Lovely [SHINee]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
Lee Sooman, en af de mest magtfulde mænd i Sydkorea, og ejer af det enorme musikbureau, SM Entertainment, kommer til at indgå et væddemål, i sin berusede tilstand, med en ung pige. Han vædder om en simpel karaoke-konkurrence, at han kan få flere points end hende. Det han sætter på højkant, er SM Entertainments stilling som CEO. Hun får dog hurtigt problemer, da hun vågner op ved siden af en af SM Entertainments mest elskede sangere, og rygterne begynder at løbe, samtidigt med at hendes hjerte går amok i hans nærvær.

94Likes
225Kommentarer
7313Visninger
AA

23. Kapitel 21: Jihoons trøst

Rin P.O.V.

 

Dagene gik, og der var efterhånden ved at være gået et par uger siden jeg sidst så Taemin. Det var næsten ikke til at holde ud, at han bare var væk. Ikke nok med det, så var SM Entertainment også begyndt at give mig skylden for hans forsvinden, fordi det åbenbart ikke var noget, der kunne være sket, hvis Lee Sooman havde været CEO… Hvilket de nok havde ret i, da jeg var sammen med Taemin da han blev kidnappet, og han nok næppe gik på date med Lee Sooman.

                      ”Hvorfor siger du ikke bare op, hvis det er sådan en tung byrde for dig?” spurgte Jihoon, som sad i min sofa sammen med mig. Han sad med en pose popcorn, og så en film i fjernsynet, imens jeg sad med min iPad og arbejdede. Foran mig, på sofabordet, lå desuden flere bunker af papir.

                      ”Fordi jeg ikke bare lige er den pige, der giver op…” sukkede jeg lavt, ikke sikker på at han ville kunne forstå det.

                      ”Jeg forstår bare ikke, at du har overskud til det? Du har jo også din far, og Ren, som du skal passe på?” sagde Jihoon og lagde sit charmerende hoved på skrå. Jeg rystede bare på hovedet.

                      ”Ren er snart gammel nok til at flytte ind hos de andre fra NU’EST, og så har vi aftalt, at vi begge cutter forbindelsen til vores far… Så er han ude af spillet,” sagde jeg, og fortsatte samtidigt mit arbejde, som havde hjemsøgt mig i flere dage snart. Det var virkelig en katastrofe, at Taemin stadig ikke var blevet fundet. Civile betjente gik rundt i gaderne omkring hans forsvindingssted, og holdt øje med mistænkelige personer, men der var stadig intet bid.

                      ”Det var ikke det jeg mente, da jeg nævnte din far,” sagde Jihoon alvorligt, uden at fjerne sit blik fra mig. Jeg gik i stå og sukkede lavt, da en lille smerte ramte mig i brystet. Jeg bed mig forsigtigt i min underlæbe, og kiggede en smule væk fra ham.

                      ”Jeg ved ikke hvad du taler om…” mumlede jeg lavt, og knyttede mine hænder en smule i mit skød. Jeg kunne mærke, at Jihoon kom nærmere, og endeligt lagde en arm omkring mig, for at holde mig tæt.

                      ”Har du fortalt det til nogen endnu?” spurgte han så, og jeg rystede bare på hovedet.

                      ”Hvad så med det der…?” mumlede han lavt, og prikkede blidt til min mave. Jeg holdt straks mine hænder over den, og blev ved med at kigge væk fra ham.

                      ”Nej… Og der er ingen der skal vide det, før Taemin er tilbage og i god behold,” krævede jeg, og forsøgte lige så stille at komme ud af Jihoons greb, men det virkede ikke. Han krammede mig bare tættere ind til sig og lagde sit hoved på min skulder.

                      ”Du ved godt, at jeg altid vil være her for dig, ikke?” smilede han varmt til mig. Jeg kunne mærke, hvordan mine kinder svagt begyndte at brænde, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle sige til det. Så jeg lukkede bare mine øjne og sukkede dybt, imens jeg lænede mig mod ham.

                      ”… Tak, Hoonie…” mumlede jeg lavt, og følte mig endeligt tryg i en anden persons arme, noget jeg ikke havde prøvet siden Taemin forsvandt.

                      ”I skal nok finde ham, det skal du ikke bekymre dig om, okay?” hviskede Jihoon forsigtigt til mig, og kørte en hånd gennem mit korte, blonde hår. Jeg sukkede lavt og nikkede forsigtigt.

                      ”Min baby skal have en far…” mumlede jeg lavt og så op på min bedste ven, som bare smilede varmt til mig.

                      ”Jeg er sikker på, at Taemin bliver lykkelig over at høre det,” grinede han og begyndte at ugle mit hår til. Jeg elskede at være sammen med Jihoon, han kunne altid få mig i godt humør, lige meget hvad der var sket. Selvom ham jeg elskede, var blevet kidnappet, kunne jeg stadig grine, takket være Jihoon.

                      ”Rrrriingg… Rrrriingg…” lød det fra sofabordet, hvor min iPhone lå, og jeg var nødt til at bede Jihoon om at stoppe med at ugle mit hår til. Han rakte bare tunge til mig, men trak sig da endeligt væk fra mig.

                      ”Yah… Pabo,” grinede jeg af ham, og tog da min telefon.

                      ”Det er Choi Rin, hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte jeg med et lydløst suk, men stivnede da straks, da jeg hørte hvem der var i den anden ende af røret.

                      ”Rin.. Det er Key, jeg må tale med dig om noget. Det er om Taemin,” sagde han, SHINees umma, nok det SHINee medlem, som var mest bekymret over Taemin, hvilket jeg havde fuld forståelse for – han var jo nærmest Taemins mor.

                      ”Okay, to sekunder, så kan vi snakke,” sagde jeg og rejste mig op fra sofaen og gik ind i mit soveværelse, bare fordi jeg skulle have ro fra fjernsynet, og så fordi at det ikke var sikkert, at Jihoon måtte høre alt hvad der blev sagt… 

 

_______________________

 

A/N: 

Oh God.. I drømmer ikke om hvor travlt jeg har haft det med skolen... ;;A;; Har lige haft SRO, og... HADER DET OKAY. <3 Men er nu klar igen~~~  Så... Nyd kapitlet!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...