Heart attack!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Igang
Jeg kom på denne her historie, da jeg hørte Demi Lovato's sang; Heart Attack. Historien tager plads i 80'erne, og hovedpersonens navn er Anna-Sophie (Men vil kaldes for Anna!) Selvom Anna-Sophie kun er 16, har hun svagt hjerte, og for tit anfald. Hun har brugt halvdelen af sit liv på hospitalet. Anna-Sophie er meget smuk, men drengene ser kun hendes hjerte. De fleste piger, vil nok helst have, at drengene kun ser på deres hjerte, men Anna-Sophie er træt af det. Vil hun nogensinde finde kærligheden? Og, hvis hun gør, vil hun så være for svag?

0Likes
0Kommentarer
510Visninger
AA

2. Kapitel 1- Mød Anna (Sophie)

Den bippende lyd fra maskinen, der målte hendes vejrtrækning, var ligesom tinitus. En bleg pige lå i sengen. Hun havde været der, så længe, som hun kunne huske. Hendes navn, var Anna. Anna- Sophie faktisk, men det stakkels barn, brød sig ikke om at have to navne. Stakkels? Er det ikke lidt overdrevent? Svaret er nej, for stakkels Anna, havde svagt hjerte, det havde hun haft siden, hun blev tre. Eller, der blev det i hvert fald opdaget. Anna lå bare og talte stregerne mellem loftspladerne, havde hendes forældre mon for længst opgivet hende? Lægerne sagde, at de var imponerede over, Anna stadig var i live efter så mange års sygdom. "Anna-Sophie vil ikke lade noget komme i vejen for hende."  Det sagde lægerne altid. Denne morgen havde hun det rimelig godt, i forhold til nogle, hvor hun ligefrem troede, at hendes hjerte ville svigte hende, men lægerne altid holdt øje med. Hun havde haft mange anfald, hvor hendes hjerte var stoppet i få sekunder, men så da folk talte til hende, kom hun til bevidsthed. Lægerne havde sagt, at hun nok skulle forbedrede sig på det værste. Hvordan kunne en 16-årig gøre det? Tårene trillede ned ad hendes kinder ved tanken. Hun skævede til vinduet, den samme udsigt, men alligevel ikke, for himlen var forskellig hver dag. Anna havde ikke været ude at gå i langt tid, men i dag, kunne hun måske få lov, hun havde det jo godt.

"Frk. Andersen, har du det godt i dag?" Sekretæren smilede til Anna- Sophie, da hun kom gående rundt om hjørnet. Anna smilede udmattet og nikkede til den middelaldrende, rødhårede dame. Anna var altid træt, ikke kun pga. hendes hjerte, men hun lå jo trods alt også i en seng hele dagen... Dødsygt. Hun måtte ud en gang imellem, selvom lægerne advarede hende imod at løbe, eller noget andet "voldsomt" Anna gik med svage skridt, og skulle hele tiden tage fat i noget, for ikke at falde, hendes gang var blevet dårligere og dårlige med tiden. Anna havde talt med mange børn, unge og voksne med sygdommen muskelsvind, en forfærdelig sygdom, grusomt. Det skete bare en del langsommere med Anna, og så kunne hun jo altid få hjælp til at forbedre sig, hvis hun altså ville. I alle de mange år, hun havde været på hospitalet, havde hun hørt; aldeles grusomme, smukke og inspirerende historier om mennesker med forskellige sygdomme. Voksne sagde hele tiden, da hun var mindre; "Det hele bliver godt igen, se på den lyse side..."  Men det var de pludselig holdt op med, for der var åbenbart ingen lys side mere, eller hvad? For i så fald, hvem kunne vise hende den? Hun havde brugt sådan en stor del af hendes liv på et dødsygt sted, og kunne ikke lade vær' med at have ondt af sig selv mange gange. Og tænk, så blev hun rasende på sig selv, når hun endelig kom til fornuft. Hvor var hun selvoptaget! I det mindste, kunne hun se sin familie. Børnene, som lå på intensiv måtte ikke få besøg...

Livet havde altid været lidt af en gåde for hende. Hun havde jo aldrig fået lov til at leve sit liv. Hvordan mon det føltes, når vinden blæser én i håret? Det havde hun glemt. En lille ligegyldig ting, som sker tit, men som de fleste tager for givet.  Hun havde da venner og veninder på hospitalet, men det var jo ofte nogen, som forsvandt igen, når de blev udskrevet. Anna kunne stadig huske en legekammerat, hun havde haft, da hun var 7, ved navn; Daniella. Daniella havde haft en speciel  hudsygdom, som hun så døde af et halvt år efter, de havde mødt hinanden. Det var Anna aldrig helt kommet over...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...