Lovely [SHINee]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
Lee Sooman, en af de mest magtfulde mænd i Sydkorea, og ejer af det enorme musikbureau, SM Entertainment, kommer til at indgå et væddemål, i sin berusede tilstand, med en ung pige. Han vædder om en simpel karaoke-konkurrence, at han kan få flere points end hende. Det han sætter på højkant, er SM Entertainments stilling som CEO. Hun får dog hurtigt problemer, da hun vågner op ved siden af en af SM Entertainments mest elskede sangere, og rygterne begynder at løbe, samtidigt med at hendes hjerte går amok i hans nærvær.

94Likes
225Kommentarer
7313Visninger
AA

28. Kapitel 26: Lad mig give jer en tredje grund!!

Mit hjerte slog som en sindssyg. Nu ville alt håb om at se Taemin snart være væk, bare fordi jeg, som CEO for SM Entertainment, ikke kunne give dem nogen god grund til at komme tilbage til os. Tårerne pressede også lidt på, med tanken om, at Taemin ville være væk for evigt nu. De havde magten til at gøre det, og de var ikke ligefrem nogen, som løj eller gav falske løfter… Ligesom de løfter, de gav til deres fans, for eksempel med, at de ville leje en hel forlystelsespark, bare til deres fans engang.

                      Deres fans, Cassiopeia. De var nok nogle af de mest heldige fans, og ulykkeligste fans, i hele verden. Jeg havde jo også selv været fan af dem engang, en meget stor fan endda.

                      ”Deres fans ville have elsket, at se dem sammen igen…” mumlede jeg lavt, imens jeg så JYJ forsvinde ud på gangen, for hvorefter at forsvinde ud af mit liv… Der var da straks noget inde i mig, der satte i gang, og jeg fór efter dem, så hurtigt jeg kunne – bare så jeg kunne nå at stoppe dem, før de var ude af bygningen.

                      ”JYJ!” kaldte jeg, og løb endda forbi Jihoon på min vej, som bare så mærkeligt efter mig, men han var vel vant til en mindre skør veninde.

                      ”Eh…?” mumlede Jaejoong og så tilbage på mig, da jeg stoppede dem, to meter før døren til udenfor. Jeg var allerede en anelse forpustet, da jeg faldt ned på knæ foran dem, to meter foran dem.

                      ”Jeg har en tredje grund!” sagde jeg ivrigt og så op på dem, med et ivrigt blik. Mit hjerte hamrede løs som aldrig før, jeg vidste ikke om det var adrenalinen der gjorde det, eller om det var mit fangirlhjerte, som var ved at komme frem, fordi jeg stod foran den person, der havde den smukkeste stemme i hele Korea. Jaejoong, mit gamle idol, som stadig havde en plads i mit hjerte.

                      ”Mmh? Lad os høre?” sagde Jaejoong og lagde sine arme over kors.

                      ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke tænkte på det noget før…” sukkede jeg lavt og rettede mit blik mod jorden.

                      ”Men… Tænk på jeres fans. Jeres fanfarve, som DBSK er rød, og jeres fanfarve som JYJ er grøn. Jeg erindrer, at under en af jeres JYJ-koncerter, var der en stor gruppe med røde lightsticks, og en anden gruppe med grønne lightsticks. Er det ikke rigtigt, at I kun gav opmærksomhed til dem, med de røde lightsticks?! Det var så tydeligt, så I må da savne dem, bare en lille smule?” sagde jeg, da jeg endelig kunne trække vejret normalt igen, selvom mit hjerte stadig var ved at gå amok.

                      ”… Hvordan kan du vide dig sikker på det?” spurgte Jaejoong, uden at virke berørt af mine ord, selvom jeg vidste at det ikke var sandt.

                      ”Jeg var en af dem, der stod med en rød lightstick. Fordi jeg, ligesom alle de andre med røde lightsticks, stadig troede på at I ville komme tilbage, og blive et forenet DBSK igen. Da I blev splittet ad i to, så blev jeres fans også splittet i tre grupper, ved I det?” spurgte jeg, og jeg kunne mærke, at tårerne igen begyndte at presse på, mest fordi de alle tre virkede så kolde i røven over, hvordan deres fans havde det.

                      ”I har verdens største fanklub som DBSK, og den blev splittet i tre! En del forblev trofaste til SM Entertainment, og kun dem! En anden gruppe fulgte efter jer, og skiftede deres røde lightsticks ud, med grønne! Den sidste gruppe, var den gruppe jeg var med i…” sagde jeg og sænkede mit blik en smule, en anelse træt af alt det her.

                      ”… Hvad var der specielt ved den sidste gruppe?” kunne jeg høre Yoochun spørge, ganske forsigtigt. Han kiggede ned på mig, som den eneste, imens Junsus og Jaejoongs blikke var ulæselige.

                      ”Den sidste gruppe var dem, der mødte op til jeres koncerter, med en rød lightstick, fordi de stadig troede på, at I ville komme tilbage. Vi blev faktisk holdt for nar, fordi de andre to grupper af fans ikke troede på, at I ville blive forenede igen, selvom vi ikke mente, at I på noget tidspunkt, havde været adskilt,” sagde jeg lavt, med en rystende stemme, da jeg var på randen til at græde. Det var ikke mit CEO-hjerte, der forsøgte at tale til de tre drenge, det var mit fangirl-hjerte som græd ud.

                      ”Så derfor ber’ jeg jer om, at komme tilbage til Changmin og Yunho! For jeres fans’ skyld! Det var tre grunde, hvor denne grund nok var den vigtigste af alle… Så mange mennesker blev knust den dag I brød kontrakten med SM Entertainment… I har flere fans end dem, der kalder sig for verdensstjerner, og de fans kan I ikke bare vende ryggen til!” udbrød jeg, og endelig fik jeg de to sidste medlemmers fulde opmærksomhed, da de for alvor fik øje på mine tårefyldte kinder. De stod og så ned på mig, med store, overraskede øjne, da jeg bukkede dybt, nede på alle fire og med min pande presset mod gulvet.

                      ”Jeg ber’ jer… Kom tilbage til os, Dong Bang Shin Ki…” sagde jeg lavt, imens nogle af mine tårer dryppede fra mine lange øjenvipper, og ramte gulvet lige foran mig. 

 

____________________

 

A/N:

Wow... Følte lige at jeg fik en masse frustrationer ud nu... ;;~~~~;; det var rart... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...