Lovely [SHINee]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
Lee Sooman, en af de mest magtfulde mænd i Sydkorea, og ejer af det enorme musikbureau, SM Entertainment, kommer til at indgå et væddemål, i sin berusede tilstand, med en ung pige. Han vædder om en simpel karaoke-konkurrence, at han kan få flere points end hende. Det han sætter på højkant, er SM Entertainments stilling som CEO. Hun får dog hurtigt problemer, da hun vågner op ved siden af en af SM Entertainments mest elskede sangere, og rygterne begynder at løbe, samtidigt med at hendes hjerte går amok i hans nærvær.

94Likes
225Kommentarer
7560Visninger
AA

11. Kapitel 9: Kidnapperen...

Taemin havde endeligt sat farten en lille smule ned. Jeg kunne høre på ham at han var forpustet, imens han blidt trak mig gennem nogle få, mørke gader og gyder. Jeg vidste ikke, hvor vi var på vej hen, men han så ud til at kende stedet som sin egen bukselomme. Alligevel var det måske ikke det bedste sted at befinde sig, når man blev forfulgt af en kidnapper, vel?

                      Ingen til at høre én skrige.

                      ”Taemin? Hvor er vi på vej hen?” spurgte jeg forsigtigt. Taemin så tilbage på mig med sit søde, charmerende smil, som stadig fik mit hjerte til at smelte en smule.

                      ”Mine forældre bor ikke ret langt væk… Vi kan tage derhen lidt, ikke?” spurgte han, og jeg fik straks en smule bange anelser. Hvad ville han nu have mig derhen for?

                      ”Jeg mener… Vi vil ikke blive forfulgt af fans eller de der bodyguards hjemme hos dem?” tilføjede han dog straks og grinede en lille smule. Jeg himlede dog bare med øjnene og sukkede lavt.

                      ”Fint,” mumlede jeg forsigtigt. Taemin grinede bare skævt og vendte sig om for at fortsætte med at gå… Dog, bevægede han sig ikke. Han stod helt stille, som frosset til jorden. Jeg bed mig i min underlæbe og besluttede mig så for at se op, og mit blik mødte straks en mørk skikkelse, som ikke ligefrem så venlig ud. Han mindede alt for meget om den fyr, der havde truet Taemin med at kidnappe ham. Han var skaldet, med tatoveringer på det halve af hans hoved. Hans øjne var dækket til af et par mørke solbriller, og hans arme var store og pumpede.

                      ”… Shit,” mumlede jeg lavt og tog fat i Taemins arm for at trække ham med den anden vej, kun for at se, at den var spærret af en mindst ligeså stor og skræmmende mand.

                      ”E-Eeh… N-Noona?” spurgte Taemin lavt med en rystende stemme, som om jeg havde svaret på hvad vi gjorde, imens de to skræmmende mænd bare kom nærmere og nærmere, med lumske smil på deres ansigter.

                      ”Hvorfor fanden skulle vi også gennem samtlige skumle gyder i Seoul?!” knurrede jeg irriteret af Taemin, men der var intet at gøre ved det nu, de havde fundet os.

                      ”Nå…? Frøken CEO og Lee Taemin…” grinede den ene af fyrene. Det løb mig koldt ned ad ryggen, det var helt sikkert den samme fyr som fra videoen, hans klamme stemme kunne genkendes med lethed. Jeg kunne høre at Taemins vejrtrækning blev hurtigere og hurtigere. Man kunne næsten ane sveden på hans pande.

                      ”N-Noona… Løb,” hviskede han lavt og gav slip på min hånd uden at se på mig.

                      ”H-Hvad? Nej, Taemin?!” hviskede jeg lavt og greb fat i hans arm.

                      ”Kommer du frivilligt med, Lee Taemin? Eller…?” fniste en af mændene og knyttede sine næver, så alle årerne i hans alt, alt for pumpede arme kom til syne. Så var der Taemin, som ikke var ret stærk overhovedet. I hvert fald ikke i forhold til dem. Før vi vidste af det, havde en af de store fyre allerede greb fat omkring livet på Taemin, som dog straks fik sig vredet fri ved hjælp af sin smidige krop.

                      ”Fuck, Taemin?!” udbrød jeg og skubbede fyren væk, det vil sige at jeg forsøgte, men det hjalp intet. Han grinede bare af mig, og det var det. Hans ’ven’ kom da straks og greb fat i mine arme, hvilket fik Taemin til at gå i panik. Han så på mig med bange øjne. Jeg så ind i hans, og vores øjne mødtes. Vi udvekslede forskræmte blikke… Han skulle lige til at åbne munden for at sige noget til mig, sikkert noget trøstende om, at det hele nok skulle gå, lige da han fik et lommetørklæde for munden og næsen.

                      ”Yaah?!! Taemin!! Nej!!” skreg jeg højt, og bad til at folk kunne høre mig, bare hvem som helst. Én eller anden?!

                      ”N… Noona…” hviskede han lavt gennem lommetørklædet imens han langsomt blev bevidstløs og faldt i kidnapperens arme. Lukkede øjne, og en langsom vejrtrækning. Han var helt sikkert allerede bevidstløs.

                      ”Taemin…” hviskede jeg forsigtigt og mærkede, hvordan den anden skumle fyr strammede sit greb omkring mine arme.

                      ”Hvad med hende her?” spurgte hans klamme, modbydelige stemme som næsten fik mig til at kaste op.

                      ”Tsh… Vi skal ikke bruge hende til noget. Gør med hende som du vil,” sagde kidnapperen og løftede Taemin op, kastede ham over sin skulder som var han en kludedukke.

                      ”Fint med mig,” grinede fyren og skubbede mig straks mod en af de hårde stenmure som lavede gyden. Jeg gispede straks og rettede mit blik mod der, hvor bevidstløse Taemin var på vej hen, da jeg godt vidste, hvad denne fyr ville.

                      Var der ingen, som kunne høre mig?

                      ”Fuck!! Taemin!! Vågn op!!” skreg jeg, så højt jeg kunne, hvilket fik fuglene til at lette fra tagene omkring os, flygte i dækning for det der ventede mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...