Lovely [SHINee]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
Lee Sooman, en af de mest magtfulde mænd i Sydkorea, og ejer af det enorme musikbureau, SM Entertainment, kommer til at indgå et væddemål, i sin berusede tilstand, med en ung pige. Han vædder om en simpel karaoke-konkurrence, at han kan få flere points end hende. Det han sætter på højkant, er SM Entertainments stilling som CEO. Hun får dog hurtigt problemer, da hun vågner op ved siden af en af SM Entertainments mest elskede sangere, og rygterne begynder at løbe, samtidigt med at hendes hjerte går amok i hans nærvær.

94Likes
225Kommentarer
7301Visninger
AA

19. Kapitel 17: Når Jonghyun er i Nærheden...

Key P.O.V.

 

                      ”Kibummie? Hvad laver du?” spurgte Jonghyun da han lænede sig over mig bagfra, imens jeg sad ved skrivebordet med min MacBook foran mig. Jeg ledte efter en rutevejledning hen til den adresse, som Choi Rin havde givet mig, og det var måske ikke den bedste idé, at fortælle Jonghyun om det. Hvad ville han mon ikke finde på, hvis han vidste det?             ”Uh… Ikke noget, hyung,” sagde jeg lavt og smilede en anelse til ham. Han lagde sit hoved på skrå, som en nysgerrig hundehvalp, imens han sendte mig sine nuttede, store, mørke øjne. Før jeg vidste af det, så havde han taget papiret ud af min hånd, det papir hvor adressen stod på.

                      ”Yah! Jonghyun?!” udbrød jeg straks, og forsøgte at få papiret tilbage med det samme, men han så bare på mig med et mærkeligt blik.

                      ”Hvorfor vil du hen på den adresse, Key-ah? Er du ikke klar over, hvilket slags sted det er?” spurgte han, som om han rent faktisk vidste hvor det var, og hvad der foregik det sted. Jeg sank en klump og så en anelse væk fra ham – hans hundeøjne var ikke til at modstå.

                      ”D-Det vedkommer ikke dig…” mumlede jeg forsigtigt og mærkede mine kinder brænde en anelse. Jeg havde ellers sådan håbet, at jeg ikke ville rødme foran ham, det var simpelthen for pinligt. Ikke nok med, at mit hjerte altid slog hårdere når jeg var ude at shoppe med ham, så rødmede jeg ligefrem også?!

                      ”Når det har noget at gøre med dig, så vedkommer det mig, Bummie,” sagde Jonghyun, og brugte igen et af sine mange kælenavne til mig. Det gjorde bare det hele værre, og mine kinder brændte mere og mere.

                      ”Og hvorfor mener du så det?” spurgte jeg lavt, med et lille hint af en knurren.

                      ”Fordi vi er en familie, ikke?” sagde Jonghyun med et smil, hvilket fik min rødmen til at forsvinde, og mit blik til at blive en anelse trist.

                      ”… Oh,” mumlede jeg lavt. Selvfølgelig var vi en familie. Jonghyun og jeg var jo virkeligt tætte, som et par brødre. Ja, brødre, intet andet.

                      ”Så… Bummie. Jeg synes du skal fortælle din yndlingshyung hvorfor du skal hen på den adresse, hmm?” nynnede han og lagde sine muskuløse arme omkring mig og vuggede mig blidt.

                      ”… Jeg snakkede med vores nye CEO, angående Taemin,” startede jeg med et lavt suk. Jonghyun nikkede bare en anelse, og gav mig sin fulde opmærksomhed for en gangs skyld.

                      ”Hun gav mig adressen, hvor hun sidst så Taemin, så… Jeg tænkte at det måske kunne være en god idé at starte med at lede efter ham der?” sagde jeg forsigtigt med et lille smil. Jonghyuns blik fik mig dog straks til at miste mit smil, og jeg sænkede mit blik igen.

                      ”Og præcist hvad havde du tænkt dig at gøre, når du fandt hans kidnappere, Bummie?” spurgte Jonghyun med sit hundehoved på skrå. Hans spørgsmål fik mit hjerte til at gå en smule i stå. Han havde fat i noget, jeg var jo en splejs, lidt ligesom Taemin.

                      ”U-Uh…” endte jeg bare med at mumle. Jonghyun sukede lavt og vuggede mig igen i sine arme.

                      ”Jeg har en idé… Jeg tager med!” sagde han med et stort smil, og jeg stod pludseligt bare og stirrede på ham med store øjne. Var han helt seriøs? Ville han rent faktisk bruge sin tid på at tage med mig hen til den adresse?

                      ”Mwo? Hvorfor vil du det?” spurgte jeg og lagde mit hoved en anelse på skrå denne gang. Jonghyun rakte bare tunge til mig og gav endeligt slip på mig.

                      ”Fordi jeg også gerne vil finde Taemin, og give hans kidnappere nogle tæv,” grinede Jonghyun og spændte sine armmuskler en anelse.

                      ”Ah, ja… Selvfølgelig,” smilede jeg og printede rutevejledningen ud, så vi ikke farede fuldstændigt vild i Seouls gader. Selvom jeg ikke ville have noget imod at fare lidt vild med Jonghyun, det kunne nu være meget sjovt, ikke? Især hvis det så begyndte at regne, så kunne han omfavne mig i sine store, stærke arme, og varme mig.

                      … Det var vel nok bare ønsketænkning.

                      ”Key, hvad tænker du på?” spurgte Jonghyun så, og jeg vågnede endeligt op fra min lille drømmeverden med omsorgsfulde Jonghyunner, som krammede og kyssede mig alt det jeg ville have.

                      ”I-Ikke noget?” sagde jeg med et smil og forsvarede mig selv.

                      ”Mmh? Dine kinder er røde? Lad mig gætte… Du tænker på Krystal!” sagde han med et grin, og jeg mistede mit smil en anelse igen.

                      ”J-Ja… Selvfølgelig,” smilede jeg til ham og tog den udprintede rutevejledning, hvorefter jeg gik ud af værelset med Jonghyun lige i hælene. Jeg vidste ikke helt, om jeg var smigret eller såret over, at Jonghyun så mig som et familiemedlem – som en bror. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...