Lovely [SHINee]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
Lee Sooman, en af de mest magtfulde mænd i Sydkorea, og ejer af det enorme musikbureau, SM Entertainment, kommer til at indgå et væddemål, i sin berusede tilstand, med en ung pige. Han vædder om en simpel karaoke-konkurrence, at han kan få flere points end hende. Det han sætter på højkant, er SM Entertainments stilling som CEO. Hun får dog hurtigt problemer, da hun vågner op ved siden af en af SM Entertainments mest elskede sangere, og rygterne begynder at løbe, samtidigt med at hendes hjerte går amok i hans nærvær.

94Likes
225Kommentarer
7367Visninger
AA

3. Kapitel 1: Væddemålet

 

Det var langt over midnat, og det var først nu hvor festlighederne begyndte for festaberne i Seoul. Småbørnene var gået hjem, så nu kunne der endelig ske fest og ballade. Der kunne endelig ske ting, som man måske ville ønske der aldrig havde fundet sted. Hvad end det er et one-night-stand, som er meget grimmere dagen efter end natten derpå, eller måske en slåskamp, som ender ud i et blåt øje og forstuvet håndled. Det var vel egentligt bare de typiske ting der kunne ske, når man var ude at feste til den næste morgen.

                       Det, som skete for Mr. Lee Sooman den selv samme nat, var dog langt mere pinligt end bare et knapt så kønt one-night-stand, eller en blodig slåskamp. Han skulle aldrig have taget den sidste øl, så kan det være at dette kunne have været undgået. På den anden side, hvilket ældre herre kan sige nej til en ung, blond pige?

                      ”Lee Sooman?” spurgte jeg, da jeg nærmede mig bordet på baren, hvor Lee Sooman sad, sammen med nogle andre mænd på hans egen alder. Der var en masse tomme glas, hvor der helt sikkert har været øl eller soju i. De var næsten alle tomme, så jeg måtte konkludere, at de nok alle var godt fulde.

                      ”Hvad kan jeg hjælpe dig med, smukke?” fniste han, og jeg kunne høre selv på hans stemme, at han havde fået nok alkohol i blodet.

                      ”Vil De ikke nok synge karaoke med mig? Jeg har hørt at De skulle være fantastisk til den slags,” sagde jeg og spillede lidt med mine øjne, og måske også lidt med mit brystparti, som var lidt større end normalt hos en pige på min vægt og alder.

                      ”Karaoke? Nah… Jeg tror jeg springer over,” sagde han, og begyndte at grine lidt sammen med de andre mænd, som sad sammen med ham. De blev dog hurtigt stille, da jeg åbnede min mund igen.

                      ”Pretty please, oppa? Så ville du gøre Rin-Rin super glad!” bad jeg pænt og tog blidt fat i hans arm. Hans kinder blev svagt røde, og han rettede forsigtigt på sine mærkevarebriller før han rømmede sig og rejste sig op.

                      ”Okay, lad os prøve… Én sang,” sagde han og jeg nikkede straks med et stort smil, hvorefter han bevægede sig langsomt op med karaokescenen, med mig efter ham. Hans kammerater kiggede også efter mig, især idet jeg gik op af trappen til scenen, nok fordi min nederdel var lige lovlig lårkort. Jeg lod Lee Sooman vælge hvilken sang vi skulle synge, jeg kendte stort set alle de sange, som var på den karaokemaskine. Det var ikke rigtigt til min overraskelse, da han efter nogle minutter valgte en Super Junior sang. Han valgte et af deres store hits; Bonamana.

                      ”Mr. Lee Sooman?” spurgte jeg, lige før han skulle til at starte sangen. Han så på mig, og svedpletterne på hans pande blev straks meget tydelige. Han nåede ikke at svare, før jeg fortsatte mit spørgsmål.

                      ”Jeg tænkte på, om vi ikke skulle gøre vores lille duet lidt mere spændende?” nynnede jeg og smilede uskyldigt til ham. Jeg var normalt ikke den pige, der som sådan lagde an på fyrene, eller mændene for den sags skyld. Normalt, når jeg var ude at shoppe med en veninde, og min veninde så fortalte mig, at nogle fyre kiggede efter mig, så protesterede jeg altid og forlangte at hun tog sine ord i sig igen. Jeg kunne generelt ikke lide tanken om, at fyre så efter mig på den måde. Det her var dog noget helt andet.

                      ”Hvis du vinder, så giver jeg dig et stort kys!” sagde jeg med et grin, ”Men hvis jeg vinder, så skal du overgive din stilling som CEO til mig.”

                      Han begyndte at grine over det, og jeg tror ærligt talt ikke, at han fik fat i meget andet end min første sætning om kysset. Hans kinder var blevet ligeså røde, som et par overmodne æbler.

                      Jeg blev ved med, at kalde ham for min ”oppa”, og sende ham søde, uskyldige blikke, lige indtil den sidste sætning var blevet sunget i vores karaoke, og det endelige resultat havde vist sig på pointtavlen. Hvad end det var grundet at jeg var en ung pige, at jeg havde fået sådan en høj score, eller fordi Lee Sooman bare ikke kunne synge, anede jeg ikke. Lige meget hvad, så havde jeg vundet vores væddemål.

                      Der bredte sig et sejrssmil over mine læber, og jeg drejede så mit hoved til at se på Lee Sooman, som lignede en der havde set et spøgelse. Dog havde dette spøgelse taget form som enden af hans karriere.

                      ”Det ser ud til, at jeg vandt, ahjusshi,” sagde jeg, og var straks færdig med at bruge ordet ”oppa” til ham. Han rømmede sig lidt og rettede på sit dyre slips.

                      ”Jeg tror nok også hellere, jeg må videre,” sagde han da sveden begyndte at løbe ned ad hans pande igen. Jeg smilede bare skævt til ham.

                      ”Vent, Lee Sooman!” sagde jeg og han stoppede brat op igen, og så tøvende tilbage på mig, idet jeg rakte min hånd frem. Han lignede dog bare et spørgsmålstegn.

                      ”Nøglerne til SM bygningen og CEO-adgangskortet, tak.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...