag mere. Var der nogen, der rent faktisk så frem til at se deres eks-kæreste/Ens livs kærlighed blive gift? Til en læge, som Harry vidste at hendes far ville elske. Carinas far, Mike. Har aldrig kunne lide Harry, og det var nok pga One Direction. Han mente ikke at det var godt for sin datter, at være sammen med en verdens berømt popstjerne. Og det var fordi at Carinas bror Charlie, selv havde været med i et band.

Charlie havde engang været på tourné med sit band, og Charlie manglede evnen til at modstå fristelsen af alle de fangirls. Han havde været sin kæreste, Shelley utro. Shelley havde været som en anden datter for Mike, og han havde været så skuffet da han fandt ud at hans søn havde knust Shelleys hjerte. Derfor kunne Mike ikke lide Harry, han ville ikke havde at Carina skulle sidde hjemme, mens hendes kæreste var ude med andre piger. Hvor hun bare skulle vente på at han skulle komme hjem.

Harry sukkede da han kom i tanke om sit første møde, med Carinas forældre. Hendes mor, Tessa, havde været let at vinde over. Alt hvad han skulle gøre, var at smile, og hun havde elsket ham lige siden hun så hans smile huller. Men Mike, han har aldrig og ville aldrig komme til at kunne lide Harry.

Mike havde troet på alt det pressen skrev om Harry, og derfor havde han fået indtrykket af Harry var en skørtejæger. Og ja, okay, måske havde Harry været sammen med nogle tilfældige piger han samlede op fra byen.  Men han var ung, han var en teenage dreng der rejste verden rundt, og alle piger kastede sig over ham. Til højre og venstre. Og han var single, på det tidspunkt. Men når han var i et forhold, så var han altid trofast.

Han havde behandlede en hver kæreste han havde haft, som sin prinsesse. Som at hele verden kun drejede rundt om hende, og det samme havde han gjort med Carina.

Carina var ikke bare hans kæreste, hun var os hans bedste veninde. Hun forstod ham mere end nogle anden, han havde mødt.

Selv første gang han mødte hende, det var bare kærlighed ved første blik.

Harry havde aldrig ønsket at slå op med Carina, og han forstod aldrig hvorfor Carina slog op med ham. Hun mente at de var voksede fra hinanden, men det synes Harry ikke. Hun slog faktisk op med Harry den dag, han kom hjem fra ’Take me home tour’ og han havde aldrig været mere knust.

Men i det mindste forblev de lidt venner, eller hvad nu man kunne kalde det.

Harry sukkede, mens han tog sit tøj på.

Selv første gang da Carina mødte ham der Nathan, havde Harry troet at det kom sammen igen.

Men han tog helt klart fejl.

For nu skulle hun giftes, og det var ikke med ham.

Da Harry havde fået tøj på, ringede hans mobil. Han gik over til den, for at se hvem det var der ringede. Eleanor, hun vil sikkert bare  havefat i Louis?

Harry tog mobilen.

”Louis er her ikke” Mumlede han i telefonen.

”Harry” Hviskede Eleanor forpustet, ”Jeg gik.. Jeg gik over på hotellet for at se til Carina.. Men, Harry kan du høre mig?”

”Kan du snakke lidt højre?” Spurgte jeg, ”Nej! For hvis Perrie og Carinas mor fandt ud af jeg snakkede med dig vil de rive hoved af mig” Hvæsede Eleanor. ”Hør, Carina var lige blevet gjort klar, og hun skulle blive kørt ud til kirken for fem minutter siden. Men.. Harry hun er væk, ingen ved hvor hun er” Hviskede Eleanor forpustet i røret. ”Hvorfor ringer du til mig El?” Spurgte Harry, ”Ring til hendes forlovede” Sagde han lige efter, med afsky i stemmen.

”Fordi hun ikke ønsker sig at gifte sig med ham, Harry!” Eleanors stemme knækkede.

”Jeg-hvad?” Harry stoppede sig selv i at snakke, ”Hvad mener du med at hun ikke ønsker sig at gifte sig med ham? Hvad har han gjort hende?!” Spurgte han hurtigt.

”Rolig, drama boy” Eleanor klukkede, ”Hvorfor går du altid i panik, ved den mindste ting? Han har ikke gjort hende noget, han har været en god brudgong, han er allerede i kirken sammen med Perrie.. Harry jeg tror du er grunden til at hun er væk” Sagde Eleanor, og Harry blev forvirret. ”Jeg er sikker på at du ved hvor hun er, ikke?” Spurgte hun, og Harry stivnede kort. ”Ja” Harry hviskede, ”Jeg ved hvor hun er”

”Harry” Eleanor snakkede med en ny klang i stemmen, ”Gå og få din pige tilbage”

 

 

 

***

 

Harry gik ud af sin bil, og låste den hurtigt. Han kiggede rundt i den lille øde park, inden han skubbede porten op. Hvor han så gik ind. Han gik hurtigt igennem parken, og hen til en lille skov som lå i udkanten af parken.

Harry var overhoved ikke i tvivl om at Carina, var der. For det har altid været hendes sted, lige siden hun var 12. Hun har aldrig delt stedet med nogle, ud over Harry. Så det faktisk blev til deres sted.

Han kunne høre vandet strømme gennem søen, og det fik ham til at kigge frem ad. Han fik øje på skikkelsen af Carina, hun sad på en gynge der hang på et tre.

”Jeg er sikker på at din hvidekjole, ikke bliver meget hvid længere hvis du sidder der”

”Hej Harry” Sagde Carina, mens hendes blik hvilede på søen. ”Jeg vidste de ville sende dig for at finde mig” Sukkede hun kort, og så op på Harry. Han sendte et smil til hende.

”Eleanor” Sagde han, og Carina forstod straks hvad han mente. ”sååååå.. vil du fortælle mig hvorfor du sidder her, når du skal giftes lige nu?” Spurgte han om, og havde et skævt smil om læberne.

”Jeg ved det ikke” Hviskede hun og trak på skuldrene. ”Jeg havde brug for at komme væk, min mor har kun gået rundt og snakkede om hvor glad hun var for mig, og min far har kun snakkede om hvor meget han elskede Nathan, og jeg bare.. Jeg kunne ikke klare at være der mere”

”Du skal ikke lade Mike og Tessa sætte ekstra pres på dig, når det er meningen at det skal være din dag!” Harry klukkede. ”De mener det godt, babe.. Hey det må være fedt at være sammen med nogen som din far kan lide” Harry puffede til hendes ben.

”Eh..” Sukkede hun, ”Det er faktisk virkelig kedeligt” Sagde hun så.

”Harry jeg tror ikke jeg kan gøre det” Sagde Carina, og sukkede endnu en gang.

”Hey” Harry hviskede, og lagde en hånd på hendes knæ. ”Du kan. Hvis du elsker ham, kan du gøre det. Men Carina, hvis du ikke ønsker at gøre det ... Ingen tvinger dig. Du kan stoppe det. Du kan gå tilbage hjem, ligge i din og se Sex And The City på repeat i en uge - jeg er sikker på at Perrie og Eleanor ville elske at slutte sig til dig”

”Jeg elsker ham” Carina hviskede. ”Jeg er bare ikke sikker på, jeg er klar til at blive gift. Jeg ved ikke, om jeg er klar til at blive Mrs Nathan Wigglesworth og-"

”Wigglesworth?!" Harry fnøs. "Undskyld. Undskyld, det er tid til at være alvorligt” Mumlede han så. Og prøvede at holde sit grin inde, men Carina havde bemærket at han var lige ved at dø at grin. ”Sorry, men.. Carina Wigglesworth?!” Han klukkede, og smilet svagt. Hun fniste os kort, og rystede så på hoved. ”Undskyld, jeg ved, jeg burde ikke grine, men det kommer til at blive dit navn for resten af ​​dit liv"

 

"Hold kæft!" Hun stønnede. "Jeg ved det, okay? Jeg ønsker ikke at ændre mit navn. Jeg vil også beholde det som Frandsen men tilsyneladende er det ikke korrekt ”

"Carina…" Harry rullede med øjnene. "Hvis du stadig gerne vil hedde Carina Frandsen, så må du godt. Du behøver ikke at tage hans navn. Du behøver ikke at ændre noget ved dig selv, og hvis han elsker dig så meget som jeg tror, ​​han gør, så vil han finde sig i det" Sukkede han, og rakte sin hånd til hende. "Kom nu, love. Lad os få dig over til dit bryllup" smilede han. Carina standsede et par minutter, før hun langsomt tog hans hånd og rejste sig op "... Wow," Harry måbede.

Han gav hende elevator blik. Hendes kjole sad perfekt, den var stropløs og kridt hvid. Hendes makeup var enkelt, og det lignede at hun næsten ikke havde noget på. Og hendes blonde hår, var krøllede, det hele sad bare perfekt. ”Du ser fantastisk ud” Sagde Harry.

Carina rødmede, ”Tak”

”Uhm, lad os nu få dig hen til kirken” Sagde han.

De kom hurtigt hen til bilen, og køre turen til kirken forgik i tavshed. Men det gjorde skam ikke meget, da køreturen til kirken ikke var særlig lang.

”Oh my god” Mumlede Perrie, da Carina og Harry ankom. ”Jeg har været så bekymret” Sagde Perrie, og omfavnede straks Carina. ”Undskyld Perrie, jeg havde brug for lidt tid til at tænke, og da jeg havde chancen greb jeg den. Og jeg sagde det ikke til dig, for jeg vidste du ikke ville lade mig gå og.. Hvad har du sagt til Nathan?”

”Vi fortalte Nathan, og dine forældre at du havde en garderobe funktionsfejl. Og kom nu vi har travlt” Sagde Perrie, mens hun tog godt fat Carinas håndled.

”Okay, okay jeg kommer” Sagde Carina stressende mens hun tog imod en buket blomster, Perrie gav hende. ”Vent lidt” Sagde hun, og rokkede sit hoved mod Harry. ”Kommer du?” spurgte hun, og sendte ham et blidt smil. ”Jeg er desværre ikke klædt på til bryllup” Mumlede Harry, og Carina nikkede forstående. ”Men så håber jeg vi ses i aften”

”Ehm” Harry mumlede stille, ”Jeg-Jeg er ikke sikker på det er en meget god idé ... Jeg kan ikke se på at du skal giftes, og jeg tror ikke, jeg vil være i stand til at sidde der og lytte til talerne. Jeg har altid forestillet denne dag en millioner gange, Carina, men den måde jeg forestiller mig det på ... Er det mig du går hen imod. Det er mig som venter i slutningen af ​​gangen, og jeg kan ikke sidde her og se dig være sammen med nogen anden. Undskyld, jeg kan bare ikke. "

”Harry-”

”Kom nu Carina” Råbte Perrie frustrerede, mens hun stod ved kirke døren. ”Vi har virkelig brug for at du kommer ind nu!”

”Kommer” Råbte Carina til hende, ”Tak Harry” Sagde Carina, og smilede blidt til Harry. ”Så lidt” Sagde han bare.

Charlie stod bare forvirret og så til mens Carina gik hen til Perrie, han rystede skuffet på hoved og gik hen til Harry. ”Kom nu mand!” Sagde Charlie og dasket kort til Harry. ”Hvis du ikke gøre noget nu, så er det for sent. Det er din sidste chance, Harry”

”Hun elsker ham” Harry træk skuffet på skuldrene.

”Hun elsker dig” Charlie stønnede, ”Jeg beder dig Styles, jeg vil have min søster til at være lykkelig, og det ved jeg hun vil være med dig” Sukkede Charlie, ”Lad hende ikke gøre det her”

Harry nikkede, og uden tøven gik han i kirken.

Charlie smilet tilfredst, og håbede på det bedste.

”Du skal ikke gifte dig med ham” Sagde Harry, og det fik Carina til at vende sig rundt. ”Hvad” Sagde hun forvirret, hun havde lige gjort sig klar til at gå ind i kirken hvor Nathan, hendes forældre, og alle gæsterne ventede.

”Du skal ikke gifte dig med ham” Sagde Harry igen, og tog fat i hendes skulder. ”Du skal ikke.. du vil ikke… Jeg ville kunne gøre dig lykkelig” Hviskede Harry, mens han kiggede Carina i øjne. Hun kiggede hurtigt over på Perrie, som bare stod og smilet. ”Gå” Sagde hun, og Carina så forvirret ud. "Gå! Kom ud herfra, jeg vil beskæftige dem med alt derinde, bare gå. Gå hjem og få nogle ting ordnet og for Guds skyld gå tilbage til London med Harry! "Sagde Perrie så.

”Du skal ikke bekymre dig om Nathan, eller om dine forældre” Sagde Charlie og tog armen om sin lille søster. ”Jeg ordner det, bare gør som Perrie siger og gå med Harry”

”Nå.” Smilede hun, ”Lad os komme ud her fra.

 

***

”Er det virkelig hvad der er sket?” 7-årige Darcy Styles, så med store øjne på hendes far. ”Har du virkelig stjålet mor fra hendes bryllup?!”

”Harry hvad har du nu fortalt hende?” Spurgte Carina, mens hun kom gående ind. ”Der er nogle ting som kun skal forblive mellem en mand og en kone”

”Men det er en dejlig historie” Harry grinede, og aede blidt sin kone på maven. ”Hvordan har han det?” Spurgte Harry og smilede stort til Carina. ”Han sover, så du skal ikke vække ham ellers begynder han at sparke” Grinede Carina, og fjernede Harrys hånd. ”Og ja skat, det var hvad der skete” Lød det glad fra Carina, mens hun smilede til Darcy. ”Jeg ønskede heller ikke sådan grimt efternavn, så jeg er glad for din far var uartig og stjal mig” Carina Blinkede til Harry.

”Jeg elsker dig” Sagde Harry, og lænede sig mod Carina for at kysse hende. Og hun kyssede straks med.

Darcy begyndte at grine, ”Aaaad de kysser” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...