Lovely [SHINee]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
Lee Sooman, en af de mest magtfulde mænd i Sydkorea, og ejer af det enorme musikbureau, SM Entertainment, kommer til at indgå et væddemål, i sin berusede tilstand, med en ung pige. Han vædder om en simpel karaoke-konkurrence, at han kan få flere points end hende. Det han sætter på højkant, er SM Entertainments stilling som CEO. Hun får dog hurtigt problemer, da hun vågner op ved siden af en af SM Entertainments mest elskede sangere, og rygterne begynder at løbe, samtidigt med at hendes hjerte går amok i hans nærvær.

94Likes
225Kommentarer
7352Visninger
AA

31. Kapitel 29: Hævn

Journalisterne var gået fuldstændigt amok, efter at tusindvis af tilskuere, havde grædt deres øjne ud i slutningen af SMTOWN-koncerten. De ville have svar, på alle de tusinde spørgsmål de pludseligt havde fået, efter DBSKs utrolige comeback. Min sekretær havde beklaget sig over hundredvis af opkald dagen efter, det var journalister som ville tale med mig, men jeg havde virkeligt travlt. Jeg skulle have JYJ tilbage til vores Entertainment nu, hvilket betød at DBSK skulle have en større lejlighed end før.

                      Jeg var ufatteligt glad, det var helt vildt!

                      ”U-Uh… Choi Rin?” hørte jeg SHINees manager sige, da han forsigtigt kom listende ind på mit kontor. Jeg smilede varmt til ham, som jeg nok aldrig før havde gjort.

                      ”Ja?” nynnede jeg, som en nyforelsket teenagepige, hvilket jeg egentligt også i realiteten var.

                      ”Der… Er kommet et brev til dem,” sagde han, og jeg så på ham med et mærkeligt blik, og forstod ganske kort ikke, hvorfor han ikke bare kunne ligge den i bunken med andre breve, som jeg havde fået?

                      ... Jeg fik da øje på hans bekymrede blik, og jeg forstod straks.

                      ”Pis,” hviskede jeg lavt og tog fat i brevet, hvorefter jeg åbnede det. Jeg skimmede hen over, hvad der var skrevet i det, og jeg vidste udmærket godt, hvem der havde skrevet det. Selvom de ikke arbejdede for JYJ længere, så gættede jeg på, at de ikke har fået deres betaling, og derfor var sure på mig og Taemin?

                      ”Tsh… Idioter,” hvæste jeg koldt.

                      ”Hvad skal vi gøre?” spurgte SHINees manager.

                      ”Intet, i hvert fald ikke nu. Der er pressekonference meget snart, så vi må vente til at den er ovre,” sagde jeg og foldede brevet sammen, hvorefter jeg lagde det ned i min bukselomme idet jeg rejste mig op.

                      ”Okay… Du bestemmer,” sagde han og kløede sig forsigtigt i nakken.

                      ”Hvis der sker noget, så skal jeg nok tage skraldet. De kan jo ikke bare kidnappe Taemin igen, i hvert fald ikke under pressekonferencen. Der vil være mennesker og sikkerhedsvagter over alt,” forklarede jeg, og manageren nikkede forstående.

                      ”Nå… Skal vi komme af sted?” sagde jeg med et smil og tog min lyserøde blazerjakke på, som jeg havde fået af Key. Han mente, at jeg manglede lidt farve i min stil, hvilket han nok havde ret i. Det meste af mit tøj var gråd eller hvidt, nogle få ting var sorte.

                      ”Ja, lad os,” sagde manageren og fulgte efter mig ud af kontoret, for at komme ud foran SM bygningen, hvor der ville være offentlig pressekonference, så fans også kunne komme og se på. Det var jo deres skyld, at Taemin og JYJ var tilbage.

                      Nej, ikke bare JYJ var tilbage… DB5K var tilbage.

                      Desuden, så havde de givet mig det samme kælenavn, som Taemin havde fundet til mig. Lovely. Hvilket jeg gættede, var fordi jeg havde fået JYJ tilbage til SM Entertainment.

                      Alle grupperne hos SM Entertainment, stod linet op bag ved den plads, der var gemt til mig, hvor jeg så skulle stå og besvare på alle deres uendelige spørgsmål. Ja, alle journalisterne var allerede kommet, og stedet vrimlede med mange hundrede fans, som der ikke engang var plads til. De kom alle, for at se de fem smukke mænd, der stod bag mig, stadig i deres hvide jakkesæt, som klædte dem så godt.

                      Det havde været lang tid siden jeg sidst havde set dem smile på den måde.

                      Så begyndte pressekonferencen, og journalisterne startede ud med deres mange spørgsmål om, hvordan JYJ var kommet tilbage. Jeg forsøgte, at undgå det med, at de havde kidnappet Taemin, hvilket lykkedes mig. De skulle ikke have et dårligt omdømme hos Taemins fans.

                      Der gik på den måde, to timer med spørgsmål vedrørende DBSK og JYJ, og jeg kunne se på blandt andet Taemin, som jeg så på engang imellem, at han var ved at blive træt.

                      ”Choi Rin, hvad er dit forhold med SHINees Taemin?” kom det pludseligt fra den næste journalist, og jeg stivnede fuldstændigt da kameraerne gik fuldstændigt amok, bare for at opfange mit ansigtsudtryk.

                      ”H-Hvad…?” mumlede jeg, en anelse forvirret.

                      Og pludseligt, fik jeg det utilpas, da alting omkring mig begyndte at gå langsomt. Kameraernes lys blinkede langsommere og langsommere, hvorfor anede jeg ikke, men alt gik bare langsomt. Mit hjerte hamrede også langsomt, og dets banken lød som ekko i mine ører. Jeg så omkring mig, da jeg kunne mærke frygten stige indeni mig, og brevet, jeg havde modtaget tidligere, nærmest brændte i lommen på mig.

                      Jeg fór op af min stol, og mit blik ramte straks to alt for velkendte mænd, som kom gående gennem vrimlen. Der var kun en stor flok af journalister mellem mig og dem. Det stoppede dem dog ikke. De var ikke til at tage fejl af, det var de to mænd, som Taemin og jeg havde mødt i gyden, da han blev kidnappet.

                      En af dem, var ham manden, der havde voldtaget mig den selv samme dag. De kunne vel ikke gøre os noget, vel? Der var jo så mange mennesker, så de kunne umuligt gribe fat i Taemin, og bare tage ham med dem endnu engang.

                      Så var det, at jeg fik øje på den. Grunden til, at jeg havde det så dårligt lige pludseligt. Ham manden, der havde taget Taemin med sig over skulderen dengang, trak en pistol frem fra under sin jakke, og uden tøven… Blev den rettet mod Taemin.

                      ”Pis!!” udbrød jeg, selvom alting stadig gik så langsomt, og folk først opdagede, at der var noget galt, da jeg løb ind foran ham, jeg elskede. Jeg satsede mit eget liv, og vores barns liv, for den mand der betød mest for mig, i hele verden. Jeg brugte mig selv, som et menneskeligt skjold.

                      Skuddet lød, og i samme sekund var der en smerte, der spiddede sig gennem brystet på mig, samtidigt med, at blodet stod ud af brystet på mig. Jeg faldt straks sammen på jorden foran Taemin. Tiden gik ikke længere langsomt, og jeg kunne høre, at folk skreg og panikkede.

                      ”Rin!!” udbrød Taemin og satte sig ned ved siden af mig, og lagde sine arme omkring mig. Han løftede mig en smule op i hans skød, og jeg tvang mig selv til, at se ham ind i øjnene, selvom hans øjne var endnu mere fyldt med tårer end mine var.

                      ”T-Taemin?” hviskede jeg lavt og smilede varmt til ham.

                      ”Er du skør?! Du kan ikke bare ofre dit liv, og vores  ufødte barns liv, for at redde mig?!” udbrød han, imens hans tårer løb ned ad kinderne på ham. Jeg så over på de to mænd, der var skyld i dette, og heldigvis så havde nogle fans fået fat i dem, og gennemtævede dem bare en lille smule, indtil sikkerhedsvagterne nåede hen til dem.

                      ”Hvad ville du ellers have jeg skulle gøre…? Se dig dø?” fik jeg tvunget ud gennem mine læber. Taemins tårer stoppede dog ikke, de fortsatte derimod bare med at løbe ned ad kinderne på ham.

                      ”… Undskyld, Taemin… Jeg var ellers så sikker på, at du nok skulle blive en god far,” smilede jeg varmt til ham og rakte min hånd op, for at stryge hans ene kind blidt.

                      ”L-Lig stille… Ambulancen er på vej, okay?! Bare bliv hos mig, forstået?!” sagde han, og panikkede mest af alle. De andre SHINee-medlemmer samlede sig omkring mig, og så på mig med bekymrede blikke.

                      ”Rin noona… Jeg elsker dig for meget til, at du bare skal dø!!” råbte Taemin nærmest, hvorefter han plantede et kys på min hånd med hans varme læber, som jeg aldrig kunne få nok af.

                      ”Jeg elsker også dig… Taemin…” hviskede jeg forsigtigt, før jeg kunne mærke, hvordan min krop langsom blev kold, og mit syn blev mørkt. Mit hjertes rytme blev langsommere og langsommere, indtil… Det sagde stop, ”… Jeg elsker dig så meget…”

                      ”R-Rin… Noona…” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...