Lovely [SHINee]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
Lee Sooman, en af de mest magtfulde mænd i Sydkorea, og ejer af det enorme musikbureau, SM Entertainment, kommer til at indgå et væddemål, i sin berusede tilstand, med en ung pige. Han vædder om en simpel karaoke-konkurrence, at han kan få flere points end hende. Det han sætter på højkant, er SM Entertainments stilling som CEO. Hun får dog hurtigt problemer, da hun vågner op ved siden af en af SM Entertainments mest elskede sangere, og rygterne begynder at løbe, samtidigt med at hendes hjerte går amok i hans nærvær.

94Likes
225Kommentarer
7352Visninger
AA

8. Kapitel 6: Den mørke fortid

 

Jeg drak noget mere mælk, og stillede den tomme karton hen ved siden af de to andre liter mælk, som jeg også havde bundet. Jeg lænede mig hen over spisebordet, og bankede mit hoved ned i det, og knurrede lavt i irritation. Der var kun gået få timer, og jeg havde ikke glemt, hvordan jeg vågnede op ved siden af Taemin.

                      ”For fucks sake…” hvæste jeg og hørte en pludselig latter ved siden af mig. Jeg så op, og fik øje på min lillebror, som grinede lidt af min søllehed.

                      ”Ren, har du ikke et sted du skal være?” spurgte jeg irriteret og vendte mit hoved væk fra min kønne lillebror.

                      ”Aron og Baekho kommer og henter mig lige straks, men noona… Jeg har aldrig set jeg bælle så meget mælk før?” grinede han og satte sig på stolen ved siden af mig, som om han skulle bekymre sig om mig. Han havde jo sin gruppe at bekymre sig om, så hvorfor kunne han ikke bare skride og lade mig dø i ensomhed.

                      ”… Altså jeg mener… Jeg har ikke set dig drikke så meget siden mor døde…” mumlede han og så en lille smule væk. Jeg trak på skuldrene og knurrede lavt. Jeg havde et møde senere med SHINee, og jeg havde næsten glemt, hvorfor jeg gerne ville være SM Entertainments CEO. Jo, jeg havde en mission, som jeg agtede at fuldføre, hvorefter jeg ville overveje at give Lee Sooman sin stilling tilbage. Ingen vidste, hvad min mission var, da den var top hemmelig.

                      Jeg havde fastlagt en dato til, at min mission skulle være fuldført. Om præcist to måneder, var den næste SMTOWN koncert i Seoul. Der måtte min mission være lykkedes, ellers ville jeg stemple mig selv som en fejl for evigt.

                      ”Ah! Det er Aron!” udbrød Ren da man kunne høre en bil der dyttede udenfor. Han fór op som en forelsket skolepige, selvom han var hundredprocent heteroseksuel, og skyndte sig af sted.

                      ”Ses, noona!!” råbte han, før jeg hørte døren smække.

                      Jeg sukkede dybt, og skulle lige til at række ud efter den sidste uåbnede mælkekarton, da min mobil ringede. Jeg hævede et øjenbryn, men tog den så.

                      ”Hallo?” mumlede jeg lavt, og jeg var mødt med en stresset stemme i den anden ende af røret. Det var SHINee’s manager.

                      ”Choi Rin! Der er sket en katastrofe! Du må komme straks!” sagde han og jeg fik store øjne. Mit hjerte begyndte at hamre hurtigt af bekymring. Hvad var der sket?

                      ”Jeg… Kommer straks,” sukkede jeg og lagde da på. Jeg havde vel intet valg, der var sket noget med SHINee, og jeg måtte finde ud af hvad. Så jeg tog de tomme mælkekartoner og smed dem i skraldespanden. Jeg gav mig ingen tid til at folde dem pænt, jeg proppede bare dem alle deri.

                      ”Rin.”

                      Jeg frøs straks, og stoppede op i døren ud af køkkenet. Jeg bed mig i min underlæbe, og så mig forsigtigt tilbage på min far. Jeg befandt mig i hans hus, kun for at besøge Ren som stadig var en fange hos ham, indtil han blev atten år, eller indtil han flyttede sammen med Nu’Est.

                      ”… Ja?” spurgte jeg lavt med et iskoldt udtryk i øjnene. Jeg knyttede mine hænder stramt, og måtte bide mine tænder hårdt sammen, for ikke at slynge verdens grimmeste ord ud.

                      Idiot. Nar. Svin. Klamrian. Fucking horeunge… Voldtægtsmand…

                      ”Bliver du ikke til aftensmad? Jeg er sikker på at Ren ville blide glad?” spurgte min far med et skævt grin. Jeg stirrede koldt på ham ud af øjenkrogen.

Nå, så Ren ville blive glad? Idiot, det ville du jo sikkert også. Der var en grund til, at jeg kappede alle forbindelser med dig da jeg flyttede.

”Jeg har andre planer,” mumlede jeg, og forsvandt endeligt ud af døren med blikket vendt væk fra ham. Jeg ville ikke lade ham se mine øjne, som var gennemblødte af tårer. Mit hjerte slog hårdt mod indersiden af mit bryst, og det var ikke den gode form for hjertebanken. Det var den onde, kolde og hjerteløse form. Den onde form.

                      ”Tag dig sammen, Rin…” hviskede jeg lavt til mig selv og forsøgte så vidt muligt, at holde mine tårer tilbage, for ikke at virke svag. Ødelagt.

                      Dog, var mine tårer hurtigt væk, da jeg så Taemins smil for mig, og nærmest kunne høre hans søde stemme i mine ører, der hviskede at jeg var smuk.

                      Selvom jeg var så godt som ødelagt indeni.

                      Selvom jeg ikke var god til andet, end at narre folk.

                      … Selvom min fortid havde været så forfærdelig. Jeg savnede min mor, så meget. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...