Lovely [SHINee]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
Lee Sooman, en af de mest magtfulde mænd i Sydkorea, og ejer af det enorme musikbureau, SM Entertainment, kommer til at indgå et væddemål, i sin berusede tilstand, med en ung pige. Han vædder om en simpel karaoke-konkurrence, at han kan få flere points end hende. Det han sætter på højkant, er SM Entertainments stilling som CEO. Hun får dog hurtigt problemer, da hun vågner op ved siden af en af SM Entertainments mest elskede sangere, og rygterne begynder at løbe, samtidigt med at hendes hjerte går amok i hans nærvær.

94Likes
225Kommentarer
7586Visninger
AA

16. Kapitel 14: Kaos i Rins mave

Jeg kunne høre, hvordan børnene græd i armene på deres mødre omkring mig. Deres mødre prøvede desperat på, at få dem til at slappe af, ja måske endda sove, ved at vugge dem blidt i sine arme. Det gav mig dårlige nerver at tænke på, at jeg muligvis havde sådan en lille skabning voksende inde i min mave, og at det kunne være forårsaget af den klamme fyr, hvis makker havde kidnappet Taemin. Jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle stille op hvis det var tilfældet… Det var et af de øjeblikke, hvor jeg virkelig savnede min mor.

                      ”Frøken Choi, lægen er klar til dem,” hørte jeg en sygeplejerske sige i en højtaler, og jeg rejste mig op fra min stol, og forlod venteværelset med de grædende babyer og sukkende mødre, for at komme ind på min læges kontor.

                      Jeg kunne mærke, hvordan jeg langsomt begyndte at få det dårligt, jo nærmere jeg kom på sandheden om det, der foregik indeni mig. Hvis jeg var gravid, så ville jeg helt sikkert bryde ud i gråd, og have en ny ting at bekymre mig om. Ikke nok med, at Taemin er kidnappet.

                      ”Goddag, frøken Choi. Jeg kan forstå, at De har bestilt en graviditetsprøve,” sagde min læge, og rettede på sine briller, imens han så ned i sine papirer hvor mit navn stod skrevet på. Jeg sank en klump, han var altså en anelse skrap til tider, og jeg vidste at denne slags var noget, han var ekstra alvorlig omkring.

                      ”J-Ja, det er rigtigt nok,” svarede jeg forsigtigt og plantede mine hænder i mit skød imens mit blik undveg hans.

                      ”Så vidt jeg kan se på mine papirer, så er De ikke gift?” sagde han så, hvilket fik mig til at stivne, så det løb mig koldt ned ad ryggen. Jeg vidste bare, at det ville komme. Jeg var knapt nok voksen, og så skulle han nævne sådan noget, bare fordi jeg havde en chance for at være blevet gravid.

                      ”Det er også rigtigt, men… Det var jo heller ikke planlagt, hvis jeg altså er gravid,” sagde jeg lavt og så endeligt på min læge, som satte sine briller ude på sin næsetip, og så på mig. Et mere alvorligt blik fandtes ikke.

                      ”De er gravid, kan jeg fortælle dem. Der er et foster i Deres mave, frøken Choi,” sagde han så og lagde papirerne sammen i en perfekt bunke. Jeg kunne slet ikke sige noget. Jeg kunne ikke tale. Mit hjerte var gået fuldstændigt i stå, det slog ikke. Min vejrtrækning var også stoppet fuldstændigt, og jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op nu.

                      Ja, jeg havde virkelig brug for at tale med min mor om det her… Hvis hun bare var her.

                      ”Vil det så sige, at De vil have endnu en abort, Choi Rin?” sukkede han og tog sine briller af, for bedre at have øjenkontakt med mig. Mit blik kørte hen på ham, og jeg så på ham med et par kolde øjne.

                      ”Jeg var femten år dengang, hvad troede du måske selv at jeg skulle gøre?” knurrede jeg lavt af ham, ”Det var en voldtægt dengang, så selvfølgelig ville jeg heller ikke have barnet!”

                      ”Hvad med denne gang, var det også en voldtægt så?” spurgte han og hævede et øjenbryn. Jeg sank en lille klump og så ned igen, hvorefter jeg nikkede forsigtigt.

                      ”J-Ja… Det var det vidst,” mumlede jeg lavt, og der var en stilhed i hele lokalet, mellem mig og min læge. Jeg kunne næsten høre de skrigende babyer ude på gangen, så stille var det herinde. Selvom væggene og dørene sikkert var lydtætte, eller skulle forestille sig at være det, så kunne jeg stadig høre det.

                      ”Det virker meget usandsynligt, må jeg sige…” rømmede han sig og så på et af sine mange papirer.

                      ”Hvilket? At den samme pige er blevet gravid mere end én gang på grund af en voldtægt?” spurgte jeg sarkastisk og himlede med øjnene.

                      ”Nej, det er ikke så meget det… Det er mere, hvem din voldtægtsmand er, altså faren til dit barn,” sagde lægen, og jeg stirrede bare på ham med store øjne. Vidste han, hvad ham den klamme mand hed? Vidste han, hvem han var, eller hvad?

                      ”H-Hvad mener du?” spurgte jeg forsigtigt, og min læge rakte mig et stykke papir, hvor der stod skrevet noget om en DNA-test.

                      ”Imens du blev undersøgt, blev der også foretaget en DNA-test af fosteret. Det er noget vi gør i visse tilfælde, som voldtægt, så det vil være nemmere at fange voldtægtsforbryderen,” sagde han og lænede sig tilbage, ”… Men navnet overraskede mig.”

                      Det måtte han vel nok sige. Jeg sad og læste papiret igennem. Der stod skrevet en masse ord, som nok kun læger kunne forstå, så dem skippede jeg fint hen over. Jeg begyndte at trække vejret stille og roligt igen, mit hjerte begyndte at slå, da jeg læste navnet på min babys far, og jeg kunne ikke lade være med at holde en hånd på min mave. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...