Lovely [SHINee]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
Lee Sooman, en af de mest magtfulde mænd i Sydkorea, og ejer af det enorme musikbureau, SM Entertainment, kommer til at indgå et væddemål, i sin berusede tilstand, med en ung pige. Han vædder om en simpel karaoke-konkurrence, at han kan få flere points end hende. Det han sætter på højkant, er SM Entertainments stilling som CEO. Hun får dog hurtigt problemer, da hun vågner op ved siden af en af SM Entertainments mest elskede sangere, og rygterne begynder at løbe, samtidigt med at hendes hjerte går amok i hans nærvær.

94Likes
225Kommentarer
7578Visninger
AA

17. Kapitel 15: Bekymring

Taemin P.O.V.

 

De sad og snakkede på den anden side af muren, jeg kunne tydeligt høre dem, og høre hvordan den ene af dem stadig snakkede om Rin, som om hun var ét eller andet stykke affald, som han kunne gøre hvad han ville med. Jeg havde aldrig følt mig så rasende før. Mine hænder var konstant knyttet, klar til at slå ud efter ham, hvis han nogen sinde kom indenfor rækkevidde til mig. Hvis bare jeg havde chancen, så ville jeg med glæde dræbe ham, for det han gjorde mod Rin.

                      Jeg sukkede og lænede mig tilbage, med mit hoved mod væggen imens jeg så op i loftet. Jeg blev stadig holdt fanget, men det var ikke på samme måde, som man ser i film, hvor man sidder i et luset baglokale, bundet på hænder og fødder, uden mad og drikke. Nej, jeg befandt mig i et værelse, med min egen seng, køleskab og bad, ja endda toilet. Jaejoong var jo ikke ondskabsfuld, det vidste jeg. Jeg havde jo arbejdet sammen med ham før, så vi kendte hinanden nogen lunde.

                      Hvad laver man så, når man intet TV har, eller nogen computer? Fordi det var ikke i lokalet, og de havde selvfølgelig også taget min mobil.

                      Tja, jeg fik meget af tiden til at gå med at træne. Jeg havde ikke meget andet at bruge min tid på, måske tælle plankerne i loftet, og gå i bad. Det var det.

                      ”Bare Rin er okay…” sukkede jeg lavt, og tænkte tilbage på den aften, hvor jeg mødte hende, og hvad jeg gjorde mod hende. Jeg vidste end ikke, om jeg ville kalde det for voldtægt. Måske. Det var jo ikke ligefrem noget, hun var gået fuldstændigt med til, hvem ville ikke det? Hvis man var så fuld som hun var?

                      ”Hey, prinsesse! Der er mad!” kaldte en af fyrene ude fra gangen af pludseligt, og jeg rynkede på brynene over tanken om at spise noget mad, som de havde rørt ved.

                      ”Kommer du?” kaldte de så igen, da jeg ikke havde fjernet mig fra gulvet, hvor jeg lå og tog armbøjninger. Min vejrtrækning var en anelse hurtig, og sveden løb en anelse ned ad min pande, mine kinder, og ned ad min hals, hvor det til sidst løb ned over min bare overkrop, eftersom jeg for længst havde smidt min trøje fra mig.

                      ”Jeg kommer,” knurrede jeg irriteret, og gik da hen til døren, hvor manden, der havde voldtaget Rin, stod med en pose mad. Jeg stirrede koldt på ham, med øjne som kunne dræbe – præcist som Key umma havde lært mig.

                      ”Når jeg kommer ud herfra, så…” hvæste jeg, som den kat jeg altid var blevet sammenlignet med at være.

                      ”Så hvad?” sagde fyren og trådte et enkelt skridt nærmere, truende. Han slog hårdt til min spinkle skulder, så jeg næsten faldt bagover, imens en lille smerte blev skudt gennem min krop. Jeg var helt sikkert en splejs i forhold til ham.

                      ”Ikke noget…” mumlede jeg lavt og tog min mad, hvorefter jeg vendte mig lidt væk fra fyren for at undgå nogen form for slåskamp. Jeg tvivlede på, at Rin kunne tænke sig, at få mig tilbage i en ligkiste. Hvis hun altså overhovedet ville se mig igen, efter jeg havde været i seng med hende, og flygtet fra vores bodyguards, efterfulgt af at blive kidnappet og være ude af stand til at redde hende, imens hun blev slået og voldtaget i gyden.

                      Det fik mig til at hade mig selv.

                      ”Hvae… Hvorfor lugter det sådan herinde?” spurgte den ene af fyrene og rynkede på brynene over lugten af mit sved, som var i hele værelset. De havde låst vinduerne, så jeg ikke kunne åbne dem og stikke af derigennem – selvom jeg ikke havde lyst til at springe ud fra fjerde etage.

                      ”Jeg har lige været på toilet,” løj jeg med et skævt smil, hvilket fik ham til at smække døren hårdt i, og jeg var efterladt alene igen.

                      ”Klamrianer,” mumlede jeg lavt, og så da på den mad, de havde givet til mig. Det var ikke ligefrem noget sundt mad, det var fastfood, eller Kentucky Fried Chicken for at være helt præcis. Det mindede mig lidt om Onew hyung, hvilket fik mig til at tænke på de andre SHINee medlemmer. De var vel også bekymrede, ikke?

                      Især nu, hvor SMTOWN nærmede sig. Hvad nu hvis jeg ikke ville være i stand til at optræde med min gruppe? Hvad nu hvis BoA måtte danse Only One med Kai i stedet for mig, nu hvor jeg havde lovet hende det? Kai var vel også bekymret, han var jo nærmest som en lillebror for mig.

                      ”Jeg skal nok slippe ud herfra, på én eller anden måde,” mumlede jeg lavt, før jeg besluttede mig for at stille maden fra mig, og ligge mig på gulvet for at tage nogle flere armbøjninger.

                      ”… Syvoghalvtreds, otteoghalvtreds…” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...