Lovely [SHINee]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
Lee Sooman, en af de mest magtfulde mænd i Sydkorea, og ejer af det enorme musikbureau, SM Entertainment, kommer til at indgå et væddemål, i sin berusede tilstand, med en ung pige. Han vædder om en simpel karaoke-konkurrence, at han kan få flere points end hende. Det han sætter på højkant, er SM Entertainments stilling som CEO. Hun får dog hurtigt problemer, da hun vågner op ved siden af en af SM Entertainments mest elskede sangere, og rygterne begynder at løbe, samtidigt med at hendes hjerte går amok i hans nærvær.

94Likes
225Kommentarer
7303Visninger
AA

5. Kapitel 3: Velkomstfesten

 

Larmen i villaen var overdøvende, selvom folk snakkede sagte til hinanden. De var alle i den store festsal, alle sangerne, trainees, managere… Alle forsøgte at finde ud af, hvem den nye CEO var, før han mødte op. Der var pyntet smukt op i salen, guirlander i lyserød som hang i det høje loft, en perfekt lav musik, og et langt bord som var fyldt med de lækreste snacks og drinks for gæsterne. Nogle af drinksne var dog måske en anelse stærke, men for det meste bestod det bare af punch eller champagne, som endnu ikke var åbnet. De vidste jo ikke, om der var noget at fejre endnu eller ej.

                      Selv, stod jeg udenfor og stirrede på det store hus, som åbenbart var CEO’ens villa. Min villa. Den var to etager høj, og havde en kæmpe grund som førte til den. Jeg tog en dyb indånding før jeg begyndte at gå op ad grusvejen til hovedindgangen, som alligevel var et pænt stykke væk fra vejen grundet den store forhave. Jeg fik mit stoneface på, før jeg stod ved hoveddøren. Imens gæsterne havde fine kjoler og jakkesæt på, så kom jeg ind i mine halvt nedtrådte conversesko, og mit hverdagstøj.

                      ”Så sker det…” mumlede jeg lavt til mig selv og viste mit CEO-kort til dørmændene, som straks så på hinanden med forvirrede blikke, hvorefter de endeligt lukkede mig ind, efter jeg havde kigget på dem i noget tid.

                      Den store sal blev straks fuldstændig stille. Alle blikke var rettet mod den fremmede pige, der lige var trådt ind. Den pige, der var mig, bare iført sit normale hverdagstøj, ingen fancy gallakjole. Ikke engang en halskæde. Dog havde jeg make-up på, lidt skal man jo gøre ud af sig selv.

                      Der var ingen, der turde sige noget til mig, og det gik hurtigt op for mig, at musikken også var stoppet… Det var lige i de lydløse sekunder, hvor jeg første gang fik øjenkontakt med dig. Du stod mellem dine fire andre gruppemedlemmer, og så på mig med et blik, lige så nysgerrigt som alle de andres. Din hud var så lys og hvid, som på alle billederne af dig, som jeg havde set. Dine øjne var mørke, med en helt særlig glans, som jeg bare måtte se tættere på. Du var den mest perfekte skabning, jeg nogen sinde havde set, så smuk at jeg havde lyst til at græde. Urørt af plastikkirurgi eller botox.

                      ”Undskyld?” sagde en stemme, og jeg måtte fjerne mit blik fra din perfektion, da Changmin rømmede sig en smule, og var den første til at sige noget.

                      ”Ja?” sagde jeg og lagde mit hoved en smule på skrå. Changmin sank en klump før han tog mod til sig, for at stille sit spørgsmål.

                      ”Er du vores nye CEO, eller…?”

                      Jeg kunne ikke lade være med at smile skævt inderligt over hans spørgsmål, så jeg smilede varmt til ham og nikkede.

                      ”Ja… Jeg er Choi Rin, SM Entertainments nye CEO,” præsenterede jeg mig selv. Det førte til, at menneskerne omkring mig, idolerne omkring mig, bukkede for mig af ren respekt. Jeg fniste en lille smule over det, men bukkede da ganske kort. De behøvede ikke bukke for mig, jeg syntes det var akavet. Især fordi jeg sådan set var yngre end dem alle. I hvert fald dem, der ikke var trainees. Folk rettede sig op, og den akavede stilhed forsvandt, da musikken startede igen, og folks snakkeri begyndte endnu engang. Jeg kunne ikke lade være med at ånde lettet ud, da jeg følte mig fuldstændigt anspændt og nervøs.

                      ”Jeg har brug for en drink,” mumlede jeg lavt til mig selv og fandt min vej over til snackbordet, uanet om, at der var en person, som fulgte efter mig. Hans lette trin gik fuldstændigt lydløst over gulvet. Det var nok derfor, jeg først fik øje på ham igen, da han stod ved min side. Jeg fik et mindre chok da jeg fik øje på ham, og hans dådyrøjne, som så på mig. Øjnene, der havde den smukke glans.

                      ”Må jeg ikke kalde dig noona?” spurgte han og smilede ufatteligt nuttet til mig. Mine kinder begyndte måske nok at brænde ganske svagt rødt, da jeg så på ham med et uforstående blik.

                      ”Men… Jeg er yngre end dig? Jeg burde vel kalde dig oppa?” sagde jeg forsigtigt, og han begyndte at nynne lidt med på musikken, som om han slet ikke hørte hvad jeg sagde til ham.

                      ”Du skal prøve den her drink, noona!” Niks, han hørte slet ikke efter. Han rakte mig et glas med en lyserød væske i, som duftede af en blanding af jordbær og alkohol. Jeg plejede ikke at være typen, der drak sig selv fuld, jeg plejede faktisk ikke engang at drikke noget, men hans sødme kunne ingen sige nej til.

                      ”Okay…” mumlede jeg forsigtigt og tog en lille tår af min drink. Den var den første af mange drinks, som han bød mig den aften, imens han bare så til med et skævt smil.

                      ”For resten… Mit navn er Lee Taemin, noona.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...