Heart attack!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Igang
Jeg kom på denne her historie, da jeg hørte Demi Lovato's sang; Heart Attack. Historien tager plads i 80'erne, og hovedpersonens navn er Anna-Sophie (Men vil kaldes for Anna!) Selvom Anna-Sophie kun er 16, har hun svagt hjerte, og for tit anfald. Hun har brugt halvdelen af sit liv på hospitalet. Anna-Sophie er meget smuk, men drengene ser kun hendes hjerte. De fleste piger, vil nok helst have, at drengene kun ser på deres hjerte, men Anna-Sophie er træt af det. Vil hun nogensinde finde kærligheden? Og, hvis hun gør, vil hun så være for svag?

0Likes
0Kommentarer
586Visninger
AA

3. Anna og kærligheden.

Dagens aftensmad; Udkogte bønner, tørt bankekød og tyk sovs. Anna rynkede på næsen. Hospitalsmad, ikke ligefrem appetitvækkende. Heldigivis kom hendes forældre tre gange på ugen med mad udefra til hende. Der var selvfølgelig ting som Anna ikke måtte spise for meget af som; Sukker, fedt o.s.v Men, det havde de styr på. Eller sådan da, en enkelt gang, havde hendes forældre smuglet et stykke chokoladekage med til hende. Ej, hvor hun dog savnede at få søde sager, som dengang, hun var lille, og kunne stikke hele hovedet ned i slikskålen, hvis hun bare måtte. Anna satte tallerkenen fra sig igen, hun følte sig ikke sulten. Hun ville ikke spise. Depressionen begyndte at møde hende. Det var ikke værd at leve, hun var så ensom! Det bankede på døren, da hun begyndte at hulke.

"Frk. Andersen? Fra i morgen af, vil der komme en dreng herind på stuen, ved navn Emil. Du vil ikke længere være alene, men du skal passe på med, hvad du siger til den stakkels dreng, han skal dø."

 Ikke ligefrem opmuntrende, men hun var da glad for at få selvskab. Hun smilede svagt til sygeplejersken.

Anna havde altid haft et mærkeligt syn på kærligheden. Hun ville gerne forelske sig, og dermed lære mere om det, men der var også en bagdel. Anna havde svagt hjerte, og drengene var ikke ligeglade med det, selvfølgelig.  

"Hvad fejler han?" Spurgte Anna træt.

"En meget aggressiv form for leukæmi    Svarede sygeplejersken med et sørgeligt udtryk i sine øjne. Anna kunne mærke en medfølelse for drengen, selvom hun aldrig havde mødt ham.

"Vi ligger ham herind til dig... Så han kan tale med én, der også er blevet opgivet." Anna prøvede at skjule tårene inde bag øjenlågene. Det var sandt, lægerne havde for længst opgivet, at operere hende mere. Hun måtte bare vente på en donor, hvis der altså nogensinde kom én. 

"Han er en sød dreng, bare vent." Sygeplejersken smilede svagt til hende, før hun igen lukkede døren. Hvor gammel var Emil mon? Ville de kunne forstå hinanden, som sygeplejersken håbede på? Nu var Anna træt af at være på hospitalet. Det var som om, at hun bare skulle ligge og vente... På at dø.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...